Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vidunderligt sengetidsepos

Pressefoto

Vidunderligt sengetidsepos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man bliver glad ind i alle kroppens fibre i selskab med Bodil Alling og Peter Seligmann, der som de to sengesludrende voksne holder hyggegryden i kog, mens Søren Søndberg som deres søn forsøger at komponere ved sit lilleputklaver.

Alt vokser ud af ingenting i Gruppe 38 og Teater2Tusinds samproduktion »Mørket ligger under sengen« som lagt i hænderne på instruktøren Catherine Poher er blevet en sød lille trylleristisk sag - et sengetidsepos for børn fra 4 til 8 år, men så sandelig også for voksne.

En lille klaverkomponerende purk alias Søren Søndberg får besøg af sine forældre. To personager som i skikkelse af Bodil Alling og Peter Seligman ankommer tusse-trip-futtende til drengens dør og laver komisk vi-vil-gerne-indenfor-halløj. Med variationsfyldt ringklokkekim og klare 'det er mor og far'-henvendelser udført med firkantet formede brevsprække-munde baner de to forældre sig vej til drengens hybel. Selvfølgelig når de lige at invitere sig selv på flere besøg i rap inden drengen med kærlig fasthed i stemmen viser dem i seng med et »godnat og sov godt!«. Det har de to 'gamle' også tænkt sig, men de skal nu liiiige først igennem noget af en tur - en rejse rundt i alle de gøremål som vi alle sammen kender så godt - børnemålgruppen, jeg så forestillingen sammen med, er i al fald ikke et øjeblik i tvivl. De råhygger sig fra første sekund med alle de soveritualer de kender som var det deres egen bukselomme. Alt imens sidder vi voksne og varmes ved at blive mindet om al den varme og frodighed som en 'vi gider ikke sove lige nu'-beslutning kan føre med sig, hvis vi tillader fantasi og fabuleren at råde.

Mørket ligger under sengen
<ul><li>Instruktion: Catherine Poher.</li><li>Musik: Søren Søndberg.</li><li>Teknik: Søren la Cour.</li><li>Producenter: Teater2Tusind og Teatret Gruppe 38.</li><li>Medvirkende: Bodil Alling, Peter Seligmann og Søren Søndberg.</li><li>Aldersgruppe: fra 4-8 år.</li><li>Premiere på Gruppe 38 1. februar 2015, kl. 13:30.</li><li>Spiller 1. ?4. februar 2015 og 12.-15. april 2015.</li></ul>

Vellyd og vrøvlerim

At komme i tanke om at man er tørstig og sulten er ikke i sig selv interessant og nok til at holde vores opmærksomhed fangen. Men når det som her sker med skøn mimik fra Seligmanns side sekunderet af Bodil Allings ordrim og plirrende øjne bliver det en lyst at være vidne til. Vi mærker helt ned i maven den fryd der vokser ud af sengemørket når man ligger der og bliver grebet af at finde på, finde sammen og holde alle livets muligheder ud i strakt arm.

Opretstående under en stor hvid dyne og med hovederne på to små puder geråder drengens forældre ud i både tjekket muffinskage-fiskefangst, digteriske disputer om diverse kontraster: varme og kulde, lys og mørke, godt og skidt. Vrøvlerim slår krøller på sig selv og letter dynehjørner når der bliver sluppet en vind eller to. Far og mor alias Seligmann og Alling roterer rundt i sengen og retter sig op i den så det er både genkendeligt og sjovt at se på nu perspektivet er vendt 90 grader.

Lodret lys

»Mørket ligger under sengen« byder på små lysende helikopterkufferter, en flimrende fin drømmehimmel, en klam mega-flue med mere. Lys bliver sat lodret på klem i en fantasifuld sprække og mørket ført poetisk ind under sengen. Og fra drengens lille klaver strømmer sød musik. Musik som undervejs spiller flot sammen med forældrenes soveritualforetagsomhed.

Vi er aldrig i tvivl om hvad forestillingen har gang i. Om de to forældre fx er vågne eller sover og drømmer. Det dobbelt på-hovedet-vendte er et clou: det at Alling og Seligmann spiller voksne og ikke børn - og det at de samtidig at bragt i en position som oftest er knyttet til børn.

»Mørket ligger under sengen« er vellyd - verbalt og formmæssigt. Udtrykket bliver en lille smule mindre intenst hen imod slutningen, som synes ikke at være faldet helt 100 procent på plads. Men det er småting for mestendels er forestillingen et lykkeligt møde mellem Bodil Allings ordkombinationsbegejstring, Peter Seligmans finurlighedsfyldte optrædevæsen, Søren Søndbergs velklingende klaverkompositioner og Catherine Pohers sans for at ordne og tone scenerummet fintmærkende poetisk. »Mørket ligger under sengen« gør én mere vågen samtidig med at den indgyder puttelyst - og det er bestemt ikke nogen dårlig kombination.