Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Giv udtalelser i stedet for et tal


Giv udtalelser i stedet for et tal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Cathrine de Nijs, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, skoleelev, 15 år, medlem af DSU Norddjurs
Billede
Læserbrev. 

Vores ungdom er blevet til ét stort løb. Vi bliver presset til at skubbe os selv så langt ud, at vi ikke længere kan holde sammen på hinanden. Af frygt for ikke at komme ind på drømmeuddannelsen, møver vi os igennem hinanden. Alt det, blot fordi regeringen vil have os hurtigere gennem uddannelsessystemet - og hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

De, der kommer først igennem den, får hurtigstartsbonus, flere følgere på diverse sociale medier, bedre karakterer og mere popularitet. Hele vores ungdomskultur er syltet til med selvkritik, perfektionisme og et fokus på omstillingsparathed og individualisme. Vores ungdomskultur får alle, der er en del af den, til at tro, at de skal skille sig ud. Hvad vi egentlig har brug for at få at vide er, at det er helt okay at være ganske gennemsnitlig. Piger såvel som drenge er utilfredse med sig selv, om det så handler om kroppe, kompetencer eller karakterer. Institutioner, hvor det ellers skulle forstille at være læringen, som blev prioriteret frem for præsentationen, er i stedet blevet til konkurrenceskabende stræberanstalter, hvor nysgerrighed kvæles, lærelysten druknes og kreativitet knuses.  Vi er unge, og vi er nysgerrige af natur. Det kræver blot, at vi skaber forbindelser imellem interesser og læring, men mulighederne er der ikke. Læring skal rykke vores forståelse for vores omverden. Hvad lærer vi af at fokusere på præsentation, frem for læringen? Vi mister modet til at spørge eller lave fejl, hvis vi konstant er angste for at virke sløvsindede eller uvidende. Med reformer og besparelser på uddannelsesområdet mister vi de lyseste elever. Vi har brug for at udvikle os, der skal skabes en undren, en videbegærlighed. Det er dér, genialiteten skabes. Jeg snakker hverken om den næste Einstein, om den næste store forfatter eller filosof, men blot om de mennesker, som føler et behov for ikke bare at kunne svarene, men også stille spørgsmålene.

Et skridt i den rigtige retning kunne være at give os en udtalelse frem for blot et tal, for et tal lærer vi ikke af. Karakterer er blevet til målet, frem for midlet. Det skal vi have gjort op med.

Hvis vi skal være 'generation superheroes', skal barriererne nedbrydes