Hammershøi bag kameraet

Vilhelm Hammershøi fotograferet i sin stue i Strandgade 25, hvor han og hans kone Ida boede fra 1913 til 1916. Fotografierne fra lejligheden afslører bl.a., at når Hammershøi malede sine kendte billeder fra stuerne, ryddede han mærkbart ud i møbleringen. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samlings Arkiv

Hammershøi bag kameraet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maleren Vilhelm Hammershøi hentes igen frem i vægtig bog med kunstnerens egne fotografier som en ny indgang til hans verden og værker.

Sædvanligvis starter man ikke med at lægge en ny bog på køkkenvægten, men med "Vilhelm Hammershøi - På sporet af det åbne billede" må det næsten gøres. 4,7 kg. Hvormed også er sagt, at vi taler om et vægtigt værk. 576 sider i et format, der kræver et bord, når man skal læse.

Indholdet lever på mange måder op til de 4,7 kg, for det er altid pragtfuldt at bladre igennem et livsværk som det, den berømte maler efterlod.

Men på nogle punkter bliver bogen lige lovlig meget manér, fordi de to forfattere, kunsthistorikerne Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt, lader sig forføre af det, der er det nye i bogen: En skildring af, hvordan Vilhelm Hammershøy (1864-1916) brugte det dengang nye medie, fotografiet, til at finde nye vinkler på verden og dermed på sin kunst.

Et af Vilhelm Hammershøis kendte malerier er dette af søsteren Anna, som han malede i 1885. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samling
Et af Vilhelm Hammershøis kendte malerier er dette af søsteren Anna, som han malede i 1885. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samling

Nærmest forurenende

Poul Vad udgav i 1988-1990 den roste biografi "Hammershøi. Værk og liv", som siden er kommet i flere udgaver. Så er der egentlig grund til igen at skrive historien om kunstneren? Ja, mener Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt og fremhæver som det nye deres arbejde med at koble malerier og fotografier sammen. Det er via fotografierne, der kan kastes "nyt lys over Vilhelm Hammershøis værk", som de siger.

De to forfattere konstaterer, at der indtil nu har været en tendens til at lade malerierne tale alene uden at lade udefrakommende forhold og impulser spiller med. "Set i forlængelse heraf bliver fotografiet dermed noget, der i en vis forstand synes unødvendigt, ja nærmest forurenende i forhold til kunstnerens værk," skriver de.

Da Hammershøi i 1890 malede sin forlovede Ida, var hans afsæt dette fotografi, som han endda har forsynet med et netværk af linjer for at lette overførslen til lærredet. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samlings Arkiv
Da Hammershøi i 1890 malede sin forlovede Ida, var hans afsæt dette fotografi, som han endda har forsynet med et netværk af linjer for at lette overførslen til lærredet. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samlings Arkiv

Fotografiske malerier

Over for dette står, at der i Vilhelm Hammershøis efterladte papirer gemmer sig mange fotografier, også nogle fotograferet af ham selv. En del er familiefotos, andre topografiske motiver fra ikke mindst København.

Nogle af fotografierne er oplæg til malerier. I andre tilfælde indgår de som inspiration. Pointen er, at Hammershøi tog de muligheder, fotografiet bød på, til sig. Og fotografierne fortæller "en historie om, hvordan Hammershøi ikke alene formulerede sig fotografisk i sine malede værker, men også hentede erfaringer med det fotografiske medie gennem egne, private optagelser", skriver Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt.

Det færdige maleri af Ida. Infrarøde fotos har afsløret, at netværket af linjer fra fotografiet kan genfindes på lærredet. Foto fra bogen, © SMK Foto/Jakob Skou-Hansen
Det færdige maleri af Ida. Infrarøde fotos har afsløret, at netværket af linjer fra fotografiet kan genfindes på lærredet. Foto fra bogen, © SMK Foto/Jakob Skou-Hansen

Forelskede fotos

Ingen tvivl om, at dette tema er spændende, blandt andet ved dokumentationen af, at kunstnervennen Valdemar Schönheyder-Müllers forelskede fotos af Hammershøis søster Anna må have inspireret Hammershøi, da han i 1886 malede søsteren. Og hvordan han direkte har et foto som forlæg, da han i 1890 maler sin forlovede, som senere blev hans hustru, Ida. Ikke kun selve motivet, men også lodrette og vandrette blyantstreger på fotoet viser det - streger, der, afslører infrarøde optagelser, kan genfindes på maleriet.

Sådan bringes fotografierne igen og igen i spil. Nogle gange bliver det for meget. Som da der bruges 24 sider på at gengive et helt fotoalbum med en bekendts fotos fra Hammershøi-ægteparrets lejlighed på Strandgade 25 i København - inklusive de tomme sider i albummet, og det er tæt på halvdelen. Oven i købet trykkes flere af fotografierne igen på de efterfølgende sider, og så er vi ude på overdrevet.

På dette pressefoto, taget af H.I. Sørensen i 1907, poserer Vilhelm og Ida Hammershøi i gården til Strandgade 30, Vilhelm på gårdspladsen, Ida i vinduet til deres lejlighed. Han foretrak de gamle, historiske bygninger, fordi her var motiver, og hjørnet med de sprossede vinduer har han da også indfanget i malerier. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samlings Arkiv
På dette pressefoto, taget af H.I. Sørensen i 1907, poserer Vilhelm og Ida Hammershøi i gården til Strandgade 30, Vilhelm på gårdspladsen, Ida i vinduet til deres lejlighed. Han foretrak de gamle, historiske bygninger, fordi her var motiver, og hjørnet med de sprossede vinduer har han da også indfanget i malerier. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samlings Arkiv

Dejlig billedbog

Det rykker dog ikke ved, at den tunge bog vil være et must for enhver Hammershøi-fan. For de mange sider rummer også historien om maleren, hvis tyste værker var tæt på at blive glemt. Og den er først og fremmest en dejlig billedbog med masser af de ikoniske malerier gengivet - malerierne med de sparsomt møblerede stuer med solens stråler mod gulvet, arkitekturen, landskaberne og de rygvendte kvinder.

Fotografierne får i denne sammenhæng netop den rolle, som Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt tiltænker dem. De åbner Hammershøis værker "for nye betydninger og muligheder", som de skriver, efterfulgt af en meget passende sætning om, at "hans værker er ikke udtømte med denne bog; den skal først og fremmest pege på andre måder at læse hans værker på".

For læst sådan kan bogen ikke kaldes andet end vellykket.

Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt:

"Vilhelm Hammershøi - På sporet af det åbne billede"

576 sider, Lindhardt og Ringhof

Hammershøi som de fleste kender ham. Maleriet
Hammershøi som de fleste kender ham. Maleriet "Stue i Strandgade med solskin på gulvet" er fra 1901. Foto fra bogen, © SMK Foto/Jakob Skou-Hansen
Også arkitektur og landskaber optog Vilhelm Hammershøi. Her
Også arkitektur og landskaber optog Vilhelm Hammershøi. Her "Søndermarken ved vintertid" fra 1895-1896. Foto fra bogen, Den Hirschsprungske Samling

Hammershøi bag kameraet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce