Kunstbygningen fylder 100: Bygget som værn mod hovedstadens monopol

Kunstbygningen blev efter krigen brugt som korn- og frølager. Foto: Ukendt

Kunstbygningen fylder 100: Bygget som værn mod hovedstadens monopol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har været en tur i Århus Stiftstidendes arkiver for at tegne et billede af 100 års fødselaren, Aarhus Kunstbygning, der har levet en omtumlet og til tider forhutlet tilværelse.

AARHUS: 16. september 1917 kunne Århus Stiftstidende berette, at nu var der fastsat en dato for indvielsen af Århus Kunstbygning. Forud lå otte års arbejde for et udstillingssted i Aarhus, står der i artiklen.

Kunstbygningen blev tegnet af Axel Høeg-Hansen, en dansk arkitekt, der i begyndelsen af det 20. århundrede satte et stort præg på Aarhus' arkitektur. Listen over bygninger tegnet af hans hånd er lang og tæller, ud over kunstbygningen, blandt andet Århus Stadion (1920), de karakteristiske gule boligkarréer i Park Allé og ved Banegårdspladsen (1920'erne), Regina-bygningen (1918) og Aarhus Amtssygehus (1935).

28. september 1917 kunne århusianerne under overskriften "Aarhus indviede i dag sin nye smukke kunstbygning" læse en reportage fra åbningen, som foregik i Frimurerlogens store sal lige ved siden af kunstbygningen.

I artiklen står der:

- Den bygning, som i dag åbner sine porte, er et led i bestræbelserne på at udligne en århundrede gammel retningsløshed i den danske kulturudvikling. Den skæbnesvangre og ufrugtbare tilbøjelighed, der har rådet i dette land til at give hovedstaden monopol på visse kulturelle værdier, er i færd med at løbe linen ud (..).

- Det er denne ulighed, som kunstbygningen i Aarhus protesterer imod. De mænd, som har taget initiativet til at rejse den, har ikke alene til hensigt at give borgerne i deres by en adgang til personligt at komme i berøring med kunstens verden, de har et sigt af større rækkevidde. Der er erobrerblod i deres årer, skrev journalisten, der kunne fortælle, at åbningen var "en begivenhed der i måneder har været imødeset med så store forventninger".

Kunstforeningens formand læge Brammer stod for åbningstalen. Da højtideligheden var slut i frimurerlogen, gik turen til åbningsudstillingen i den nye bygning.

De udstillende kunstnere var blandt andet malerne Peder Hansen, Carl Schou, Albert Naur, Harald Giersing og Axel P. Jensen samt billedhuggerne Utzon Franck og Johannes Bjerg.

Dagen sluttede med en middag på Hotel Royal på 100 kuverter, beretter avisens udsendte reporter.

Fakta
Aarhus Kunstbygning blev stiftet på et møde i september 1916 af fem kendte Aarhus-borgere: Overlæge Brammer, Grosserer Chr. Kampmann, Arkitekt Høeg-Hansen, Konsul Gerhard Stilling og Overretssagfører Frank Wilde med det formål at "at skabe et værdigt sted til afholdelse af kunstudstillinger i Aarhus".Kunstbygningen i Mørksgade har haft skiftende navne gennem tiden: 

1917: Stedet kaldes Århus Kunstbygning fra begyndelsen. Under besættelsen blev bygningen inddraget af tyskerne og fungerede som uniformslager, hestestald og flygtningelejr. Bygningen var meget medtaget efter krigen. Man overvejede alvorligt at rive huset ned og bruge grunden til et koncert- og kulturhus. Disse planer blev dog skrinlagt da Den Permanente Udstilling kom på banen. 

1954-1969: Aarhus Permanente. I denne periode blev den oprindeligt hvide bygning malet i en festlig tegl-rød farve, og ordet KUNST over indgangsdøren fjernet. Det nye navn, Aarhus Permanente, kom op på facaden.  

1972: Kunstbygningen blev overtaget af kommunen. Århus Kunstforening af 1847 indgik ved denne lejlighed en overenskomst med kommunen om brug af bygningen. Indtil da var stedet drevet af Århus Kunstforening af 1847. 

1974: Genåbning efter renovering v. C.F. Møller, bygningen fik sin oprindeligt hvide farve igen, og KUNST hænger igen over indgangsdøren.

2012: Århus Kunstbygning bliver til Kunsthal Aarhus.

Kilde: Kunsthal Aarhus

 

 

To kunstforeninger

Kunstbygningen havde ikke været åben længe, før debatten om, hvad der var kunst og ikke kunst blussede op i avisen.

28. januar 1918 skriver en Hr. Larsen et debatindlæg under overskriften 'Den moderne "kunst" i Aarhus':

- Dr. Wilde er misfornøjet med publikums uvilje og spot over de af ham og hans kolleger arrangerede kunstudstillinger og tager deraf anledning til at lancerere et par åbenbart mindre velovervejede påstande idet han hævder, "at den moderne kunst i alle kulturlande er en faktor, som man ikke kommer udenom".

Larsen fortsætter: "Hvis medlemmerne af Aarhus Kunstforening rejser sig som en mand og siger: Det makværk, som under navnet kunst er hængt op på kunstbygningens vægge, betragter vi som en fornærmelse mod den gode smag og vi lader det ikke byde (..)

Ved en generalforsamling i Kunstforeningen af 1847, som fandt sted 21. maj samme år var der også splittelse at spore. Foreningen blev delt i to, hvoraf den ene "helt og holdent vil dyrke den moderne kunst".

- Resultatet blev, at oppositionen valgte en ny bestyrelse, og at Aarhus nu er i besiddelse af to kunstforeninger, hvoraf den ene alsidig vil bringe sine medlemmer i berøring med al god kunst, medens den anden udelukkende vil hellige sig "Unge Genier".

16. september 1917 kunne Århus Stiftstidende berette, at nu var der fastsat en dato for indvielsen af Århus Kunstbygning - 28. september 1917. Forud lå otte års arbejde for et udstillingssted i Aarhus, står der i artiklen. Grafik: Jens Nex
Fakta
Kunstbygningen fik først en leder i 1972, hvor bygningen blev overtaget at kommunen. Ledere gennem tiden:
  • 1. marts 1972: Grethe Funch, udstillingsinspektør
  • 1. februar 1987: Helen Lykke-Møller, udstillingsinspektør
  • 1. januar 2006 blev kunstbygningen en selvejende institution, og den første kunstfaglige leder, Torsten Sadowsky, tiltrådte. Han havde stillingen indtil 1. april 2008
  • 1. januar 2009: Karin Hindsbo
  • 1. august 2012: Joasia Krysa
  • 1. januar 2016: Jacob Fabricius

Tunge tider

Kunstbygningen bliver i 1930'erne også brugt til andet end hjemsted for moderne kunst på grund af dårlig økonomi. Der udstilles racekatte, raceduer, fjerkræ, fisk og frugt.

1940'erne har kunstbygningen det svært. Det diskuteres, hvorvidt den skal restaureres og bevares eller helt nedlægges.

I debatindlægget "Aarhus kunstbygning bør bevares" skriver Richardt Gandrup i avisen 19. januar 1940:

- Det kan ikke være undgået nogens opmærksomhed, at det længe har stået sløjt til med bygningens økonomi. (..) Arkitekt Høeg-Hansens smukke hus har i adskillige år henligget i en aldelses ufortjent miserabel tilstand. (..) uhyggen i de to sale har været en sand prøvelse for både de udstillede kunstnere og det besøgende publikum - i særdeleshed om vinteren, når de kummerlige varmeapparater slap al deres beskedne temperatur op i taget, før nogen havde mærket den.

Truet af nedrivning

Under besættelsen bliver kunstbygningen inddraget af tyskerne og fungerer som uniformslager, hestestald og flygtningelejr. Derfor er bygningen meget medtaget efter krigen.

Det bliver overvejet at rive huset ned, da en renovering vil kræve alt for store beløb. I stedet bliver der snakket om at bruge grunden til et koncert- og kulturhus. Disse planer blev dog senere skrinlagt.

En gruppe af byens arkitekter og leverandører af byggematerialer gennemfører en redningsaktion "der er afsluttet med, at den utroligt forfaldne bygning er genopstået i sin gamle ydre skikkelse, blot fint oppudset og, hvad det indre angår, udvidet og fornyet på alle måder."

"Det opnåede resultat er noget af et eventyr, når man erindrer, hvor ubarmhjertig tiden var faret frem mod Høeg-Hansens gamle mesterbygning. Den var faktisk til rotterne. Nu er dens eksistens foreløbig sikret i 20 år", lyder det, da Den Permanente Udstilling kommer på banen i 1954.

Fremtidssikret

I januar 1970 bliver der lavet en redegørelse for kunstbygningens fremtid.

- Der er opstået mulighed for, at bygningen nu igen i sin helhed kan anvendes til kunst. Der er nedsat et otte-mands udvalg, der skal forestå udstillingsvirksomheden ind til bygningens fremtidige anvendelse bliver endelig afgjort. Man sigter, mod at fremtidens udstillingsvirksomhed varetages enten af en nu selvejende institution eller af Aarhus Kunstforening af 1847, hedder det i artiklen.

1972 bliver Aarhus Kunstbygning overtaget af Aarhus Kommune. Frem til da har stedet været drevet af Århus Kunstforening af 1847.

I 1974 genåbner kunstbygningen efter en renovering ved C.F. Møllers tegnestue. Fra at have været rød i omkring 20 år, bliver bygningen igen malet i sin oprindelige hvide farve, som den har i dag.

Jubilæumsfesten finder sted fredag 28. september kl. 14.00-17.30 i Kunsthal Aarhus.

Kunstbygningen fylder 100: Bygget som værn mod hovedstadens monopol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce