Læserbrev: Klimasikring og mere natur med en billig løsning


Læserbrev: Klimasikring og mere natur med en billig løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Åge Skovbo på vegne af administratorerne i Facebookgruppen Bevar de forhadte vandløb, Nymarks Allé 260, Mårslet
Billede
Læserbrev. 

Sidste vinters massive oversvømmelser, og denne sommers ekstreme tørke, har sat skub i debatten om klimasikring. Altså hvordan man kan undgå, at den megen nedbør oversvømmer by og land, og hvordan samme mængde vand kan holdes tilbage og "bruges" i tørkeperioder, så blandt andet vandløbene ikke udtørrer.

Forskerne har gennem flere år talt om, at ådalene er der, hvor denne klimasikring skal opnås. Ådalene er dog gennem årtier blevet drænnet ganske effektivt, så al nedbør hurtigt og effektivt er blevet ledt til vandløbene, hvorved oversvømmelser nedstrøms i byerne har været et stort problem. Jo mere vand man bortleder, jo større oversvømmelser.

Årtiers dræning af disse å-nære marker har haft en negativ gevinst, nemlig at markerne har sat sig. Typisk er disse jorde sunket 0,5-2,0 centimeter om året, hvorved markerne er blevet for lave og har svært ved at bortlede vand til vandløbene. Disse jorde kaldes "lavbundsjorde", og det er netop disse jorde, som landbruget har endog meget svært ved at dyrke og i praksis kun dyrkes, fordi der er hektarstøtte. I alt repræsenterer disse lavbundsjorde et areal på cirka 80.000 hektar, eller cirka tre procent af det samlede antal landbrugsjorde, som udgør cirka 62 procent af Danmarks areal.

Det er derfor en åbenlys god ide, at disse lavbundsjorde - som landbrugets interesseorganisationer, Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtig Landbrug, allerede har sagt, de godt vil være med til - udfases af traditionel landbrugsdrift, hvis der kan findes en rimelig løsning på en kompensation. En for samfundet rigtig god ide, også fordi vi i Danmark kæmper med miljøpåvirkningen fra især landbruget.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har anslået, at 10-15 procent af landbrugsjorderne skal udfases, for at Danmark kan få et rent vandmiljø, som kan opfylde EU's krav i Vandrammedirektivet. Det er derfor nærliggende at starte med de "lavt hængende frugter" først, nemlig disse lavbundsjorde.

Tages disse tre procent lavbundsjorde ud af drift, opnår vi klimasikring, betydelig reduktion af næringsstoffer, meget mere natur, samtidigt med at landbruget kommer af med lavproduktive jorde. Endvidere bidrager disse tre procent af landbrugsjorden også med hele ti procent af de samlede klimagasser (blandt andet CO2) fra landbruget.

Prisen bliver naturligvis høj, men kan i sidste ende vise sig som en god investering for samfundet, og da god landbrugsjord handles til cirka 120-140.000 kroner pr. hektar, er det rimeligt at antage, at disse lavbundsjorde kunne realiseres for cirka 60.000 kroner pr. hektar. Det giver en samlet kompensation til landmændene på cirka. 4,8 milliarder kroner.

Disse mange penge sparer dog samfundet for betydelige andre udgifter. Blandt andet en betydelig reduktion i "vandløbsvedligeholdelse", der årligt koster cirka 280 millioner. Hertil kommer så de mange penge, der bruges på øvrig klimasikring i byerne ved oversvømmelser, reduktion af næringsstoffer, CO2-reduktion, opfyldelse af vandplaner osv. Milliarder af kroner alene på de sidstnævnte udgifter.

Derfor er det oplagt, at Folketingets ansvarlige partier får lavet en plan for udfasning af disse lavbundsjorde. Alle vil vinde ved det, og i den sidste ende er det en billig løsning.

Læserbrev: Klimasikring og mere natur med en billig løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce