Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Noget så gammeldags som ægte kærlighed

Jill Santopolo arbejder som redaktør og har skrevet flere børne- og ungdomsbøger. ?Lyset vi mistede? er hendes første roman for voksne.

Noget så gammeldags som ægte kærlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er noget banalt over "Lyset vi mistede", men det må være fordi, noget af det største i tilværelsen er banalt - for bogen er dybt gribende.

Bøger: Der findes næppe et så hyppigt anvendt tema som kærlighed - hverken i litteraturens, filmens eller musikkens verden. Fordi kærlighed er det mest altopslugende for mennesker. Men uanset hvor brugt - eller misbrugt - temaet er, griber det én som intet andet. Når det behandles i en dygtig kunstners hånd.

Og sådan bliver kærligheden behandlet i romanen "Lyset vi mistede", skrevet af den amerikanske journalist Jill Santopolo. I 2017 er denne roman noget så særligt som en rigtig, god gammeldags kærlighedshistorie. Intet mindre. Og den rammer sin læser på samme måde, som den klassiske kærlighedshistorie altid har gjort. Man bliver dybt grebet, man ser de forskellige scener for det indre blik - og man mærker vemoden, når mennesker ikke får indfriet den kærlighed, de bærer på.

Jill Santopolo fortæller en meget smuk og meget sørgelig kærlighedshistorie, men samtidig fortæller hun en varm, munter, men også usminket historie om en ung generation, der bader i muligheder. Men alligevel - midt i deres frihed og mulighed for frie valg - også bærer på den gamle drøm om kærlighed, om den eneste ene. Om kærligheden, der griber og varmer. Og netop midt i alle mulighederne er det, livet kan blive så forbandet svært. For når to mennesker mødes - elsker hinanden - men vil noget forskelligt, bliver friheden et pres, et problem. Der kan rive dem fra hinanden.

Drømmene den 11. september

Det sker for Luci og Gabe, der møder hinanden 11. september 2001 i New York. De er studerende, og begivenhederne på dagen forandrer deres liv for altid. Mens chokket fra dagens rædsler lammer byen, lover de hinanden altid at følge deres drømme, at leve livet fuldt ud og gøre det, de har lyst til. Smukt.

Men da Gabe så vælger at blive fotojournalist i Mellemøsten, vælger Luci at blive i New York. Drømmene går i forskellige retninger. Og de forsøger begge at realisere deres. Prisen er, at de må opgive hinanden. Vejene skilles. Men gennem 13 år bevarer de et inderligt venskab, meget tætte relationer. Og måske ved de begge, at de skulle være blevet sammen - dengang.

For de har aldrig oplevet en stærkere kærlighed. De mødes sporadisk, hen over årene. De holder af hinanden. Luci bliver gravid. Gabe kan være faderen. Men han sendes hjem til et hospital - som hjernedød. Offer for granatsplinter i Gaza. Og Luci skal træffe sit livs sværeste valg.

Jill Santopolo fortæller sin historie i et dejligt sprog - og selv om bogen er gribende, ikke mindst mod slutningen - forfalder den på intet tidspunkt til sentimentalitet. Det er en fornem historie om det største i verden og det mest banale, man kan forestille sig: Om kærlighed og om menneskers længsel efter den.

Jill Santopolo

"Lyset vi mistede" *****

352 sider, Lindhardt og Ringhof

Billedtekst

Jill Santopolo arbejder som redaktør og har skrevet flere børne- og ungdomsbøger. "Lyset vi mistede" er hendes første roman for voksne. (Foto:Amazon.com)