Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Byudviklingen tilbage til byen


Byudviklingen tilbage til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


HC Molbech, Ny Munkegade 3 B, 1. sal, Aarhus C, byrådskandidat for Alternativet Aarhus
Billede
Læserbrev. 

Der skal en ændring af adfærden til - ja, måske ligefrem en ny politisk kultur i byrådet og forvaltningen, hvis ikke store beslutninger alene skal tages af få personer i små magtfulde netværk. Ser man tilbage på de sidste fire år, er det tydeligt, at der skal helt nye stemmer til for at opnå et mere folkeligt, nærværende og lyttende byråd.

Under ledelse af daværende miljøminister - bysbarnet Svend Auken - blev der 25. juni 1998 underskrevet en international konvention i Aarhus, "Århuskonventionen", som i dag virker i hele EU og mere end 40 lande rundt i verden. Århuskonventionen er et demokratisk værktøj, som giver offentligheden adgang til oplysninger og medvirken i beslutningsprocesser i miljøsager og byudvikling. Den har betydet større medvirken og samskabelse om lokalmiljø og byudvikling i en lang række lande, og det kan vi i Aarhus godt være stolte af at lægge navn til.

Nogle århusianere vil måske hævde, at Århuskonventionens idéer endnu ikke rigtigt er slået igennem her i byen. Mange føler sig presset af byudviklingen, bl.a. i Risskov, på Aarhus Ø, i Vestergade, ved Brabrandstien, Skovvejen og flere andre steder, og har udtrykt bekymring og utilfredshed med den manglende medvirken i processerne.

Særligt to kommunale processer løber århusianerne over ende for tiden: manglende gennemsigtighed i den tidlige dialog om projekter - og salg af offentlige arealer inden offentlig inddragelse og planproces.

Den tidlige dialog med bygherre forsvares af kommunen som en "markedstest". Altså en undersøgelse af, hvilke byggeprojekter bygherre mener er realistiske. Desværre er risikoen - og erfaringen - ved et for ensidigt fokus på bygherreinteresser, at det giver en ensidig by, mens vidtfavnende samarbejder og borgerinddragelse giver en mere organisk udvikling og i sidste ende mere mangfoldige og attraktive bykvarterer!

Problemet er også, at der tidligt i processen både formelt og uformelt bliver afgivet løfter, som helt afgørende kommer til at definere projektet. Når offentligheden får kendskab til det, er der lavet aftaler om de store linjer, og  kun mindre detaljer kan diskuteres. Derfor opleves planprocessen ofte som en skinproces.

Det kan vi gøre meget bedre. Det er ikke svært at forestille sig en anden og mere transparent måde at gøre det på, hvor naboer, organisationer og lokale grupper meget tidligere inviteres med i en åben dialog med bygherre om ideudvikling og projektskabelse fra begyndelsen. Man kan lade sig inspirere af f.eks. den nye tankegang om samskabelse i byudviklingen i Hedensted Kommune eller byen Frome i England, hvor byrådet nu udelukkende består af beboere fra en lokalliste, hvis mål er byens borgere selv tager del i beslutningerne om deres by. Landdistrikternes lokale Aktions Grupper - de såkaldte LAG'er - er også et billede på, hvordan forskellige interesser mødes og får ting til at ske sammen.

Lad os teste "menneskene" og "markedet" samtidigt og vende processen om, så vi først skaber projektet og laver planen sammen, dernæst kommer udbud og grundsalg. I stedet for at se naboer og lokale grupper som et problem i den tidlige dialog, så inviter dem med i en idérig og værdiskabende udvikling af projektet.

Byudviklingen tilbage til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.