Boligmangel. Forklaring af nedrivninger


Boligmangel. Forklaring af nedrivninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ole Nørgaard Madsen, Ryhaven 93, Aarhus V
Jens Thaysen
Læserbrev. 

Læserbrev: Kom igen om seks år med tre børn. Den besked fik min kone og jeg, da vi søgte en almen bolig i begyndelse af 1960'erne.

Men i 60'erne kom der gang i det almene boligbyggeri med boligområder som for eksempel Gellerupparken og Bispehaven. Med en boligindretning af en kvalitet, som langt oversteg, hvad der i Den Gamle By præsenteres som 74-boliger. Byggekvaliteten lod en del tilbage at ønske på grund af politiske krav til byggematerialer. Det har den almene boligsektor dog i mellemtiden rettet op på med bygningsrenovering.

Nu har et umage sammenrend af politiske partier sat sig som mål at rive en betragtelig del af denne almene boligmasse ned. Og borgmester Jacob Bundsgaard meddeler, at Aarhus Kommune vil afsætte 16 mill. kr. fordelt over fire år til at forklare beboerne i Gellerup og Bispehaven hvorfor.

De påtænkte nedrivninger har ikke alene konsekvenser for nedrivningstruede beboere. Der er ingen garanteret adgang til bolig i det kun politisk 'eksisterende' erstatningsbyggeri for nedrivninger, som formentligt næppe kommer oven i det normale behov for alment boligbyggeri? Genhusning ved nedrivninger vil have konsekvenser for 'normalt' boligsøgende. Som for eksempel unge familier som den gang i 60'erne. Som for eksempel vor tids ældre, som har brug for en almen bolig efter parcelhuset. Og som for eksempel tilflyttere med job, hvis løn ikke rækker til ejerboligpriser i Aarhus. De må rykke ned i køen til almene boliger for at give plads til boligløse på grund af nedrivning af boliger, det koster 16 mill. kr. alene at forklare nedrivningstruede i Gellerup og Bispehaven.

Men andre boligsøgende end nedrivningsramte har behov for at få forklaret, hvorfor det som i 60'erne vil være svært at få en almen bolig i Aarhus. På grund af fortrinsstilling til genhusningsbehov efter politisk vandalisering af godt boligbyggeri.

I almene boligafdelinger, som skal tage imod nedrivningsramte, er der næppe grund til bekymring på egne vegne. Men der kan være behov for at forklare, at nedrivningsramte for langt de flestes vedkommende vil være ordentlige mennesker. Chancen for, at nedrivning går ud over det politiske mytefænomen 'en forarmet indvandrer uden for arbejdsmarkedet med kriminel løbebane', er yderst begrænset. Dertil er der for få af den slags mennesker. Og dertil er 'chancen' for, at nedrivning rammer der, yderst tilfældig.

Boligmangel. Forklaring af nedrivninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce