Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kronik: Bevar de brugervenlige og lav-tekniske løsninger

Illustration: Jens Nex


Kronik: Bevar de brugervenlige og lav-tekniske løsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der eksisterer et helt generelt problem, når der træffes overordnede beslutninger, som har indflydelse på mange menneskers hverdag, nemlig hvem har ansvaret og beslutningsmyndigheden, og hvem er leder af implementeringen af nye upopulære tiltag.

Tænk sig, vi har et system, hvor beslutningstagerne ikke selv har ansvaret for deres beslutninger og ikke selv skal lede gennemførelsen af nye procedurer. Sådan arbejder den offentlige sektor.

Jeg mener, at det øverste ansvar for vores infrastruktur skal ligge hos politikerne, men de skal have føling med konsekvenserne fra beslutningerne og have ansvaret for at omgøre urimelige tiltag.

Tag nu for eksempel Midttrafiks beslutning om at afskaffe køreplaner og klippekort. Hvad er hensigten med det? Hvad er den overordnede hensigt med digitaliseringen, når lav-tekniske løsninger er mere brugervenlige?

Hvad der sker hos organisationen Midttrafik, kan sammenlignes med det, der sker med Post Danmark, som af store dele af befolkningen opleves som et groft overgreb, som for eksempel, når Post Danmark stort set nedlægges, og den almindelige service med udbringning af breve fra dag til dag afskaffes.

29. juni var der et læserbrev her i Århus Stiftstidende om problemet ved at afskaffe de trykte køreplaner. Hertil kom en respons fra Midttrafik (Stiften 1. juli) på nogle af klagerne.

Er denne respons så fra en person, som har beslutningsmyndigheden, eller fra en person, som har et overordnet ansvar? Eller er det fra en person, som er ansat ved Midttrafik, og som blot ytrer sin egen personlige holdning til digitaliseringen? Han nævner noget om beskyttelse af miljøet, hvilket er fuldstændig irrelevant for spørgsmålet om digitalisering, og han nævner noget om, hvor mange, der har internet, hvilket intet siger om, hvor mange af buspassagererne, der har internet.

Digitalisering er ikke nogen velsignelse, derimod giver ændringen ved Midttrafik en forringelse af brugervenligheden.

At afskaffe de trykte køreplaner er så komplet idiotisk, at man tror, det er løgn.

En professionel ledelse af en servicevirksomhed vil da ikke afskaffe det værktøj, brugerne skal anvende hver dag for at kunne bruge ydelserne.

Køreplanerne koster ca. halvanden promille af budgettet, to mio. kr. mod 1,5 mia. Besparelsen er helt ude af proportion med den service og hjælp, det er at have køreplanerne. Der er jo ingen fornuft i det! Beslutningstagerne er politikere og ledelse i forening, som ingen respekt har for kunderne.

Når jeg står inde midt i byen og skal finde en bus til et sted, hvor jeg ikke før har været, skal jeg så først finde en computer et sted for at finde en busrute? Det er jo ikke rimeligt.

Hvorfor afskaffe det, der er lav-teknisk og brugervenligt?

Og hvor er det en skam at afskaffe klippekortet, som mange er glade for at bruge, fordi det er let at bruge, og fordi kortet er klart i sit sprog om, hvad en rejse koster, og i hvor lang tid billetten gælder. Det er rejsekortet ikke.

Klippekortene er helt klart det foretrukne betalingsmiddel i busserne, fordi det er en lav-teknisk løsning som et godt alternativ til kontant betaling og de poletter, som man brugte før. Det må Midttrafik da have lavet en simpel undersøgelse af.

Derudover er der så mobilepay og periodekort, som begge har deres berettigelse. Det er mange betalingsformer, men hvorfor afskaffe den mest populære?

En stor del af passagererne er ældre mennesker, som bruger klippekort. Og derfor ville man selvfølgelig beholde dem, hvis ledelsen ellers anlagde en rationel vurdering.

Klippekortene er et lav-teknisk betalingssystem, som investeringsmæssigt og vedligeholdelsesmæssigt koster meget lidt. Alle kan bruge det, alle kan forstå det.

Rejsekortet giver mange problemer. Jeg har f.eks. oplevet flere forskellige priser for den samme strækning.

Jeg har forsøgt nogle gange at få svar på problemerne ved at ringe til Midttrafiks kundeservice, hvor jeg har talt med den ene uvenlige medarbejder efter den anden uden nogensinde at opnå andet end at få ødelagt mit humør.

Hvad gør man, for ikke at få en ekstra afgift, når man ikke har checket ud, fordi rejsen skal fortsætte, men så kommer i en situation, hvor rejsen alligevel er slut? Det sker f.eks., hvis man møder en person, som vil drikke en kop kaffe sammen med én inde i byen. Skal man så afslå med den begrundelse, at det koster en afgift?

Det er et fuldstændig håbløst system, hvis man ikke bruger smartphone eller computer med internetadgang og kan checke ud via dem.

Når man køber en billet eller stempler et klippekort, er der tale om et juridisk dokument, en kontrakt, som giver ret til en ydelse for det beløb, man har betalt.

Rejsekortet giver ikke den samme retsgaranti, for man ved ikke, hvad rejsen koster, inden man påbegynder rejsen.

Med klippekort kan man f.eks. betale for en gæst, det kan man ikke med rejsekortet. Klippekortet har en to-timers-regel, hvilket er afskaffet med rejsekortet.

Der er mange fordele med brugen af klippekortet, som beslutningstagerne åbenbart ikke kan indse, måske fordi de ikke selv bruger busserne.

De 'avancerede' tekniske løsninger er bruger-fjendske, fordi de kræver en helt uacceptabel indsats fra brugernes side for at kunne bruge dem, og fordi det er folk, som skal indrette sig efter den tekniske løsning, og ikke den tekniske løsning, der er designet efter folks behov.

Det er ganske almindelige folk, der skal køre i en ganske almindelig bybus! Det virker, som om politikere og ledelsen helt ukritisk accepterer alle tekniske løsninger, blot fordi de er avancerede tekniske løsninger til opgaver, som helt bestemt løses bedre med lav-tekniske brugervenlige løsninger.

Begge nye digitaliserings-tiltag bidrager ikke til brugervenligheden, men gør brugen af busserne mere uvenlig.

Det lange perspektiv er mere alvorligt, for hvad er det for en verden, vi i fremtiden skal leve i?

Det bliver en verden, hvor den ene åndssvage løsning efter den anden ødelægger gode gennemprøvede systemer, blot fordi beslutningstagerne er uansvarlige.

Digitalisering af sagsbehandlingen i den offentlig forvaltning er et eksempel, f.eks. i SKAT, samt fremsendelse af e-breve i stedet for at anvende postvæsenet, som i øvrigt er ved at blive nedlagt, er et andet eksempel, hvor digitaliserings-djævlen ødelægger kendte, gennemprøvede systemer.

Jeg vil ellers påstå, at Aarhus' busservice hører til de bedste i verden; busserne kommer til tiden, der er mange af dem, de er rene, og de har gode og venlige chauffører.

Jeg har, foruden i Aarhus, gennem mange år boet i forskellige byer;i Beijing, i Hongkong, i Bangkok, i Los Angeles, i Saigon og i Melbourne, og alle steder har jeg brugt den offentlige transport, og Aarhus' bybusser yder absolut den bedste busservice, jeg har oplevet.

Også derfor vil jeg gerne bevare Aarhus bybusser som et brugervenligt trafiksystem.