Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Scener fra virkeligheden

Bue Wandahl i rollen som fortælleren - altså Ingmar Bergman. Foto: Natascha Ryvald

Scener fra virkeligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bue Wandahl voksede op med en far som præst og mor som sygeplejerske, akkurat som Ingmar Bergman, som han spiller lige nu.

Han har studset over det nogle gange. Det kunne egentlig lige så godt være hans hjem og hans familie, det handlede om, som det kunne være Ingmar Bergmans.

Bue Wandahl spiller fortælleren Ingmar Bergman i den berømte svenske instruktørs stykke "Den gode vilje" lige nu og til 21. oktober på Aarhus Teaters Scala. Og sært nok har de to personer fortider, der ligner hinanden.

Bue Wandahls far var præst og moderen sygeplejerske, og akkurat sådan var det i Ingmar Bergmans svenske familie.

- Jeg kurerer på kroppen, du på sjæle, er en replik fra moderen i "Den gode vilje".

- De ord kunne akkurat lige så godt være faldet hjemme hos os, forklarer Bue Wandahl, hvis mor Kirsten stadig lever, mens faderen, der var præst ved Risskov Kirke og senest ved Aarhus Domkirke, døde i 2011, 76 år.

- I stykket som hos os var der stærke kræfter mellem de to, men de var ikke omkostningsfri. Min far var dygtig og afholdt, men der kunne være noget forpint i de gamle præster. De kunne opfatte rollen som sjælesørger som så vigtig, at den gik frem for deres egen familie, siger Bue Wandahl og mindes mange juleaftener i Aarhus, hvor faderen var på rådhuset sammen med de hjemløse og udsatte, og så måtte vi andre vente på at fejre julen nogle timer senere, end vi havde tænkt os.

- Det var naturligt for præsten at være hos dem, der havde brug for ham. Det var godt ment over for dem, men vi andre måtte finde os i det. Og sådan var det også i den bergmanske familie, siger Bue Wandahl og bruger udtrykket "min far havde næsten døgnåbent, hvis nogen havde brug for ham".

- Det var jo fantastisk, men med det forsvinder nærværet og evnen til at stå til rådighed derhjemme, siger Bue Wandahl.

Fra LA til Aarhus for at være med i ny musikforestilling
Den gode vilje
  • Aarhus Teater Scala. "Den gode vilje" af Ingmar Bergman.
  • I hovedrollerne Mathias Flint som Henrik og Anne Plauborg som Anna. Fortælleren (Ingmar Bergman) er Bue Wandahl.
  • Spiller til 21. oktober mandag-fredag kl. 19.30, lørdage kl. 16. Varer tre timer og 15 minutter inklusive pause.

Snøft fra salen

Han er den ældste af ægteparrets tre børn og husker måske derfor bedst, hvad der foregik i hjemmet.

- Nogle gange har jeg nævnt ting, jeg husker, for mine forældre, og de har svaret, at det skete ikke. Der er smertepunkter, vi ikke vil erkende eller fortrænger, og det forekommer også i "Den gode vilje", siger Bue Wandahl, der på scenen kan opsnappe, hvordan publikum i salen genkender noget af det, der sker på scenen.

- Vi har et øre derude, forklarer Bue Wandahl hvordan han følger publikums reaktioner.

- Åh nej, lyder det, eller der kommer et snøft, som om det var fra publikums egen verden. De genkender det, siger Bue Wandahl, der synes, at Bergman-stykket kan det, som teater bør kunne.

- Det skaber et rum for refleksion og spejling. Vi bliver lidt klogere på nogle ting, når vi forlader salen. Det vækker følelser eller skaber begejstring, siger han.

"Den gode vilje" handler netop om, hvor meget vi vil ofte for vores elskede og hvor langt vi vil gå for hinandens lykke.

Det er et kærlighedsdrama, hvor den fattige teolog Henrik falder for den forkælede overklassepige Anna. Det ulige par rejser til en lille udørk i Nordsverige, hvor Henrik får job som præst, og de gifter sig. Men ægteskabet er fyldt med konflikter. Henrik spilles af Mathias Flint og Anna af Anne Plauborg.