Vi husker 2017 for det gode: Kulturhovedstaden var et kulturelt springbræt

Åbningen af kulturhovedstadsåret 21. januar 2017 blev et referencepunkt for århusianerne. Det flyttede synet på Aarhus, mener forskerne. - Det lagde sporene til en forhåbning om, at det her bliver godt, siger Hans-Peter Degn. - Det er en begivenhed, som har flyttet folks syn på Aarhus, siger Louise Ejgod Hansen. Men det var også svært at følge op på så stor en succes, fordi andre events i byrummet let kunne blegne ved siden af. Foto: Kim Haugaard

Vi husker 2017 for det gode: Kulturhovedstaden var et kulturelt springbræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan gik det egentlig med kulturhovedstaden? Det spørgsmål kaster en uvildig undersøgelse lys over i en 159 sider lang evaluering her et år efter, at Aarhus 2017 takkede af.

AARHUS: De seneste fem år har en gruppe forskere på Aarhus Universitet arbejdet på en rapport om effekterne af det år, hvor Aarhus var kulturhovedstad.

Resultatet bliver i dag præsenteret for 250 konferencedeltagere på Aarhus Universitet. Her fremlægger den uvildige enhed Rethink Impacts 2017 en forskningsbaseret evaluering, som bygger på et omfattende datamateriale med interviews, spørgeskemaundersøgelser og analyser.

Spørger man evalueringsleder Hans-Peter Degn og forskningsleder Louise Ejgod Hansen gik kulturhovedstadsåret overordnet set godt.

- Hvis vi skal fremhæve der, hvor der virkelig har været et aftryk af Aarhus 2017, så er det ikke mindst i form af den brede pallette af samarbejder, siger Hans-Peter Degn.

Fra det kommunale samarbejde henover af regionen til samarbejdet mellem kulturaktørerne og på tværs af forskellige sektorer i det offentlige og det private.

Særligt på det område har Aarhus 2017 givet et solidt fundament at bygge videre på, mener forskerne.

- Nogle af de kulturinstitutioner, som før så hinanden som konkurrenter i forhold til publikum, ser nu i stedet samarbejdet som en måde skaffe publikum til hinanden, siger Hans-Peter Degn og nævner museumssamarbejdet "De Syv Dødssynder" som eksempel.

Samarbejdet mellem de syv museer i regionen fortsætter også næste år.

Kulturhovedstadsåret i tal
Ifølge Fonden Aarhus 2017s opgørelser tiltrak kulturhovedstadsprogrammets 628 events i 2017 i alt 3,3 millioner besøg.Langt størstedelen (90 procent) af publikum havde en positiv oplevelse af de forskellige events.

80 procent af projekterne i programmet var udliciteret til eksterne samarbejdspartnere. Fonden Aarhus 2017 producerede selv de resterende 20 procent.

Fonden Aarhus 2017 fundraisede i alt 82,3 mio. kroner fra fonde og erhvervsliv, hvoraf 19 procent kom fra erhvervslivet, og 81 procent kom fra offentlige og private fonde.

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 havde et samlet budget på 461 mio. kroner. Projektet blev primært finansieret af offentlige midler fra staten, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de 18 øvrige kommuner i regionen.

71 procent af budgettet blev anvendt på programaktiviteter, 13 procent til PR, markedsføring og kommunikation og 15 procent til lønninger og administration.
76.000 glade mennesker var på gaden til åbningen af Aarhus 2017. Men publikumsmæssigt var
76.000 glade mennesker var på gaden til åbningen af Aarhus 2017. Men publikumsmæssigt var "The Garden", med blandt andet Katharina Grosses omdiskuterede værk (foto), det største trækplaster i kulturhovedstadsåret med 593.500 gæster efterfulgt af Silkeborg Ildfestregatta med 280.000 publikummer. Der kan dog ikke påvises en effekt af Aarhus 2017 på borgernes generelle kulturforbrug, viser evalueringen. Foto: Axel Schütt

Svært at ændre kulturvaner

Men fik 2017 os til at se mere kultur, kan man så spørge?

Samlet set er vores kulturvaner ikke blevet ændret efter et år med 628 forskellige events.

- Nogle kulturinstitutioner har i den grad oplevet vækst, og en del af dem oplever at have fået fat i nye publikummer, men det betyder ikke som helhed, at borgerne går til mere kultur, siger Hans-Peter Degn.

Men alligevel har Aarhus 2017 skabt et springbræt til at komme ud til nye kulturforbrugere, mener de to forskere.

- Der er blevet skabt en interesse for kultur, en åbenhed og en villighed. Et momentum, som et projekt af den her størrelse kan mobilisere. Men fra at sidde og være nysgerrig i sofaen til at rejse sig og gå ud at opsøge kultur, der er stadig et skridt. På det punkt var der nogle ting, man lykkedes med, og noget man kunne have arbejdet mere med, siger Hans-Peter Degn.

Evalueringen viser blandt andet, at de gratis events har tiltrukket et bredt udsnit af befolkningen. Det samme kan siges om de events, der har bragt kulturen ud af de vante rammer.

- Men det er enormt svært at ændre på kulturvaner. Det tager tid. Nogle af skridtene har man taget i Aarhus 2017, men ikke nok til at vi på befolkningsniveau kan se det. Hvis det er det, man vil arbejde med, kræver det en mere langsigtet indsats, og der skal mere end ét års tilvænning til at flytte det permanent, siger Louise Ejgod Hansen.

Af de borgere, som kom ud og oplevede kulturen, havde langt størstedelen (90 procent) en positiv oplevelse af de forskellige events i løbet af kulturhovedstadsåret.

Fakta om undersøgelsen
Effekterne af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er blevet undersøgt gennem en forskningsbaseret evaluering foretaget af Rethink Impacts 2017 ved Aarhus Universitet. Den er baseret på fem års indsamling og behandling af et omfattende datamateriale fra interviews, spørgeskemaundersøgelser blandt publikum og aktører, monitoreringsdata, dokumentanalyser mv.

Målet er at bidrage til refleksion blandt både de aktører, der var involveret i kulturhovedstadsprojektet, og udenforstående, der er interesserede i den læring, der kan genereres af et stort kulturprojekt som Aarhus 2017.

Det er første gang i Danmark, at et universitet påtager sig en så stor evalueringsopgave inden for kulturområdet.

Smil i bakspejlet

Der er dog også nogle læringspunkter, som man kan tage med i rygsækken fremadrettet, mener de to forskere.

Blandet andet kunne det have været ønskværdigt med et program, hvor der var mere fokus på vækstlaget.

- At et kulturprojekt, som skaber så stort et løft, også lukker de nye og spirende ind. Men meget af det ligger i strukturen fra EUs side, da det kræves, at nogle af projekterne er beskrevet allerede i ansøgningsperioden, og med en langvarig proces på ti år, er det ikke de samme, der er vækstlag, som i begyndelsen af processen. Samtidig er det et projekt med stor bevågenhed, som stiller krav til, at det her skal lykkes, og det betyder noget for risikovilligheden, forklarer Louise Ejgod Hansen.

Undersøgelsen viser det til trods, at jo længere væk fra 2017, vi er kommet, jo mere positivt ser vi på kulturhovedstadsåret.

Erfaringen fra andre kulturhovedstæder viser, at de steder, hvor året står tilbage som en succes, bliver eftermælet og den fælles fortælling bedre og bedre med tiden. Mens de steder, hvor året var helt eller delvist problematisk, er historien med tiden blevet værre, så er det kun de dårlige ting, man husker.

- I Aarhus er det gået rimeligt uproblematisk, og det giver en bredere grobund for tiden fremover, siger Hans-Peter Degn.

Evalueringen bliver senere oversat til engelsk, så også kommende kulturhovedstæder kan lære af de århusianske erfaringer.

Vi husker 2017 for det gode: Kulturhovedstaden var et kulturelt springbræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce