Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Giv el-togene et batteri


Giv el-togene et batteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Nils Weitemeyer, Kattrupvej 53, Hovedgård
Billede
Læserbrev. 

Problemer med togdriften og togdrift under Bruuns Bro skal løses - så "Karhtago" må væltes.

Aarhus bør frigøre sig fra københavneri og skrankepavedirigeren derfra, til evig irritation for århusianerne, og det gælder mange foretagelser efterhånden.

Man burde oprette en tænketank herovre, der filosoferer og arbejder under mottoet "Jutlandia est mudus in rebus" - "Jylland, der er måde med alting i fornuftens tegn".

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der har besøgt stedet, virker som en fornuftens mand med begge ben på jorden og kalder en nedrivning af Bruuns Bro for en katastrofe.

Nu er Banedanmark ved at gå amok ved Bruuns Bro og Banegården med uoverskuelige udgifter og ulejlighed til følge i årevis på bekostning af den smukke banegård og bro med tilhørende bygninger, så de kan få deres problem løst med køreledningerne, uden der, så vidt jeg er orienteret, har været ret mange kreative sjæle indover. Dog er der på det sidste sporadisk begyndt at dukke forslag op, og det næstbedste forekommer mig at være at grave banelegemet ned, men det er stadigvæk meget besværligt, eller forlænge perronerne.

Det bedste, billigste og almennyttigste forslag stod på debatsiden her i Stiften 30. november 2013, skrevet og udtænkt af mig selv (ja, der må gerne grines, men sådan er det): Togene forsynes med batterier, der oplades fra kørestrømmen under kørslen. Når toget nærmer sig et lavt punkt - i tilfældet her Bruuns Bro - ophører køreledningerne, og pantografen (kørestrømmen fra oven) afbrydes, og en hydraulikcylinder  f.eks. eller elektromagnet, der holder pantografen oppe, deaktiveres automatisk og aktiverer et relæ, og banemotorerne tilføres automatisk strøm fra batterierne. Det kan overvåges af togføreren. Strækningen er relativ kort her, så det må kunne konstrueres.

Desuden har man reservestrøm, hvis der er fejl på køreledningerne ude på strækningen. Ydermere vil der ved indkørsel være så megen drift i toget, at der så at sige ikke er brug for strømmen, kun ved igangsætningen - og det drejer sig måske om 100 meter.

Som et paradoks kan man så ironisere over, at disse 100 meter forårsager hele balladen. Det bliver nok landets dyreste 100 meter.

Der var ikke megen respons på ideen, da jeg lancerede den dengang i 2013, bortset fra en medarbejder på universitetet, der fandt den genial. Genial er måske et stærkt ord, men er det ikke værd at arbejde med?

En mulig løsning for at undgå at hæve broerne