Teateranmeldelse: Betagende familiethriller

Foto: Per Pedersen


Teateranmeldelse: Betagende familiethriller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teater O?s første voksenteaterforestilling fænger. Mellem høje slanke træstammer og pløjende rundt i sort granulat udspiller der sig et sviende og barskt familie-drama.

»Øj, prøv lige at se!«, udbryder en af de medvirkende i Teater O's forestilling »I udkanten«. Det er et vildsvin, som han og de øvrige ser. Eller er det? Noget tyder på, at der er andet og mere på spil. Noget, som kan relateres til det liv, vi mennesker fører med os selv og hinanden. Og netop det - i en ganske særlig tyst og neddroslet - form, er på spil og gør forestillingen dragende og vigtig.

»I udkanten« har langsomheden over sig som iscenesættelse. Billedligt talt kan man sige, at forestillingens åndedræt solidt udgår fra maven samtidig med at alt, som indtræder, er hyllet ind i en stemning af smerte og anelser om, at noget underliggende og andet er på spil end det, vi lige nu og her ser og oplever. At det forholder sig sådan finder vi ud af efterhånden og i en kulminerende slutning, hvor alle personernes historier og relationer spinder sig sammen som del af samme virkelighed.

»I Udkanten«
<ul><li>Idé og manuskript: Lars Dammark og Anders Valentinus Dam.</li><li>Iscenesættelse: Hans Rønne.</li><li>Dramaturg/instruktørassistent: Kathrine Kihm.</li><li>Scenografi: Claus Helbo.</li><li>Lysdesign/teknik/byg: Poul Jepsen.</li><li>Kostumer: Elsebeth Hede.</li><li>Skovhugger: Henrik Østergaard Poulsen.</li><li>Stagefight: Nis Marcussen.</li><li>Medvirkende: Lone Dam Andersen, Asta August, Rasmus Reiersen, Lars Dammark og Anders Valentinus Dam.</li><li>Produceret af Teater O. Urpremiere på Byens Åbne Scene, Godsbanen.</li><li>Spiller til 12. marts, tirsdag?fredag kl. 20.00, lørdag kl. 16.00.</li></ul>

Det er med andre ord ikke, fordi der ikke sker mange ting i stykket. Vi kommer faktisk meget vidt omkring. I tid. Forestillingen springer filmisk mellem nutid og fortidsepisoder. Enkelt og elegant iscenesat ved hjælp af skift i lyset, spillernes placering i rummet og måde at tale på. Det fungerer f.eks. fint, at Asta Kamma August taler henholdsvis dansk og svensk, alt efter hvilken rolle hun spiller - Sarah, den tilkomne plejerske for den handikappede Rolf, eller Søs, lillesøster til Gerda, kvinden, som bor afsides et sted og driver et værtshus der.

Hemmeligheder og gru

»I udkanten« er det, som undertitlen fortæller os: »- en udkantsthriller om løgn, bedrag, forbrydelse og straf«. Lars Dammark og Anders Valentinus Dam har med sans for spænding og mellemmenneskelige relationer skrevet teksten, som i øvrigt er deres debut som voksenteater. Tekstens styrke er, at den hele tiden tilbageholder informationer. Vi mærker og aner sammenhænge. Og langsomt - ved at træde frem og tilbage mellem fortid og nutid - bliver en række mennesketragedier til. Vi ser nye sider af personerne, og vi forstår, hvad grueligt der er hændt dem.

To søstre (Gerda og Søs), tre drenge (Rolf, Thomas og T), som vokser op og bliver til unge mænd, Søs' mand (John) og en ung pige (Sarah), som kommer til det lille lukkede miljø for at passe Rolf, som er handikappet og sidder i rullestol, er det primære persongalleri. Syv personer, som Lone Dam Andersen, Asta Kamma August, Rasmus Reiersen, Lars Dammark og Anders Valentinus Dam giver intenst og troværdigt liv. At flere undervejs gestalter Rolf fungerer helt ubesværet. Rasmus Reiersen balancerer f.eks. den voksne Rolf fint, og August kryber på drenget vis ind i Rolf som livlig og ulykkesramt barn. Lone Dam Andersen gør Gerda passende kontant. Lars Dammark forstår at lade et eneboer-gen træde i karakter som den voksne Thomas og fylde drengen Thomas med sårbarhed. Ligesom Anders Valentinus Dam formår at få barnet T til at fremstå med sprælsk eventyrlyst og få den voksne T til at dirre af nerve, emotioner og mishag.

»I Udkanten« er en meget oplevelsesværdig forestilling. Takket være godt skuespil. En velfungerende og indholdsrig tekst. Hans Rønnes sans for at etablere situationer og stemninger, som vi mærker som ægte. Henrik Østergaard Poulsens rustikke træstammer. Og ikke at forglemme: Claus Helbos elegant medspillende scenografi. Et rum med sort aske eller muldlignende granulat og taburetter en masse. Taburetter, som spiller med som tårne, der vælter, møbler, der kan sammenstilles til en seng, danne bolværk og meget mere.

Teateranmeldelse: Betagende familiethriller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce