Læserbrev: Klima og biodiversitet


Læserbrev: Klima og biodiversitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Jørgen Sørensen, Bøgevej 24, Hinnerup
Billede
Læserbrev. 

Jørgen Lund Christiansen (JLC) kommenterer i Århus Stiftstidende 8. januar mit indlæg om økologi og miljø. For at behandle emnet er vi nødt til at se på klimakrisen såvel som biodiversitetskrisen.

Hvad klimakrisen angår, er hvert enkelt land nødt til at leve op til sin forpligtigelse om at nedbringe CO2-udslip - også Danmark. Her må nødvendigvis reduceres udledning fra industri, transportsektor, privatbilisme, flytransport - og landbrug.

Alt dyrket areal - økologisk såvel som konventionelt - betyder CO2-udledning. Derfor må det totale dyrkede landbrugsareal nødvendigvis reduceres. "Hvis vi for alvor skal nedsætte CO2-udledningen fra landbruget, skal vi reducere kvægbestanden og holde op med at dyrke samtlige kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Alt andet er blot småtterier," har Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, udtalt.

Der kan plantes skov og oprettes naturarealer. Landbruget skal naturligvis kompenseres. Flere partier på Christiansborg er enige heri, og emnet bliver aktuelt i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

Noget andet er krisen inden for biodiversitet (arternes - dyrenes og planternes mangfoldighed). Her har vi set en nedgang i mængden af insekter på 70-80 procent, og antallet af fugle fra det danske landbrugslandskab er reduceret med tre millioner de sidste 40 år (ifølge Dansk Ornitologisk Forening). (Og det skyldes ikke økologisk landbrug!).

Af hensyn til biodiversitet er det nødvendigt at undgå sprøjtegifte. Danmark har stadig dispensation til at bruge blandt andet bidræbergiftene neonikotinoider.

Samme tilbagegang ser vi med plantevækst i landskabet. Hvor ofte ser vi blomster i nærheden af sprøjtede marker? Vores landskab er som en monokultur af enorme kornmarker. Kornet dyrkes ikke til menneskeføde, men til dyrefoder.

Sprøjtegifte må ligeledes undgås af hensyn til vores grundvand og drikkevand. Heldigvis har kommuner og regering indset dette og vil forbyde brug af sprøjtegift nær vandboringer samt anbefaler plantning af skov. Ifølge Danva er 250 drikkevandsboringer lukket inden for et år på grund af sprøjtegifte. Etablering af nye koster indtil videre skatteborgerne halvanden til to milliarder kroner pr. år.

At forbrugerne, børnehaver og plejehjem i stigende krav køber giftfrie og økologiske fødevarer er vel ret logisk.

At Jakob Ellemann-Jensen er populist, og at undertegnede er maskinstormer, må stå for JLC's regning.

Læserbrev: Klima og biodiversitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce