Læserbrev: Der skal tages hånd om den fælles kulturarv


Læserbrev: Der skal tages hånd om den fælles kulturarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans Mogensen, formand for Saksild-Nølev Sognes menighedsråd, Vester Hedemarksvej 44, Odder
Søren E. Alwan
Læserbrev. 

På vegne af Saksild-Nølev sognes menighedsråd vil jeg gerne kommentere på artiklen søndag den 25. november i Århus Stiftstidende om kirkegården i Saksild.

Menighedsrådet anklages i artiklen for at have fjernet en gammel gravsten fra kirkegården, selv om den var registreret bevaringsværdig. Den omtalte gravsten er imidlertid ikke registreret bevaringsværdig. Der er på Saksild Kirkegård 11 gravminder, som er registret bevaringsværdige, og dem passer vi rigtigt godt på. Vi er nemlig enige i, at det er vigtigt at tage hånd om den fælles kulturarv.

Men der hersker måske også en vis uvidenhed om, hvordan kommunale og kirkelige kirkegårde fungerer. Der er for alle kirkegårde i landet en lovgivning, som skal følges, og det betyder, at det er gravstedsindehaverne selv, der bestemmer, hvor lang tid et gravsted skal bevares. De første 12 år for urnegravsteder og 25 år for kistegravsteder, skal gravstedet bevares. Det kaldes "fredningstiden". Derefter er det familien, som bestemmer, om gravstedet skal sløjfes eller videreføres i en vis årrække. Mange beslutter at beholde gravstedet i 5 eller 10 år eller måske endnu længere tid, og som årene går bliver flere familiemedlemmer begravet i det samme gravsted. Andre familier er måske flyttet fra egnen og vil erhverve et gravsted i deres nye egn, når de får brug for det. Derfor ønsker de at sløjfe det gamle gravsted. I den sammenhæng er det nu deres ansvar at rydde gravstedet, så andre kan overtage det og selv indrette det, som de ønsker.

Der kan være et lokalhistorisk ønske om, at man kan gå tur på en kirkegård og se mange gamle gravsten, men hvis det ønske skal gå i opfyldelse, kræver det, at familierne selv bevarer gravstederne og vedligeholder dem. Hverken de kommunale eller de kirkelige kirkegårde har nemlig hjemmel til at drive "museum" for gamle gravsten. En kirkegård skal være en aktiv begravelsesplads, hvor der indrettes gravpladser på en sådan måde, at den lokale befolkning kan se det som et godt sted for deres kære at blive begravet.

Hver gang et gravsted sløjfes, skal vi selvfølgelig også overveje, om der er tale om en så speciel gravsten, at det stedlige museum vurderer det til at have en særlig kulturhistorisk betydning. Vi har lige nu nogle gravsten, som står i depot på vores materialeplads, fordi vi ønsker en museumsfaglig vurdering af dem. Der står også en række andre gravsten, som vi er sikre på, skal fjernes af en stenhugger, fordi de ikke lever op til de krav, der stilles til at blive registreret bevaringsværdige.

Vi håber med denne kommentar at have redegjort for vores måde at drive kirkegården på.

Læserbrev: Der skal tages hånd om den fælles kulturarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce