Film: Kvindekamp forklædt som familiejulefilm


Film: Kvindekamp forklædt som familiejulefilm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er fine præstationer, skønne miljøer og stor originalitet i "Julemandens datter", der desværre overlæsses med kvindepolitiske budskaber

Film: På en skole, der minder meget om Harry Potter-universets Hogwarts, i de højtstående nissers eventyrland - Grønland, selvfølgelig! - går den danske julemand og hans hustrus oprørske datter, Lucia. Julemandsfar (Martin Buch) i ternet skjorte, beige bukser, rødbrunt hår og skæg, selvfølgelig milevidt fra det Coca-Cola-kommercielle hvidkantede, højrøde Santa Claus-outfit. Hans hustru, (Mia Lyhne) hedder Claudia, feminimum-udgaven af netop navnet Claus.

12-årige Lucia raser konstant over, at kun drenge må gå i julemandsklassen, mens pigerne skal noget så undertrykkende, ydmygende og nedværdigende som sy og strikke. Skolens gamle, mandschauvinistiske rektor (en skarp og markant Ulf Pilgaard) bliver til sidst så træt af Lucias kønspolitiske provokationer, at han lover hende optagelse i julemandsklassen, hvis hun nede i menneskenes virkelige verden kan opfylde en ulykkelig drengs højeste ønske.

I "Julemandens datter"s intro finder Lars en guldskat dybt under jorden, men "noget" gør, at han må flygte, og han kommer tilbage til overfladen med voldsomme flænger i ansigtet: Krampus' - selve Den Ondes - mærke. Lars bliver bindegal og dødssyg.

Det er hans søn, Alberts største ønske, som den lille, flammende feminist, Lucia, skal opfylde for at studere til julekvinde, og Alberts største ønske er, at far Lars bliver rask. En opgave, de gamle kønsracistiske mænd på skolen anser for uløselig, men de har selvfølgelig gjort regning uden værtinde.

For langt ude

Det er opløftende at opleve, hvordan et begrænset budget ikke bliver en hæmsko, men tværtimod en igangsætter for opfindsomhed, der originalt løfter hele filmens eventyr-niveau. Viborg Kommune har medfinansieret filmen, og byens gamle lokaler leverer højstemthed til nisselandets interiører, og inspirationen fra de drøndyre "Harry Potter"-film er succesfyldt omsat til mere beskedne budget-forhold.

Men her er skam både flyvende kaner og rensdyr, trolddomsbøger, der skriver sig selv, og synlig forskel på Grønlands isnende, snedækkede landskaber og Viborgs lune, "grønne" vinter. Byens historiske bygninger og øvrige seværdigheder bruges effektivt i handlingen, men overeksponeres ikke. Det er glimrende velafbalanceret gjort.

De to unge debutanter Peter Sejer Winther som Albert og især Ella Testa Kusk som Lucia er charmerende, naturlige og spiller rollepræcist op til de "gamle kendte". De havde fortjent bedre, mere forskelligartede replikker: Stakkels Lucia leverer den samme svada om Krampus og dennes beskaffenhed mange gange. Det er ærgerligt med to så talentfulde børne-debutanter.

"Julemandens datter" er en ny og original satsning, men det er for meget at lade hver scene, hvert klip, i en julefilm for hele familien være et flammende (kvinde-) politisk budskab, som ensformigt forsimplet hamres ind i børn såvel som ledsagende voksne. Anstrengelserne udi politisk korrekthed tangerer det absurde, da handlingen vil vise, at kvinder kan være alt, også Den Onde selv, men da kvinder ikke kan være onde, må Den Onde selv jo så være god. Helt ærligt, så er det altså for langt ude i frelstheds-hampen.

"Julemandens datter"

Julefilm, dansk, 94 minutter

Film: Kvindekamp forklædt som familiejulefilm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce