Katastrofen sker i pausen: Kryptisk katastrofe-teater

Scenografien er det, der holder teaterstykket "Katastrofen sker i pausen" oppe, mener anmelder Kirsten Dahl. Pressefoto: Aarhus Teater/Emilia Therese

Katastrofen sker i pausen: Kryptisk katastrofe-teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er scenografien og iscenesættelsen som bærer "Katastrofen sker i pausen".

ANMELDELSE: Varme røde nuancer, stilrene snit og rytmesikre arrangementer.

Karin Gilles scenografi er flot i begge de stykker, som "Katastrofen sker i pausen" består af.

Første akt "Mordene på Gulveig" er skrevet af Nanna Plechinger Tychsen, som er elev ved DDSKS, Aarhus, Dramatisk Skrivekunst. Og anden akt, "Den røde ørken", er skrevet af Anna Skov Jensen, som studerer dramatisk skrivekunst samme sted. Udover det scenografiske løftes stykkerne igennem takket være Mia Lipschitz' iscenesættelse.

I første akt danner orangerøde, kvadratinddelte flader, lys i skiftende rød farveintensitet og et kig ind bag en stor cirkelrund åbning, rammerne for en fortælling om en virksomhed ved navn Odin & Søn Entreprise. Dennes leder - en jakkesæt-mand Balder - ejer alt undtagen en eneste parkeringsplads, som ejes af en cowboy-klædt kvinde Gulveig.

Det tåler Balder ikke. Han vil eje ALT, hvilket fører til undergang. Tilintetgørelsesprocessen er dog allerede godt i gang. Ubalancer, som allerede har ramt virksomheden, eskalerer. En ukontrollabel varme udvikler sig til regulær hede og brand. Vandforsyningen svigter. Og ruderne klirrer konstant på grund af disharmoniske trykforhold.

Det står også allerede skidt til hos firmaets medarbejdere og chefen selv. Den blinde Høder fumler sig frem. De to arbejdsmænd Vidar og Thor kludrer i tingene. Portneren Heimdal ser tilsyneladende aldrig den søn, han har fået med Gulveig. Balders tætteste medarbejder, Loke, kan man ikke stole på. Og Balder selv har ikke styr på det, han sætter i gang.

Parkeringsovertagelsesideen går i vasken. Med pistolskud, trompettrut og et "UPS!" kollapser alt. I en iscenesættelse, hvor Mia Lipschitz flot har evnet at transformere mange af tekstens grundstemninger ud i interessante bevægelsesmønstre og livfulde fysiske arrangementer. Nanna Plechinger Tychsens tekst rummer passager med spændende musikalitet og oser af ildevarslende stemninger af forfald. Men det ændrer ikke på, at den som helhed virker som et for skivebords-konstrueret forsøg på at koble nordisk mytologi og western-look sammen med aktuelle temaer så som klimaproblemer og moderne virksomhedskultur.

"Katastrofen sker i pausen"
  • Af Anna Skov Jensen og Nanna Plechinger Tychsen (studerende Ved DDSKS, Aarhus, Dramatisk Skrivekunst)
  • Iscenesættelse: Mia Lipschitz
  • Scenografi: Karin Gille
  • Koreografi: Kasper Daugaard Poulsen
  • Lysdesign: Kasper Daugberg
  • Lyddesign: Anton Bast
  • Medvirkende: Roberta H. Reichhardt, Frederik Mansø, Magnus Haugaard, Mathias Bøgelund, Josephine Reumert Grau, Marta Holm, Christoffer Hvidberg Rønje (studerende Ved DDSKS, Aarhus, Skuespil)
  • Premiere på Aarhus Teater, Stiklingen, 14. maj 2019 kl. 17.00. Set 16.5.
  • Spiller til og med 8. juni, ma-fr kl.17.00 lø. kl. 18.30.

Fra tempo til trav

I "Mordene på Gulveig" er tempoet relativt højt, og der flettes humor ind i det ellers dystre forløb. Modsat hertil er grundstemningen i "Den røde ørken" dæmpet og mere rendyrket alvorsfyldt.

Scenografisk har Gille effektfuldt skruet endnu højere op for stiliseringen. Handlingen foregår 30 år efter katastrofen i en ørken beboet af en lille gruppe mennesker, som i det ydre ser ens ud. De har alle røde dynejakker, bordeaux shorts, beige støvler og hvidligt pagehår. Ørkenen er et goldt sted med rødt sand. Et sted, hvor de - anført af deres leder Ask - forsøger at få frø til at spire. En dag støder en udefrakommende til - manden Brage. Han forstår at fortælle fortællinger, men hævder samtidigt ikke at kunne få sin egen historie frem. Brage sætter skub i en række voldsomme hændelser i et forløb, som givetvis er meget gennemtænkt, men som også i den sceniske version tager sig alt for kryptisk ud.

Gransker man dybt i de to dramatiske tekster, tror jeg såmænd nok, at man vil kunne finde masser af dramaturgiske spidsfindigheder. Men de fungerer ikke ret godt som tekster, der sammen med de øvrige virkemidler på scenen, skal kunne udfordre og nære sit publikum med noget, der er interessant og givende.

Det får mig til at spørge, om de unge endnu ikke færdigtuddannede skuespillere ikke vil være bedre tjent med tekster, som har bestået deres ilddåb?

Katastrofen sker i pausen: Kryptisk katastrofe-teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce