Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Færre måltal, mere nærhed, slagkraftig nærmeste ledelse


Færre måltal, mere nærhed, slagkraftig nærmeste ledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Polly Bak Dutschke, Christiansbjerg, Aarhus N, og Michael Krogh Hansen, Todbjerg, Hjortshøj, kandidater til Aarhus byråd for Socialdemokratiet

Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Som hhv. forstander på et plejehjem og politiassistent er vores erfaring, at alt for meget arbejdstid på især offentlige arbejdspladser styres af "mål og resultatstyring". Et styringsredskab af især offentlige virksomheder og institutioners produktion. Termer, der bruges i produktionsvirksomheder, benyttes her i arbejdet med mennesker. Det passer ikke sammen.

Med styringsredskabet måles medarbejdernes arbejde for at øge produktiviteten med fokus på optimering. Måltal er ofte nedsat af en ledelse på øverste niveau, udløst af politikeres ambitioner om effektivisering og fokusering på at maksimere arbejdsgange i institutionerne. Når året er omme, fortæller måltallene den ønskede historie, altså at det er lykkedes at effektivisere og optimere virksomheden. Man skal bare fremhæve eller tolke de tal, der fortæller den ønskede historie. Men bliver de offentlige institutioner bedre af det?

En anden problemstilling er, hvad man egentlig måler? Hvordan opgør man det, medarbejderne foretager sig hver dag, og hvad kalder man det? Arbejdsgiverne finder på begreber, som bruges i talsystemet til at definere arbejdsopgaven, men passer disse begreber med borgernes opfattelse? Eller medarbejdernes, og kan de definere tidsforbruget, så det giver retmæssig mening? Nej, tænker vi.

Et andet aspekt er den tid, der bruges på målesystemet. På plejehjem i Aarhus har man fra rådmanden f.eks. modtaget en klippekortsordning. Ældreminister Thyra Frank mener, at det kunne være vejen til livskvalitet. De ansatte på plejehjemmet skal krydse af, hvad de har foretaget sig sammen med beboerne. Det kan være en tur i haven, en snak over kaffebordet, eller lign. Dette samvær skal så registreres. Mon ikke der komme til at gå en hel del tid med at notere et eller andet samvær? Fokus bliver på den måde at opfylde måltallene, og fagligheden glider i baggrunden. Lad dog medarbejderne passe deres arbejde, overlad opgaverne til fagpersonalet.  Vi mener ikke, at alt skal måles i tid og tal. Gode relationer mellem mennesker er ikke et spørgsmål om, hvordan et skema er udfyldt, men om nærvær og tilstedeværelse. Vi tror, at fokusering på måltal er ødelæggende for medarbejdernes arbejdsglæde, for udviklingen og kan medvirke til et dårligt arbejdsmiljø. Derfor, slip fagligheden løs, stop med taltyranniet, giv nærmeste ledelse på arbejdspladserne frie hænder til at vurdere, hvordan der skal sættes ind. Dette skal ikke afgøres fra centralt hold. En leder uden kompetence til at træffe en beslutning, eller til at ændre praksis, skaber frustration hos lederen og hos medarbejderne. Det giver dårligt arbejdsmiljø.

Beslutningstagerne, dvs. politikerne, skal turde sætte ledelserne fri på de offentlige arbejdspladser og stå på mål for deres ledelser. Politikerne skal sørge for gode rammer og angive en retning - overlad derefter fagligheden til fagfolk, og lyt efter.

Tanken om mål og resultatstyring er skabt ud fra ønsket om at effektivisere. Måske skulle man i stedet dreje fokus over på kvaliteten af arbejdet, og simpelthen bare konstatere, at velfærd koster penge, og god velfærd er nærhed og tilstedeværelse.