Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gyser: Dæmoniske klovnerier

Svenske Bill Skarsgård spiller en uhyggelig klovn i kloakkerne under en lille by. Foto: Warner Bros. Pictures

Gyser: Dæmoniske klovnerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andy Muschiettis Stephen King-filmatisering er en solid, karakterdreven skrækfilm med en blændende god børnerollebesætning helt i front

Der ringes ud til sommerferien i lillebyen Derry i den amerikanske delstat Maine. Det er et år siden, teenageren Bills lillebroder Georgie forsvandt sporløst, mens han legede med en papirsbåd i rendestenen. Bill er overbevist om, at Georgie forsvandt ned i kloaksystemet og håber på sine ekspeditioner i byens udkant stadig at finde et spor efter ham. Derfor bliver det heller ikke helt den sommerferie, Bills venner havde set frem til.

Derrys historie bugner nemlig af forsvundne børn, hvilket stedets voksne på mærkværdig vis synes at ignorere, og sporet fører venneflokken til et gammelt forfaldent brøndhus og en forbandelse, der hviler over byen. En forbandelse som kaldes Pennywise og dukker op hvert 27. år i form af en uhyggelig klovn, som lokker børnene med festlighed og røde balloner.

Stephen King har aldrig været en stor forfatter, men forfatterikonets bedste værker har en håndgribelig enkelhed og umiddelbarhed, der gør bøgerne både gribende, skræmmende og engagerende. Desuden er han en mester i at gøre simple følelser som misundelse, mindreværd og had konkrete gennem dæmoniske figurer og handlinger, og det er netop disse styrker, instruktør Andy Muschietti trækker effektivt på i filmatiseringen af "Det onde" fra 1986.

Bogen er tidligere filmatiseret til tv som miniserie af Tommy Lee Wallace, hvor uhyggelige Tim Curry var trukket i klovnekostumet og skræmte videogenerationen i rollen som dæmonklovnen Pennywise. I Muschiettis nye filmatisering "It" spilles klovneuhyret af svenske Bill Skarsgård, der jokker uhyggepedalen i bund med skelende, lysende øjne, rottetænder, smårallende og hvislende røst. Med årene har Pennywise ikke mistet noget af sin skræmmende enkelhed.

Trods spektakulære optrin stjæler uhyret aldrig scenen fra ungerne. Helt i tidens ånd med tv-serier som "Stranger Things" trækker "It" på et fremragende ungt cast som den primære drivkraft. Det er børnenes film, og de er helt i front med deres traumer, grusomme erindringer og fobier, som den dæmoniske klovn næres af. Traumatiserede som de er, drives de alle af en drøm om sammenhold og om ikke at være den flok tabere, som den ærkeamerikanske lilleby har gjort dem til. Faktisk byder ensembleholdet og de mange figurer på så meget stof til filmens story, at "It" i perioder kommer til at føles temmelig kondenseret, når den hele vejen rundt både vil byde både på solide karakterer og en liflig rislen ned ad ryggen.

Heldigvis trækker både Skarsgård og det fremragende cast af unge stjerner fortællingen tæt ind til sig og skaber derved en engagerende og stemningsfyldt gyserfilm, der interessant nok er drevet mere af karakterer end af fascinationen af det overnaturlige og makabre.

Andy Muschietti er tydeligt beruset af gysergenren og forstår, at en skrækindjagende filmoplevelse i bund og grund handler om mere end at få publikum til at spjætte i biografsædet. Han viste første gang flair for gyset med spøgelsesfortællingen "Mama". Desværre temmelig overdoseret hvad angik computergenerede uhyggerier, hvilket er langt mere afbalanceret i "It", der formentlig vil blive noteret i gyserårbogen som filmskaberens velfortjente gennembrudsfilm.

 

"It"

Amerikansk, 135 minutter, tilladt over 15 år.