Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fedthas med drikkepenge? Bare sig nej, tjeneren kan heller ikke lide det

Både gæst og tjener kan blive beklemt, når førstnævnte skal trykke ja eller nej til drikkepenge ved bordet. Erfarne tjenere vælger undertiden at slå funktionen fra, selv om de så mister drikkepenge i forhold til kollegerne. Nets har ikke tal for, hvor mange restauranter, som benytter sig af muligheden for at bede om drikkepenge ved bordet. Foto: Scanpix

Fedthas med drikkepenge? Bare sig nej, tjeneren kan heller ikke lide det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drikkepenge over dankortterminal deler restaurationsbranchen i to, og mange tjenere bryder sig ikke om at bede gæsterne om drikkepenge ved bordet.

Tjeneren kigger ned på dig. Du kan trykke ja på dankortterminalens grønne knap for at give drikkepenge - måske mod dit egentlige ønske - eller du kan trykke nej på den røde og føle dig som en fedterøv.

Kontanter i tegnebogen er på vej ud hos mange mennesker i dag, og derfor vælger restauratører at give gæsterne muligheden for at få give medarbejderne drikke penge ved at trykke ja på automaten, når måltidet er spist, og regningen skal betales. Det er standard på en restaurantkæde som Mash med bøftempler i Aarhus og Odense, men også mindre restauranter vælger at lade gæsten bestemme om glæden over betjeningen og måltidet er så stor, at det skal udløse drikkepenge.

Men hverken gæster eller tjenerne er ubetinget glade for denne kontante form til at udtrykke sin glæde over et godt måltid. Faktisk beklager tjenere sig ofte til deres forbund over at skulle bede om drikkepenge via en terminal, selv om metoden i sidste ende giver mere i løn. Det fortæller forhandlingssekretær Peter Lykke fra 3F Privat Service Hotel og Restauration i København.

- Tidligere lagde man drikkepenge diskret på bordet eller skrev på en talon, men nu er det meget direkte. Tjeneren står op for en gæst, som sidder ned og skal betale: Og så står der vil du give drikkepenge - ja eller nej. Det er noget vores medlemmer taler om, og det gælder for restauranter i både den pænere ende og den mere folkelige. Men klemmen er den samme. Man har lige haft et langt forløb med en kunde, hvor man har været sød, og så spørger man "vil du give drikkepenge, ja eller nej", og det falder mange af vores medlemmer svært, siger Peter Lykke.

Aarhus-restaurant dropper drikkepenge: Det sætter gæsten i en forlegen situation

Stemningen skifter ved terminalen

Nogle tjenere vælger at slå funktionen fra på dankortterminalen, og avisen Danmark har talt med en erfaren tjener, som i modsætning til kollegerne vælger den løsning og dermed får færre drikkepenge. Men det byder ham imod at bruge funktionen, selv om kontanter i dag er en sjældenhed på danske restauranter.

- Det er gået meget stærkt, og drikkepengene er blevet færre for dem, som ikke ønsker at spørge kunden direkte, forklarer Peter Lykke.

Arbejdsgiverorganisationen Horesta har noteret udviklingen mod drikkepenge via dankortautomaten, og ifølge erhvervsjuridisk chef Kaare Friis Petersen vil Horesta ikke blande sig i, hvordan virksomhederne driver deres forretning. Men som gæst er man ikke forpligtet til at svare ja til et spørgsmål om drikkepenge, der blev afløst af en fast aflønning af tjenere så langt tilbage som i 1969.

- Og et nej til drikkepenge bør ikke tages ilde op af nogen restauranter. Det korte af det lange er, at man ikke er forpligtet til at betale drikkepenge, siger Kaare Friis Petersen.

Han erkender som 3F, at spørgsmålet over en dankortterminal ved bordet efter en lang middag kan ændre stemningen, når gæsten skal tage stilling til spørgsmålet om drikkepenge.

- Men jeg har det selv fint med at sige nej, hvis jeg står foran det valg med en dankortautomat. Jeg giver drikkepenge, hvis jeg har fået en supergod betjening - ellers ikke, konstaterer Kaare Friis Petersen.

Horesta og 3F har overenskomst på en mindre del af restauranterne i Danmark - omkring en femtedel - men reglerne omkring drikkepenge er ikke anderledes på dette område, selv om medarbejderne ikke er sikret en mindsteløn og regulerede arbejdsvilkår som med en overenskomst.

- Uanset om det er organiseret eller ikke, så er reglerne ens. Der er ikke pligt til at betale drikkepenge, og det er op til virksomheden selv at fastsætte lønninger, mens der er krav ved en overenskomst, siger Kaare Friis Petersen.

Tidligere på året bragte magasinet Munchies en artikel, hvor en anonym tjener beklagede sig over, at danskerne gav for få drikkepenge, så hun havde svært ved at klare dagen og vejen uden dette tilskud til sin løn. I USA er en stor del af tjenernes løn baseret på drikkepenge, og gæsten ved bordet får en regning med tre muligheder for drikkepenge alt efter, hvor glad man har været for betjeningen.

3F's Peter Lykke har ikke meget til overs for den kvindelige tjeners beklagelser.

- Jeg synes, snarere, at man skal sørge for at få en ordentlig løn frem for at basere sin løn på drikkepenge. På overenskomst har man en udmærket løn, men med en timeløn på 80-90 kroner i timen bliver drikkepengene vigtige, når man skal betale sine regninger. I Jomfru Anegade i Aalborg ser man timelønninger på en hundredemand, og så får man amerikanske tilstande, vurderer Peter Lykke.

Fakta
Avisen Danmark har uden held forsøgt at træffe ledelsen hos Mash for en kommentar til politikken omkring drikkepenge.

Gidsel ved bordet

Horestas Kaare Friis Petersen kender også det amerikanske system, og her bliver gæsten omtrent taget som gidsel ved bordet, når man skal vurdere medarbejderens indsats i forhold til en konkret aflønning.

- Det står meget specifikt på regningen, som begynder ved omkring 15 procent og går op. I den situation skal man vælge, om man vil være flink eller mindre flink, og det er ikke et optimalt system. Vi har et fint system i Danmark, siger Kaare Friis Petersen.