Læserbrev: Aarhus Kommune må prioritere


Læserbrev: Aarhus Kommune må prioritere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Filip Steffensen, Åboulevarden 80, Aarhus C, formand i Liberal Alliances Ungdom Århus
Billede
Læserbrev. 

Det er en kendsgerning, at Aarhus Kommune frem mod 2022 skal finde knap 300 millioner. Dette skyldes, at byrådet forventede en særlig økonomisk begunstigelse i forbindelse med drøftelsen af en ny udligningsreform. Da denne brød sammen, blev udsigten til de budgetterede 270 millioner lang.

Derfor har alle kommunens forvaltninger nu udarbejdet en række besparelsesforslag, som tilsammen giver besparelser på 300 millioner kroner frem mod 2022. Besparelsesforslagene er blevet mødt med kritik fra flere kanter. De mange besparelser vil gå udover kernevelfærden og forringe kvaliteten af de velfærdsydelser, som kommunen i dag varetager, lyder det. Derfor må besparelserne målrettes andre områder, argumenteres det.

Men betyder flere ressourcer nødvendigvis, at servicen forbedres, og betyder færre penge omvendt, at servicen forringes?

Meget tyder i hvert fald på, at andre kommuner er i stand til at drive kommunen mere effektivt, end Aarhus Kommune er. Vi bruger med andre ord flere penge på at producere de samme ydelser, som andre kommuner gør. I en opgørelse viser CEPOS, at hvis Aarhus Kommune justerede udgifterne til serviceydelser til samme niveau, som man har i den mest effektive kommune, Vejle, vil man kunne høste betragtelige besparelser.

Opgørelsen fra Cepos viser, at Aarhus Kommune kan effektivisere og nedbringe udgifterne væsentligt, hvis man nedbringer serviceniveauet til det udgiftsniveau, som Vejle har budgetteret med. Faktisk vil Aarhus Kommune kunne spare hele 1,1 milliarder kroner, hvis udgiftsniveauet nedbringes til Vejles niveau. Det svarer til, at hver indbygger i kommunen sparer 3,419 kroner årligt.

I årtier har kommunen opereret ud fra en tese om, at flere penge højner niveauet i servicen. I en situation, hvor der gennem de kommende år skal findes 300 millioner kroner, er det derfor nødvendigt, at man gentænker denne logik. Hæver vi værdien af servicen, hvis vi tilfører ekstra midler? Kan effekten ikke antages at falde, når udgiftsniveauet til en bestemt aktivitet har nået et vist punkt?

Ved at kigge på erfaringer fra andre kommuner kan Aarhus Kommune adoptere best practice-teknikker, som gør, at man i højere grad er i stand til at effektivisere på områder, som i dag er præget af en høj ressourcetilførsel, uden at man nødvendigvis får megen nytte af de sidst tilførte kroner. Kigger vi på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside er det tydeligt, at der er mange lavthængende frugter at høste, hvis blot Aarhus Kommune lærer fra andre kommuners erfaringer.

Eksempelvis kan vi på skoleområdet se, at Aarhus Kommune bruger hele 70.474 kroner pr. elev i folkeskolen, mens bruger Kolding 50.487 kroner. Alligevel præsterer Kolding bedre på den såkaldte "undervisningseffekt", der måler, hvor god en kommune er til at løfte eleverne fagligt.

Det viser med al tydelighed, at flere penge ikke nødvendigvis sikrer et højere niveau. Et højt niveau sikres gennem løbende innovation og prioriteringer. Aarhus Kommune må udvise økonomisk ansvarlighed og foretage de nødvendige effektiviseringer. Da byrådet sidste år vedtog et dristigt budget, udviste man et særligt mod. Nu, hvor regningen er kommet, må byrådet derfor udvise ansvarlighed.

Læserbrev: Aarhus Kommune må prioritere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce