Kronik: Om vigtigheden af (godt) dansk som andet sprog


Kronik: Om vigtigheden af (godt) dansk som andet sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ania Stepniewska, sproglærer, Aarhus
Billede
Læserbrev. 

Åbent brev til politikerne i Aarhus Kommune:

Som herboende udlænding, der har været igennem hele integrationsprocessen, og samtidig som en erfaren dansklærer gennem snart 30 år, kan jeg måske her bidrage til diskussionen om danskundervisning med nogle perspektiver, der ofte bliver glemt i den offentlige debat, der (forståeligt nok) fokuserer på selvforsørgelse og arbejde. Mit fokus er nemlig selve det danske sprog.

Et GODT dansk, dvs. et bredt ordforråd, en ikke forstyrrende udtale og et grammatisk korrekt sprog giver RESPEKT og SELVRESPEKT, som selv en veluddannet udlænding i en engelsksproget arbejds- eller nabosammenhæng har brug for, hvis han/hun vil kunne gøre sig attraktiv nok for et potentielt stabilt netværk af kollegaer og venner.

Når vi underviser for eksempel kinesiske forskere, oplever vi, at de rent fagligt fungerer på trods af deres halvdårlige engelsk og ligeså dansk, men socialt lever ret isoleret. Et godt dansk er en investering, som kan motivere de udenlandske medarbejdere/borgere til at vælge Danmark, fastholde dem, øge deres karrieremuligheder og samtidig styrke deres egen integration og deres børns integration i skole- og fritidsmiljøet.

Et afstumpet sprog er derimod en kæmpe barriere, der gør, at man ikke kan udtrykke sine tanker og bliver opfattet selv af de mest velmenende kollegaer og naboer som mindre begavet og uinteressant. Og det er med til at skabe parallelle miljøer frem for et autentisk fællesskab, hvor udlændinge - via sproget - virkelig forstår de danske værdier, og hvor begge parter kan begå sig over for hinanden og drage nytte af hinandens erfaringer, viden og kontakter.

Et lille sprog rækker ikke på længere sigt. Det kræver nemlig held og en mangeårig kamp at blive en del af det store fællesskab. Og selv om udlændinge kommer her fulde af gåpåmod, håb og forventninger, bliver det hele hurtigt pillet af dem, og de ender ofte med at udvikle lavere selvværd og føler et kolossalt statustab.

Et GODT dansk kan åbne mange døre og er et trumfkort i hånden på specielt de udlændinge, der nok for de flestes vedkommende kommer fra "underskudslande", og hvis faglige kvalifikationer her ofte opfattes som utilstrækkelige eller irrelevante i forhold til kravene i Danmark. Mange af dem skal derfor igennem efteruddannelser eller omskoling for at bevise deres værd og gøre sig håb om at få foden inden for det danske arbejdsmarked. I en sådan situation er et imponerende dansk deres eneste våben, som skaber respekt, velvilje og en oprigtig interesse i omgivelserne.

Som lærer oplever jeg, at kursisternes danskniveau er faldet mærkbart, i takt med at de i Aarhus Kommune får færre og færre dansktimer, der jævnligt bliver afbrudt og forstyrret af diverse praktikforløb, der sjældent hænger sammen med deres oprindelige kvalifikationer. Andre kæmper med at kombinere job, studier og forpligtelser over for familien, så de har mindre og mindre tid og overskud til at fokusere på dansk - og det gælder både dygtige vesterlændinge, asiatiske forskere, østarbejdere, studerende og flygtninge.

At lægge vægt på mundtlighed, fagsprog og mindre på grammatik - som det anbefales af embedsmændene - vil på længere sigt have den konsekvens, at vores udenlandske borgere i skrift og tale vil tilegne sig et "lille" dansk. I kombination med den nyindførte selvbetaling for danskuddannelsen vil det afholde mange fra at satse på liv og karriere i Danmark, og dem, der bliver, vil i fremtiden udgøre et proletariat i lighed med de tyrkiske gæstearbejdere, der kom til Danmark i 60'erne og blev kørt direkte fra lufthavnen til kyllinge- og champignonfabrikker.

Dansk er en nødvendig grunduddannelse, der hidtil har været gratis, men nu skal en selvforsørgende rumænsk byggearbejder eller en polsk studerende, der knokler på et lager, betale 14.500 kroner for en hel danskuddannelse, idet de forventes selv at tage økonomisk ansvar for at lære dansk.

Regeringens sparepolitik på sprogskoleområdet hænger slet ikke sammen med den akutte mangel på arbejdskraft, som erhvervslivet oplever og frygter, i og med at trafikken af migrantarbejdere fra Østeuropa er aftagende. Der er økonomisk vækst i deres respektive lande, så konkurrencen om at tiltrække den nødvendige arbejdskraft i hele Europa stiger. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har for nylig udtalt til medierne, at Danmark bliver nødt til at importere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, hvis man vil forhindre, at produktionen flytter fra landet. Men i stedet for at tiltrække og lempe på kravene, gør man det modsatte.

Jeg er heldig at have fået muligheden for at lære et formfuldendt dansk og ser derfor med sorg og skuffelse på den diskreditering og afmontering af danskundervisning som et veludviklet fagområde, der finder sted i Aarhus. Det er en tilgang, der i takt med de forestående udliciteringer mere egner sig til en skofabrik end til en langsom proces, som enhver læring jo er. Der er nemlig områder, hvor man simpelthen ikke kan effektivisere og fremskynde væksten: Familielivet, fysisk og mental udvikling og indlæring.

Jeg kan snart ikke kende min socialdemokratiske kommune, og når jeg som censor kommer til sprogskolerne i for eksempel Vejle, Aalborg eller Randers, som jo også er ramt af kursistnedgang og skal afskedige og spare, oplever jeg alligevel en helt anden, opbyggelig stemning og bliver misundelig over at høre mine kolleger sige: "Kommunen elsker os og de penge, vi genererer, så de behandler os ordentligt".

Jeg håber kun, at ovenstående giver stof til eftertanke i Aarhus Kommune, som i den nærmeste fremtid risikerer at stå og mangle kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Kronik: Om vigtigheden af (godt) dansk som andet sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce