Læserbrev: 1968 lever skam endnu

Illustration: Jens Nex

Læserbrev: 1968 lever skam endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg læste i Stiftstidende tirsdag 26. juni, at Plakatmuseet har lavet udstilling af plakater fra 1968. Fint, den vil jeg gerne ind og se. Men jeg forstår ikke, at lederen af museet, Elsebeth Aasted Schanz, kan sige, at "1968 satte kun få varige spor".

Det er selvfølgelig rigtigt, at 1968 ligesom alle andre år var præget af en masse forbigående modestrømninger, som efterhånden døde ud. Men bag de skiftende moder ligger en omfattende ændring af hele den måde, vi lever på. Tænk bare på, at man i 1968 var Des med folk, man ikke kendte godt, mens vi i løbet af få år derefter blev dus med næsten alle - og stadig er det i dag. Det gjorde os ganske vist ikke lige, men gjorde, at vi kunne omgås mere uformelt.

Generelt begår man dog den fejl, at man betragter 1968 som et helt unikt skæringsår. Der var et oprør i gang længe inden, og det fortsatte også mange år efter. Tænk blot på rock'n roll-bevægelsen med læderjakker og anderumper sidst i 1950'erne, kampagnen mod atomvåben først i 1960'erne og provoerne fra midt i 1960'erne. Og 1968 selv var i høj grad båret af modstanden mod USA's krig i Vietnam - en modstand, der jo endte med, at USA måtte trække sig ud af Vietnam, så befrielsesbevægelsen sejrede.

Man tager også fejl, hvis man betragter 1968 som et samlet oprør. Det var det ikke. Ganske vist spillede de hashrygende blomsterbørn en meget iøjnefaldende rolle, men der var mange andre bevægelser i gang. Det førte allerede i 1967 til det første 'nye venstre'-parti i Danmark, VS, i 1970 til de første rødstrømpeaktioner og i 1971 til dannelsen af Bøssernes Befrielsesfront. I dag stemmer omkring 10 procent af Vesteuropas befolkning på nye venstrepartier, kvinder er nået langt i kampen for ligestilling, og bøsser og andre seksuelle mindretal er nærmest ved at være mainstream.

Og for det tredje er det også en fejl at tro, at alle unge begyndte at ryge hash, gå i blomstertøj, flytte i kollektiv, dyrke fri sex og høre syret musik i løbet af 1968. Langt de fleste unge, også i Danmark, blev kun overfladisk påvirket af de nye strømninger. De drak almindelige pilsnerøl, gik i moderigtigt tøj, stiftede ganske almindelige parforhold, hørte Keld & The Donkeys (det var i øvrigt i 1968, at Dansktoppen startede), fejrede, at Tom Bogs blev europamester i boksning - og nogle af dem kunne også finde på at banke bøsser og langhårede mænd.

Det er naturligvis rigtigt, at meget af det, der så dagens lys i og omkring 1968, ikke eksisterer i dag. Noget skyldes som sagt, at moden skifter, andet, at tiderne også skifter - selvom man kan undre sig over, at for eksempel den seksuelle frigørelse, der blomstrede sidst i 1960'erne, nu kun foregår i det skjulte. Og noget er blevet rullet tilbage af reaktionære politikere, det gælder for eksempel det demokrati, der blev indført på universiteter med videre i årene efter 1968.

Men helt generelt er samfundet mere åbent og demokratisk i dag, end det var i 1968. Heldigvis.

Læserbrev: 1968 lever skam endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce