Læserbrev: Gymnasiestrid set fra Langkaers lærerværelse


Læserbrev: Gymnasiestrid set fra Langkaers lærerværelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Thor Gustafsson og Anders Hedegaard Kristiansen, lærere og tillidsrepræsentanter på Langkaer Gymnasium, Tilst
Billede
Læserbrev. 

Rektorerne fra fem gymnasier, Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Risskov Gymnasium og Arhus Statsgymnasium, udsendte torsdag 16. august en pressemeddelelse, hvor de udtrykker bekymring for den planlagte fusion mellem Aarhus Tech og Langkaer Gymnasium og for regionens planer om at regulere den samlede STX-kapacitet i Aarhus.

De to ting, fusionen og kapacitetsreguleringen, behøver egentlig ikke have noget med hinanden at gøre. Det er dog oplagt, at en af drivkræfterne bag fusionen - udover ønsket om at sikre en bredere indgang til ungdomsuddannelserne i vestbyen - også har været den skæve søgning til gymnasierne, hvor nogle gymnasier har flere ansøgere, end de har plads til, mens andre har oplevet faldende elevtal og derfor har ledig kapacitet.

Rektorerne har to hovedbekymringer i deres indlæg. De er for det første bekymrede for elevernes frie valg, og for det andet er de bekymrede for eventuelle nedskæringer og lærerfyringer på deres skoler. I forlængelse af disse to punkter udtrykker rektorerne bekymring for elevernes faglighed, hvis man ændrer på de nuværende spilleregler blandt gymnasierne i Aarhus.

Det er vigtige bekymringer, men man skal samtidig have for øje, at rektorerne med deres argumentation primært plejer deres institutioners egeninteresse. Dette hensyn er helt legitimt, da rektorerne arbejder inden for et system, hvor de enkelte gymnasier drives som selvstændige virksomheder med fokus stift rettet mod bundlinjen. Det er ikke rektorernes valg. Det tilsiger de rammer med taxameterfinansiering, som de arbejder indenfor.

Hvis vi starter med rektorernes bekymring for nedskæringer og fyringer, så sætter vi som lærere naturligvis pris på, at rektorer bekæmper fyringer og nedskæringer, men vi er samtidig nødt til at pege på, at disse fænomener har været en realitet i Aarhus i en årrække - realiteterne har bare været temmelig skævt fordelt.

I september 2015 skulle der lidt over 90 lærere til at dække undervisningen på Langkaer Gymnasium. I dag er dette tal reduceret med godt en tredjedel. Årsagen til denne nedgang er til dels politiske besparelser, der rammer sektoren generelt, men den primære årsag er ændrede elevstrømme, som er muliggjort, ved at andre gymnasier har udvidet deres kapacitet blandt andet for at finansiere de tilbygninger, de har lavet.

Samtidig vælger de overansøgte gymnasier i udgangspunktet at sætte 29,5 elever i hver klasse, selvom de politiske intentioner tilsiger, at der maksimalt må være 28 elever i gennemsnit på en årgang. Det gør de for at undgå at blive påvirket økonomisk af elevfrafald, og skulle de på et tidspunkt alligevel komme under 28 elever, har skolerne ventelister, så de kan tilbyde ledige pladser til elever, der allerede er optaget på andre gymnasier.

Disse tiltag er fuldt forståelige i forhold til de rammer, som rektorerne arbejder indenfor, men igen handler det om den enkelte skoles egeninteresse. Midtbygymnasiernes vækst og økonomiske konsolidering er således direkte betalt med undermineringen af elevgrundlaget for gymnasier på mindre attraktive adresser.

Rektorerne runder deres pressemeddelelse af med at understrege, at de gerne vil medvirke til løsninger. Mellem gymnasierne i og omkring Aarhus har der i en årrække været et forpligtende samarbejde, hvor man blandt andet har arbejdet med fordelingen af elever.

I de år, hvor der var elever nok, fungerede dette samarbejde omkring elevfordelingen nogenlunde. Men når der er underskud af elever, og de enkelte gymnasiers økonomi således bliver påvirket af elevfordelingen, så bevirker de rammer, som gymnasierne opererer indenfor, at solidariteten kun rækker til skelpælen på gymnasiernes egen matrikel. Man har inden for samarbejdet ikke formået at løse, at der var en skæv fordeling af elever, og man kunne ikke tage beslutning om for eksempel kun at placere 28 elever i hver klasse fra skolestart.

Man behøver ikke et særligt avanceret magtbegreb for at gennemskue, at de overansøgte gymnasier, der har interesse i status quo, derved får gennemtrumfet deres interesser på bekostning af gymnasier, som oplever vigende søgetal.

På den baggrund er det måske ikke så underligt, at man politisk overvejer en kapacitetsstyring og fordeling af elever, der ikke udelukkende er styret af de enkelte skolers økonomiske egeninteresser, og hvor skolerne ikke selv administrerer elevflytning mellem skolerne.

Men hvad så med det frie valg for eleverne? Her handler det som altid om, hvad man vil prioritere. Bevares den nuværende praksis, vil et gymnasium som Langkaer Gymnasium blive så presset, at det ikke vil være en valgmulighed at tage en gymnasieuddannelse i vestbyen.

Denne udvikling er en af grundene til, at der i øjeblikket er en fusionsproces i gang mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech. Det er intentionen, at man vil bevare valgmulighederne i Tilst, og samtidig vil man tilføre nye valgmuligheder - både i Tilst og på Dollerupvej.

Hvis man fra politisk side vælger at koble fusionen mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech til en kapacitetsstyring og en regulering af elevoptaget, vil det ganske rigtigt betyde en begrænsning af det frie valg for nogle elever, og det kan betyde, at elever, der bor tæt på gymnasier med ledige pladser, ikke kan følge (mode)strømmen ind mod gymnasierne i midtbyen.

Men midtbyrektorerne behøver ikke være bekymrede for de faglige konsekvenser for eleverne af den grund. På Langkaer Gymnasium arbejder lærerne benhårdt og skaber et højt fagligt niveau, der, som det kan dokumenteres i løfteevnestatistikkerne, sikrer, at vores elever får et markant fagligt løft i deres gymnasieår.

Vi har stor respekt for fagligheden på de øvrige Aarhus-gymnasier, hvor meget dygtige og engagerede lærere knokler for de unges uddannelse, men vi er ikke bange for at måle os med dem på det parameter. Det, som kan true de århusianske gymnasieelevers faglighed, er dels de generelle besparelser, der rammer uddannelsessektoren, dels nogle strukturelle rammer, der dikterer, at man først og fremmest er optaget af sig selv og sit eget elevgrundlag, når man diskuterer svære spørgsmål om det samlede elevgrundlag og elevsammensætningen i Aarhus.

Den planlagte fusion mellem Aarhus Tech og Langkaer Gymnasium og diskussionen af kapacitetsproblematikken behøver ikke at være forbundne, men set fra lærerværelset på Langkaer i Tilst, så er der en kobling i den forstand, at der er gået en årelang proces forud, hvor de rammer, som de selvejende gymnasier opererer indenfor, forhindrer, at gymnasierne selv kan løfte perspektivet ud over deres egne bundlinjer og reelt varetage hensynet til de århusianske unges uddannelsesmuligheder.

Læserbrev: Gymnasiestrid set fra Langkaers lærerværelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce