Politisk propaganda tog overhånd i Boxen

Under sangen "Pigs" blev præsident Trump svinet i en grad, som denne anmelder aldrig har oplevet til en koncert. PR-foto

Politisk propaganda tog overhånd i Boxen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roger Waters og hans fremragende band fremførte de legendariske Pink Floyd-sange til perfektion tirsdag aften i Herning. Men numrene blev unødigt fedtet ind i politiske manifester og billeder af sørgmodige flygtningebørn.

I 15 langstrakte minutter, inden Roger Waters og bandet går på scenen, kører en videosekvens med en kvinde, som sidder med ryggen til publikum og stirrer ud over havet. Hun har tydeligvis tørklæde på. Det er helt sikkert ikke et tilfælde. For koncerten med Roger Waters er i mange henseender rendyrket politisk propaganda.

Koncerten skydes i gang med "Breathe (In the Air)" fra "The Dark Side of the Moon". Et banebrydende album med 45 år på bagen, hvorfra sublime numre som "Time", "The Great Gig in the Sky" "Brain Damage", "Eclipse", "Money" og "Us & Them", som har givet den nærmest uendelige turné sit navn, har fundet vej til sætlisten.

Der er vanen tro uforlignelig lyd i Boxen, og Roger Waters multikanals-bombardement står knivskarpt, så man kan høre hvert eneste pulsslag, hver eneste klingende mønt og tikkende ur. Det er som at sidde i den ultimative surround-biograf og konstant bemærke lyde fra alle retninger.

De to paryk-blonde korsangere folder stemmerne helt ud i alle afkroge af salen på "The Great Gig in the Sky", som betager med sit sensuelle udtryk, inden "Welcome to the Machine" buldrer med faretruende dommedagsbas og øredøvende synthesizer-salver. Det er fra den ene stemningsmæssige yderlighed til den anden, som tilfældet ofte er med Pink Floyds ikoniske rockkompositioner.

Midtvejs i første sæt byder Roger Waters på sine egne sange "Déjà Vu", "The Last Refugee" og "Picture That", som halter musikalsk sammenlignet med fænomenale "Wish You Where Here" og "Another Brick in the Wall (Parts II og III)", der runder første afdeling fornemt af.

Visuelt feinschmeckeri

Mens første sæt bød på det tunge skyts i forhold til sange, byder andet sæt på et visuelt niveau af exceptionel kaliber. Det meste af hallen fyldes med lærreder, som tilsammen danner en gigantisk storskærm. Under "Dogs" fra "Animals"-albummet vokser Battersea Power Station frem og tager pusten fra én. Det er intet mindre end genialt tænkt og eksekveret.

Anden afdeling er også udstyret med en gigantisk, oppustet drone-gris, som flyver rundt i salen under "Pigs". "Stay Human" står der på siden af den. En opfordring til præsident Trump, som får den største sviner, jeg til dato har set til en koncert.

Hans ansigt er sat på en overvægtig dames krop, på en statue med en usædvanlig lille penis og på en kravlende baby. De sidste to minutter af sangen bombarderes publikum med et udvalg af de mest groteske Trump-citater, mens Roger Waters synger den 41 år gamle sang, som med næsten skræmmende profeti indkapsler Trumps væsen og handlinger.

Det visuelle feinschmeckeri kulminerer med "Brain Damage" og "Eclipse", der både på album og i koncertregi smelter perfekt sammen. Storskærmen er forsvundet op under loftet, men erstattes af en tredimensionel laser-pyramide foran scenen som den på coveret af "The Dark Side of the Moon". Det giver de storladne sange en ekstra dimension. Og betyder, at man ser igennem fingre med, at metaltrætheden til en vis grad har indfundet sig hos Roger Waters og band efter flere end 150 koncerter på turnéen indtil videre.

Trump er fanden selv

Jeg har ofte efterlyst politiske holdninger hos bands, som er dannet i dette årtusinde. De fleste sange i radioen handler om at gå i byen, feste, finde den eneste ene eller forlade vedkommende igen. Sjældent om, hvor bundrådne og korrupte præsidenter og premierministre kan være. Eller hvor amoralske firmaer kan være i deres kroniske jagt på profit.

Tirsdag aften får publikum en koncert så gennemsyret af politiske holdninger, at det i flere sekvenser bliver for meget af det gode. Især fordi den visuelle del drukner i billeder af raketskydende, amerikanske og israelske kamphelikoptere krydsklippet med brunøjede børn med triste blikke. Jeg ender med at blive en kende provokeret i stedet for berørt. Det kan ikke være intentionen.

Der er formodentlig INGEN i hallen, som bifalder krigene i Syrien, Afghanistan eller andre steder, hvor millioner sendes på flugt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der blandt de 11.000 mennesker i Boxen må sidde mennesker, som ikke synes, at Trump er fanden selv. Eller som synes, at vi efterhånden har taget mod nok flygtninge. Eller som er lodrette uenige i, at vi skal stå sammen om at kæmpe for et frit Palæstina. Jeg fornemmer i hvert fald, at Roger Waters i flere sekvenser har svært ved at få publikum til at knytte næverne og levere den kollektive respons, han havde håbet. Fordi det ganske enkelt bliver for overvældende politisk.

Men kan dog ikke komme udenom, at Roger Waters sammen med Pink Floyd skabte sange med slet skjulte politiske budskaber, som med 40 og i flere tilfælde snart 50 års levetid stadig er hamrende aktuelle. Numre som "Dogs" og især "Pigs", er så ultrapolitiske og konsekvente, at man uanset politisk ståsted kun kan applaudere kompromisløsheden.

Om koncerten:

Boxen, Herning, tirsdag 7. august: Roger Waters - "Us & Them Tour". Han spiller også i Royal Arena 10. og 11. august.

Politisk propaganda tog overhånd i Boxen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce