Mennesket kan lære en masse af myrerne

Polakken Jarek Czarnecki også kaldet Elvin Flamengo ved sit myreprojekt i kunsthallen. Foto: Axel Schütt
Foto: Kim Haugaard

Mennesket kan lære en masse af myrerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Århusiansk lektor og ekspert øser af sin kæmpeviden i Kunsthal Aarhus.

For tiden viser Kunsthal Aarhus en udstilling med 20.000 medvirkende. Det er myrer, som polakken Jarek Czarnecki med kunstnernavnet Elvin Flamengo dyrker i sindrige apparater.

Elvin Flamengos myrer lever i rør som disse og ?bliver fodret med grønne planter. Foto: Axel Schütt
Elvin Flamengos myrer lever i rør som disse og ?bliver fodret med grønne planter. Foto: Axel Schütt
Foto: Kim Haugaard

Og myrer, om dem har vi en århusianer, som ved mere end de fleste andre i verden, om nogen overhovedet.

Myresnak
<ul><li>Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13. </li><li>Fredag 30. oktober kl. 16-17: Myresnak.</li><li>Den århusianske myreekspert Mogens Gissel Nielsen fortæller om forskellige myrearters måde at indrette deres tuer på. Kunstneren, polakken Elvin Flamengo, fortæller om sit arbejde med myrer og viser rundt i udstillingen Ants? Way. Derefter dialog mellem de to og spørgsmål fra publikum.</li></ul>
Mogens Gissel Nielsen fortæller med entusiasme om myrer. Hans hustru Dorthe Birkmose er assistent. Foto: Flemming Krogh
Mogens Gissel Nielsen fortæller med entusiasme om myrer. Hans hustru Dorthe Birkmose er assistent. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh

Så hvad er mere nærliggende end at lade Mogens Gissel Nielsen øse af sin viden i forbindelse med udstillingen i kunsthallen. Og det gør kunsthallen så.

Fredag kl. 16-17 kan du høre den 72-årige pensionerede lektor fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet berette om myrernes liv.

Han kan fortælle om myrer herfra og til juleaften uden at blive færdig, så der er noget at hente. Og har du spørgsmål om myrer, behøver du ikke betvivle, at Mogens Gissel Nielsen har svar.

Om ledelse

Blandt meget andet kan han fortælle, at vi i menneskesamfundet kan lære noget af myrerne om ledelse.

»De har en decentral ledelsesstil, hvor den enkelte træffer alle beslutninger selv, men altid med det fælles bedste for øje. Myrernes kolonier er styret af et udtænkt kommunikationssystem, så arbejdsgangene bliver koordineret,« fortæller Mogens Gissel Nielsen.

»Myrerne har ingen kontrol. De tillader fejl, og de sparer masser af arbejdskraft på, at ingen skal kontrollere, om tingene bliver gjort rigtigt. Som regel har flertallet ret, og hvis otte myrer trækker en vej og to den anden vej med et bytte, så skal det nok komme i mål til sidst,« forklarer den århusianske professor og bemærker, at vi bruger for meget arbejdskraft på administration i vores samfund og at vi kan undgå masser af kontrol.

»Selvfølgelig laver myrerne fejl, men de lever - ligesom os - efter princippet om, at hvor der handles, der spildes,« siger Mogens Gissel Nielsen.

20 gange i Australien

Han har kontakter i forskernes rige rundt i verden og har i mange år arbejdet sammen med en polak, Anna Kalinowska, 69 år, og Greg Peakin, 81 år, i London. De har alle stadig kontakt til hinanden.

Forskningen har bragt Mogens Gissel Nielsen til Australien omkring 20 gange, ofte i længere perioder. Den længste var på otte måneder.

Og stadig rejser han og hustruen Dorthe Birkmose til landet down under. Hun er assistent for ham, og på turene har hun i øvrigt købt sig til en større samling af australsk kunst skabt af aboriginals, landets oprindelige befolkning.

Den har hun jævnligt udstillet og gør det stadig gerne.

Men tilbage til myrerne.

»Jeg har samlet mange myredronninger i Australien og bragt dem med hjem til forskning, og når de ikke skulle bruges mere her i landet, sendte vi dem til Berlin, hvor en forretning købte dem,« siger Mogens Gissel Nielsen og føjer til, at Elvin Flamengo har anskaffet sig myrer netop fra det sted i Berlin, så måske er nogle af Gissels forskermyrer en del af hans projekt i kunsthallen. Eksperten fortæller, at en dronning kan holde syv til ti år.

Han er adskillige gange blevet bidt af myrer, og det er ikke særlig behageligt.

I en myretue kan der være adskillige kolonier.

Oversvømmet og hvad så?

Og hvad sker der, hvis en myretue bliver overskyllet og dækket med vand?

Det sker ofte i Darwin, der ligger i det nordlige Australien og har tropisk klima. Her er der otte meter mellem tidevandet.

»Myrerne kan leve uden ilt i adskillige timer, og hvis der er hul ind til en koloni, ofrer en soldatermyre sig og sætter hovedet i hullet, så der ikke kan komme vand ind. Australierne kalder det en propmyre,« fortæller Mogens Gissel Nielsen og tilføjer, at myrerne kan overleve i luftkamre, der opstår, fordi mudderet i myretuen er vandtæt. I øvrigt kan myrerne svømme. De bruger crawl-tag,« tilføjer han.

Og sådan kan han blive ved. Hør det selv.

Mennesket kan lære en masse af myrerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce