Tungen på gled i Kunsthal Aarhus

»Stongue«, lyder titlen på udstillingen, der åbner onsdag i Kunsthal Aarhus. Ordet spiller på det at blive stukket af sproget, forklarer Kasia Korczak, den ene af kernen bag kunstnerkollektivet Slavs And Tatars. Foto: Thomas Nygaard


Tungen på gled i Kunsthal Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med udstillingen »Stongue« stiller kunstnerkollektivet Slavs and Tatars skarpt på sproget i et både fængslende og frigørende lys.

Sproget er et våben, et udråbstegn. Det forbinder, forkæler og adskiller os.

Fra en tunge af glas til videoværker og lydinstallationer. »Stongie« rækker vidt. Foto: Vrancken.
Fra en tunge af glas til videoværker og lydinstallationer. »Stongie« rækker vidt. Foto: Vrancken.

Det kan sende os i gulvet, skubbe et hjerte op i halsen og tage livet af enhver.

»Stongue«
<ul><li>Kunstnerkollektivet Slavs and Tartars står bag »Stongue« - en ny udstilling i Kunsthal Aarhus.</li><li>Udstillingen er en del af Collective Making-programmet, der blev iværksat af Aarhus Kunsthals tidligere kunstneriske leder Joasia Krysa.</li><li>Der er fernisering onsdag 9. december. Klokken 17.30 kan man opleve en foredragsperformance ved navn »The Tranny Tease«.</li><li>Udstillingen kan opleves frem til 6. marts 2016.</li><li>Collective Making er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Goethe-Institut Dänemark samt Det Obelske Familiefond.</li></ul>
Motiverne på de udstillede tæpper er af den russiske digter og billedkunstner Vladimir Majakovskij. Foto: Vrancken.
Motiverne på de udstillede tæpper er af den russiske digter og billedkunstner Vladimir Majakovskij. Foto: Vrancken.

Fortsæt selv listen.

Står det til kunstnerkollektivet Slavs and Tatars kan sprog også bruges som »en kilde til politisk, metafysisk og sågar seksuel frigørelse«.

Formuleringen kan ses som indgangen til udstillingen »Stongue«, der åbner onsdag i Kunsthal Aarhus.

Kernen i Slavs and Tatars er polske Kasia Korczak og hendes iransk-amerikanske mand Payam Sharifi.

Og hvis man kender til Kunsthal Aarhus, vil man i forvejen kende til Slavs and Tartars.

Kollektivet står nemlig bag værket »PrayWay«, der i et års tid har prydet en af salene; dette »flyvende tæppe«, som man kan slå sig ned på - med gode chancer for at falde i snak med andre.

En lang tunge af glas

»Stongue«, der er en del af det såkaldte Collective Making-program, består af vidt forskellige værker.

Fra en lang tunge af glas over videoværker til tæpper med tegninger og bemærkelsesværdige lydinstallationer.

Alt sammen med fokus på Eurasien; området øst for den tidligere Berlinmur og vest for Den Kinesiske Mur.

»Vi var i begyndelsen egentlig bare optaget af regionens kultur og historiske perspektiv,« fortæller Kasia Korczak.

»Men jo mere vi undersøgte og jo mere vi rejste gennem blandt andet Kina, Iran, Aserbajdsjan, Uzbekistan og Armenien, blev vi interesserede i sproget.«

Sprog, der vel at mærke kan kædes sammen med identitet og politiskeissues.

Det er i hvert fald de umiddelbare indtryk, som udstillingen efterlod, da vi kiggede forbi tirsdag.

Fem forskellige sprog

Med Kasia Korczak som informativ guide bliver vi ledt gennem det meste af udstillingen.

Et videoværk ved navn »Qum Rabat« viser en helligdom i den kinesiske Xinjiang-region. Her mødes islam med buddhisme og shamanisme - et efter sigende centralasiatisk særkende.

I et andet rum lander vi midt mellem fem højtalere, hvorfra fem stemmer på fem forskellige sprog reciterer et uddrag af et tyrkisk epos fra 11. århundrede.

»Lektor«, som lydinstallationen hedder, giver gode råd om tale og tunger.

Om hvordan tunger »kan bringe såvel lykke som ulykke; fortjeneste og tab, og hvad det vil sige at få tungen på gled«.

»Det er som en kakofoni,« konstaterer Kasia Korczak.

»Det er ret overvældende, men lidt efter lidt opfanger du dit eget sprog«, siger hun.

Majakovskij på tæpper

I underetagen dominerer en serie tæpper med titlen »Love Letters« det enorme rum.

Tæpperne er dekoreret med tegninger af den russiske digter og billedkunstner Vladimir Majakovskij.

Overordnet handler det om alfabetpolitik: Om »forskellige nationers, kulturers og ideologiske forsøg på at indføre et specifikt sæt bogstaver til at skrive et bestemt sprog med.«

Fra tyrkisk til arabisk og tilbage igen.

Og apropos: På en af væggene kan man studere maleriet »The Wizard of Öz Türkce«, der genopliver mindet om den tatariske statsmand og forsker Sadri Maksudi Arsal, en af nøglefigurerne i den tyrkiske sprogrevolution, som Slavs and Tartars udtrykker det.

Öz Türkce - der kan oversættes med »rent tyrkisk« - blev således introduceret for at rydde persiske og arabiske låneord ud af sproget til fordel for ord af rent tyrkisk oprindelse.

På spørgsmålet, om ikke der er en frygt for, at publikum vil ende»lost in translation«, lyder det køligt fra Kasia Korczak:

»Det er en del af det. Jeg ser det ikke som et problem.«

»Man vil kunne orientere sig ved hjælp af en lille bog på engelsk. Men grundlæggende tror jeg på, at folk nok skal engagere sig. Alting behøver ikke at blive forklaret.«

Tungen på gled i Kunsthal Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce