»Kunsthallen skal være klassens frække pige«

Kulturpatruljen til en snak om Kunsthal Aarhus. Hans Krull, Nønne Svalholm og Carsten Holst bliver premiereudgaven af Kulturpatruljen. Kategori:
Foto: Kim Haugaard

»Kunsthallen skal være klassens frække pige«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisens nye Kulturpatrulje har som sin første opgave besøgt Kunsthal Aarhus, hvor man frem til 30. marts kan opleve udstillingen Systemics#3

Århus Stiftstidende har som noget nyt dannet en Kulturpatrulje bestående af 20 personer fra kultur- og erhvervsliv, som på avisens vegne fungerer som et slags smagsdommer-panel.

Nønne Svalholm
Nønne Svalholm
Foto: Kim Haugaard

Kulturpatruljen vil i varierende sammensætninger i hold på 3-4 give deres besyv med om, hvad der rører sig det lokale kulturliv. I dagens premiereudgave udgøres Kulturpatruljen af Nønne Svalholm, danser, koreograf og leder af Ambassaden, Carsten Holst, leder af Filmby Aarhus og kunstneren og caféejeren Hans Krull.

1
1

Vi har sat de tre stævne i Kunsthal Aarhus til en snak om både den aktuelle udstilling, Systemics#3, og især den gigantiske kunstinstallation »Waste not«, der fylder hele Kunsthal Aarhus' underetage, skabt af den systemkritiske kinesiske kunstner Song Dong. 48-årige Song Dong skabte værket, efter at faren for nogle år siden døde af kræft. Værket, der består af mere end 10.000 ting fra forældrenes hjem, skabte han sammen med sin mor som en form for sorgbearbejdning.

Kulturpatruljen til en snak om Kunsthal Aarhus. Hans Krull, Nønne Svalholm og Carsten Holst bliver premiereudgaven af Kulturpatruljen.
Kategori:
Kulturpatruljen til en snak om Kunsthal Aarhus. Hans Krull, Nønne Svalholm og Carsten Holst bliver premiereudgaven af Kulturpatruljen. Kategori:
Foto: Kim Haugaard

Vi har samtidig bedt Kulturpatruljen om at komme med et bud på, hvordan de ser på Kunsthal Aarhus' fremtid som et udstillingssted for nutidskunsten.

2
2

En bane, som også Kunstmuseet Aros helst bevæger sig på, og hvor det derfor kan være en udfordring for den mindre kunsthal at finde sin position eller niche. Kunsthal Aarhus var igennem et meget turbulent 2013 med udskiftning af hele bestyrelsen i kølvandet på en magtkamp mellem de nuværende leder, polske Joasia Krysa, og den tidligere bestyrelse. Joasia Krysa blev først fyret og siden genansat og kan dermed fortsætte arbejdet med et udstillingsprogram, som har opnået en statsstøtte på to millioner kroner.

Kulturpatruljen til en snak om Kunsthal Aarhus. Hans Krull, Nønne Svalholm og Carsten Holst bliver premiereudgaven af Kulturpatruljen.
Kategori:
Kulturpatruljen til en snak om Kunsthal Aarhus. Hans Krull, Nønne Svalholm og Carsten Holst bliver premiereudgaven af Kulturpatruljen. Kategori:
Foto: Kim Haugaard

Får den her udstilling dig ud på kanten af stolen, Carsten?

Carsten: Nej det gør den ikke. Det er der altså også kun ganske få ting, der gør. Det er vigtigt at have læst på lektien, inden man begiver sig rundt i udstillingen. Især Song Dong har begået et spændende værk, der på den ene side er en hyldest til hans forældre og på de anden side er et opgør med smid-væk-kulturen.

Er det nødvendigt at gøre sit hjemmearbejde for at få noget ud af udstillingen?

Nønne: Ja, det er det da. Det skal man i øvrigt gøre altid. Vil du har noget ud af kunst og kultur, så brug noget tid på at sætte dig ind i det. Kunst er for mig som at møde andre mennesker. Man er nødt til at være åben, modig og ville det, og også have mod på at ens verden begynder at vippe lidt. Det er det fede ved det.

Hans, du er kunstneren og dermed fagmanden i den her sammenhæng. Hvad er din tilgang til en udstilling som den her?

Hans: Den samme som de andres. Jeg havde ikke på forhånd sat mig ind i det. Det burde jeg måske have gjort. Lige da jeg så det, tænkte jeg: det her er en genbrugsbutik, og det er garanteret nogle akademikere og kuratorer der har overtaget butikken, så er alt jo pludselig kunst, bare du siger det. Derfor kan det heller ikke længere bare hedde Århus Kunstbygning mere derimod Kunsthal. Jeg har svært ved helt at adskille udstillingen fra stedets historie, og den turbulens, der har været omkring stedet, påvirker min oplevelse. Spolerer den måske lidt. Om det er kunst, det ved jeg sgu ikke.

Er det kunst, Carsten?

Carsten: Kunst er jo noget individuelt og op til den enkelte beskuer at afgøre. Det er jo ikke nødvendigvis kunst, fordi det udstilles i en kunsthal. Men for mig er det kunst, fordi jeg får et eller andet ud af det.

Hans: Jamen, du får vel også noget ud af at spise en is, men det gør vel ikke nødvendigvis isen til kunst

Carsten: Det er rigtigt. Jeg får noget ud af det i den forstand, at Song Dongs installation går i dialog med for eksempel den finske videoinstallation, der viser opførelsen af et atomkraftværk.

Hans: Song Dongs installation er rørende, når det går op for en, hvad det er for en historie, kunstneren vil fortælle. Jeg har faktisk tænkt på den bagefter. Min første reaktion var egentlig ikke særlig positiv. jeg tænkte: åh nej ikke nu igen. Nu skal vi igen se en kedelig video eller en fortænkt installation og en masse lort, som en eller anden har stillet på rad og række, altså hallo. Men Song Dongs »Waste not« er bevægende. De andre dele af udstillingen rørte mig ikke en meter. En eller anden har engang sagt, at kunst det er det, der rører hjertet. Song Dong ramte mig dybt, og det havde jeg faktisk ikke troet, at han ville. Og det er måske kunstens vigtigste rolle, nemlig at den giver beskueren en aha-oplevelse.

Nønne: Det synes jeg også var fedt. Først ser man bare en masse ting i velordnenede mønstre. Men det gik fra at være genstande til at være en historie, som man kan koble til sit eget liv og det at være menneske. Moren gik i baglås ved farens død, og sønnen og moren turde ikke røbe dødsfaldet overfor farfaren, som var 96 og dermed risikere, at han fik et hjerteanfald. Det har været en familiær sorgproces.

Carsten: Man fik jo under Kulturrevolutionen fra centralregeringens side at vide, at man ikke måtte smide noget væk. Ingen kender dagen i morgen. Og det er derfor, der foreksempel står cirka 150 sko i udstillingen.

Hans: Det genkender jeg jo fra min tid i Polen. Der smed man heller ikke en plastikpose eller flaske væk. Ganske enkelt fordi man genbrugte eller nogle gange solgte den.

Gik udstillingen også i hjertet på dig, Nønne?

Nønne: Nej, det var ikke sådan, at jeg blev dybt rørt, men en fin og tankevækkende historie. Spiller fint ind i den overordnede strategi som Joasia Krysa gerne vil lægge for Kunsthallen. Nemlig at kunsten gerne må have noget med rigtige mennesker at gøre og vores verden i dag, og altså her hvordan vi bruger og smider væk.

Kommer det tydeligt nok frem, hvad Song Dong vil med udstillingen?

Carsten: Man er nødt til at sætte sig ind i baggrunden for udstillingen. Ellers går man, som Hans siger, rundt i noget, der ligeså godt kunne være et marked i Kina eller Vietnam.

Hans: Jeg tror, værket satte sig så dybt i mig af flere grunde, blandt andet fordi jeg har været igennem det samme forløb med mennesker tæt på mig som døde, mine forældre og min kone. Stemningen rammer mig og så fandeme også den med, at man skal spare, fordi man er fattig. Og så har udstillingen en hørm af god gammel socialisme, for den har jeg levet i og kender. Men for mig er det også ligeså interessant, hvordan udstillingen virker, hvis man ikke kender den specifikke historie. Er det så bare en samling af ting, som ligeså godt kunne være samlet ind i Afrika eller Latinamerika eller et andet fattigt sted?

Hvordan ser I Kunsthallens rolle i forhold til giganten Aros, der ligger lige om hjørnet, og som også primært beskæftiger sig med samtidskunsten?

Nønne: Jeg synes først og fremmest, der har været en periode, hvor jeg har hørt meget lidt til Kunsthallen. Som kulturinstitution er man i dag nødt til at bruge næsten halvdelen af sin tid på at fortælle om, hvad man laver, hvilke værdier man står for, og hvad man vil.

Hans: Du har lige som mange andre dårligt nok vidst, at kunsthallen eksisterede, er jeg sikker på.

Nønne: Jeg vidste, at der var et eller andet i gære, og at der var intern bulder og brag, og at man har haft en periode, hvor andet end kunsten var i fokus. Men det er fint nok, at der bliver ryddet op en gang imellem. Jeg glæder mig til, at Kunsthallen kører derudad så man, når man kigger ud over landskabet af kulturinstitutioner i byen, ikke kan undgå at få øje på den.

Hvordan skal kunsthallen skille sig ud fra storebror Aros, Carsten?

Carsten: Ja, de skal i hvert fald ikke lave »Pas de Deux Royal«, som jeg ikke mener er kunst overhovedet. Der har du et eksempel på noget, der ikke er kunst, bare fordi det bliver lukket ind på et kunstmuseum. Det er makværk og noget frygteligt bras. Nu skal det ikke blive til en sur diskussion om Aros, men for mig at se handler Aros udelukkende om publikumstal. Der er faktisk et hul eller en plads, som kunsthallen kan og skal fylde ud. Det handler om noget med kant, som råber op, og som man ikke kan opleve andre steder.

Nønne: Ja, Kunsthallen skal være den frække pige i klassen, som ja, flår trusserne af og pisser stående.

Carsten: Ja, lad os få et udstillingssted, som tør skabe noget reel debat. Jeg kunne godt se kunsthallen som stedet, hvor man kan opleve morgendagens stjerner.

Hans: For mig handler det om, at Kunsthallen skal være vidtfavnende og sigte bredt.

Har Kunsthallen en forpligtelse i forhold til den lokale kunst og de lokale kunstnere?

Hans: Ja da, jeg mener, hvor skulle vi ellers udstille. Problemet i dag for mange kunstnere er, at de skal være verdensberømte, før de kan få lov til at udstille i deres egen hjemby.

Kulturkampen
Kanal Østjylland
I aften kl. 20.

Her kan du opleve dele af Kulturpatruljen diskutere Kunsthal Aarhus, hvordan byen holder på sine unge filmtalenter og møde den lokale instruktør Berit Madsen, der var nomineret til både en Robert og Bodil for dokumentarfilmen »Sepideh«.

»Kunsthallen skal være klassens frække pige«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce