Med kroppen som kunstværk

ORLAN er repræsenteret med tre værker på Kvindemuseets nye udstilling "Køn"

Med kroppen som kunstværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den franske multikunstner ORLAN kan for tiden opleves på Kvindemuseet som en del af udstillingen "Billedstorm", der sammen med Skovgaard Museet i Viborg og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig præsenterer publikum for kunst fra reformationen til i dag

AARHUS: Kvindemuseet har gjort noget af et scoop ved at kunne præsentere den franske kunstner ORLAN på udstillingen, hvor køn er i fokus. Hendes næste udstilling er på Grand Palais i Paris så i den målestok, er det århusianske museum lidt af en underdog.

Derfor har det også krævet en god portion stædighed fra museumsinspektør og kurator, Julie Rokkjær Birch, at få den feministiske kunstner i tale.

- Jeg har arbejdet på det i halvandet år. Der er nok røget 300 mails frem og tilbage fra hendes assistenter, men jeg er stædig, og pludselig var den der. Jeg tror, vi har været heldige med, at hun har meget fokus på køn i sin kunst, og det passede ind her. Så selv om vi er et lille sted, er det et super match mellem ORLAN og os, siger Julie Rokkjær Birch.

Hun har samlet billeder ind fra en række museer som Glyptoteket i København og KUNSTEN i Aalborg, der har udlånt deres hovedværk, Wilhelm Freddies berømte bemalede buste med et lem på kinden, Sex-paralysappeal.

- Værket blev i sin tid konfiskeret af politiet, og det var først i 1969, da pornografiloven frafaldt, at det kunne vises frem, fortæller Julie Rokkjær Birch.

Det indgår sammen med en lang række værker af kunstnere som Edward Munch og Michael Kvium i "Køn", der fortæller om køn og tabuer i kunsten og kvindens rolle som både kunstner og objekt.

ORLAN på Kvindemuseet
FaktaORLAN er født Mireille Suzanne Francette Porte i 1947 i Saint-Étienne, Frankrig. Siden 1971 har hun kaldt sig ORLAN. Kunstnernavnet skrives med versaler, det er hendes måde at forkaste hierakier på.

ORLAN har været udøvende kunstner siden midten af 1960'erne og kalder sig for en feministisk kunstner. Hun arbejder inden for mange forskellige genrer: Skulptur, fotografi, performance og video og er ikke bange for at bruge biogenetik og plastikkirurgi som værktøj.

Fra 1990-95 udsatte hun sig selv for ni plastic operationer i kunstens tjeneste.

Udstillingen "Køn" viser ud over tre værker af ORLAN, blandt andet værker af Wilhelm Freddie, Sven Dalsgaard, Vilhelm Lundstrøm, Guerilla Girls, og Albrecht Dürer.

"Køn" er en del af den tredelte udstilling "Billedstorm" på Skovgaard Museet i Viborg og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, hvor temaerne er "Fremmedhed" og "Blasfemi".

Udstillingen kan ses til og med 30. december.
Billede fra videoen
Billede fra videoen "Succesfuld Operation no x" fra 1990, som kan opleves på Kvindemuseet. Den viser en af ORLANs plasticoperationer, hvor personalet er klædt i designertøj og kunstneren selv er ved fuld bevidsthed under operationen. Pressefoto: Kvindemuseet

Under kniven

ORLAN er repræsenteret med tre værker i udstillingen på museets øverste etage.

Den franske kunstner er nu 70 år og har været udøvende kunstner siden midten af tresserne.

I begyndelsen af 1990'erne blev hun berømt for sine ansigtsoperationer, hvor hun lod sig operere efter kendte kvindeskikkelser i kunsten, som Botticellis Venus og Da Vinchis Mona Lisa. Ikke for at se yngre eller smukkere ud men som en kommentar til de kvindeidealer, den vestlige kunsthistorie præsenterer. Fra 1990-95 var hun igennem ni plasticoperationer, som blev optaget og iscenesat som kunstværker, hvor lægerne optrådte i designertøj - og ORLAN var ved fuld bevidsthed imens.

En af videoerne, "Succesfuld Operation no x" fra 1990 kan ses på Kvindemuseet.

- Det er så stærkt. Det er det, at operationen bliver til et kunstværk, der er det stærke. Hun blander ting sammen, som ellers ikke bliver blandet sammen. Operationslokalet er pyntet op, ORLAN kysser kirurgen undervejs og er ved fuld bevidsthed. Jeg har set videoen mange gange, men jeg synes, den er hård, fordi den handler om, hvor meget vi stadig synes, at vi skal leve op til skønhedsidealer, siger Julie Rokkjær Birch.

Flere af ORLANs værker er parafraser over kendte værker fra kunsthistorien.

- Hun gør det for at diskutere, hvad det er for et kvindeideal, vi har i vores kulturarv, forklarer Julie Rokkjær Birch.

På udstillingen kan publikum blandt andet opleve en parafrase over Ingres værk "La Grande Odalisque" med en nøgen kvinde på en divan fra 1814.

- Ingres' originale værk var i bund og grund lavet som en undskyldning for, at mænd skulle have noget at kigge på. På det oprindelige billede holder kvinden et skaft i hånden, en åbenlys fallos. Den er fjernet på ORLANs billede. Hun reclaimer på den måde sin kvindelige krop - og ikke mindst sig selv som kvindelig kunstner, siger Julie Rokkjær Birch.

En anden parafrase er lavet over et oliemaleri fra 1866 af Gustave Courbet, der malede et detaljeret og nærgående billede af et kvindeskød og kaldte det "Verdens oprindelse".

- Det vakte vild furore, da det blev vist og har på et tidspunkt været ejet af psykoanalytikeren Jacques Lacan - som gemte billedet bag et forhæng. ORLAN har i sin parafrase fremstillet et billede af et sårbart, blottet lem. Det er vi ikke vant til at se på den måde i kunstens verden. Hvor Courbets værk hedder "Verdens oprindelse", har ORLAN kaldt sit værk "Krigens oprindelse" (L'Origine de la Guerre), fortæller Julie Rokkjær Birch.

Det er noget af et scoop, at et lille museum som Kvindemuseet har fået fat i en stor international kunstner som ORLAN til udstillingen
Det er noget af et scoop, at et lille museum som Kvindemuseet har fået fat i en stor international kunstner som ORLAN til udstillingen "Køn", der har fået fem stjerner af Stiftens kunstanmelder, Christian Salling. Foto: Jens Thaysen

Horn implantater med glimmer

Netop "Krigens oprindelse" er Orlan meget glad for at have med på udstillingen, fortalte hun, da avisen fik en kort stund med hende inden en totalt udsolgt Artist Talk på museet.

Med en frisure i bedste Cruella de Vil-stil, halv sort/halv hvid, kraftige, runde designerbriller, knaldrød læbestift og hornagtige implantater i tindingerne, der er pyntet med glimmer, er ORLAN en kvinde, man lægger mærke til.

Et fascinerende væsen, som naturligt nok fik folk til kigge en ekstra gang, da hun gik igennem museets forhal inden foredraget.

- Jeg startede min karriere som maler. Jeg begyndte at lægge mærke til nogle kulturelle uligheder i samfundet som adgang til abort og prævention, og det blev en opfordring til at arbejde mere med kroppen end bare med maling. Som kunstner har man et ansvar i samfundet, forklarede ORLAN om grunden til, at hun begyndte at bruge sin krop som et medie for kunsten.

ORLAN har tidligere udstillet i Aarhus. Det var til jubilæumsudstillingen "SUM" i Århus Kunstbygning i 1997. Sidste år havde den travle kunstner ikke mindre end 233 udstillinger i hele verden.

- Jeg er glad for, at jeg har nogle stærke værker med her på udstillingen, sagde hun og fortsatte:

- Temaet er vigtigt. Hvorfor skal der være censur, der skjuler køn på for eksempel Facebook? Alle ved jo hvordan både det mandlige og kvindelige køn ser ud. Religiøse mennesker, der igen mener, at der skal være censur, opponerer jeg imod, sagde ORLAN.

- Udstillingen har samme retning som den feministiske retning. For mig er "La Grande Odalisque" meget vigtig, fordi mænd malede kvinder efter et ideal, som det er absolut umuligt at leve op til. For at gøre det, skulle vi være udstyret med ekstra knogler i rygraden. Samfundet præsenterer stadig modeller, som er umulige for kvinder at efterleve. Vi er nødt til at lave en modpol mod det, lød det fra den franske kunstner.

 

ORLANs værk er en parafrase over Ingres maleri
ORLANs værk er en parafrase over Ingres maleri "La Grande Odalisque" med en nøgen kvinde på en divan fra 1814. Pressefoto: Kvindemuseet

500 års kunst

Billederne på udstillingen strækker sig over 500 år; fra reformationen og frem til i dag.

- Det er vores bidrag til 500 året for reformationen. Dengang havde man et andet billedsyn end nu. På udstillingen viser vi for eksempel Lucas Cranachs billede fra 1535 af en nøgen, ammende kvinde. Der var mange bryster i renæssancen, og i barokken var det moderne at vise sine brystvorter. I dag har en café ret til at smide en ammende kvinde ud, samtidig kører der busser med reklamer for nye bryster. Vi tror, vi er frigjorte, men denne antagelse vil vi gerne diskutere med udstillingen. Vi lever en i en billedstormende verden, derfor er det vigtigt at have den diskussion og bruge kunsten som bannerfører for den, siger Julie Rokkjær Birch.

"Køn" kan ses til og med 30. december.

Stiftens kunstanmelder Christian Salling gav udstillingen fem stjerner. Læs eller genlæs hans anmeldelse på Stiften.dk

Kvindemuseet har hentet værker hjem fra flere museer, blandt andet KUNSTEN i Aalborg, der har udlånt deres hovedværk, Wilhelm Freddies berømte bemalede buste
Kvindemuseet har hentet værker hjem fra flere museer, blandt andet KUNSTEN i Aalborg, der har udlånt deres hovedværk, Wilhelm Freddies berømte bemalede buste "Sex-paralysappeal". Pressefoto: Kvindemuseet
- Små steder som os er nok lidt mere anarkistiske. Vi har også tidligere kunnet præsentere en kunstner som Yoko Ono. Det er et rigtig godt eksempel på, at det ikke er størrelsen det kommer an på, siger museumsinspektør Julie Rokkjær Birch (tv) med glimt i øjet. Foto: Flemming Krogh
- Små steder som os er nok lidt mere anarkistiske. Vi har også tidligere kunnet præsentere en kunstner som Yoko Ono. Det er et rigtig godt eksempel på, at det ikke er størrelsen det kommer an på, siger museumsinspektør Julie Rokkjær Birch (tv) med glimt i øjet. Foto: Flemming Krogh

Med kroppen som kunstværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce