Læserbrev: Øget udbud risikerer at begrænse det frie gymnasievalg


Læserbrev: Øget udbud risikerer at begrænse det frie gymnasievalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jakob Rixen, Aarhus, regionsrådsmedlem for Liberal Alliance
Billede
Læserbrev. 

Til trods for at overskriften lyder selvmodsigende, så er det præcist, hvad man risikerer, når udbuddet øges indenfor et område, der er underlagt en meget høj grad af politisk kontrol.

De almene gymnasier (STX) er i modsætning til de merkantile (HHX) og tekniske (HTX) gymnasier underlagt en sådan politisk styring, da det er en politisk opgave at sikre, at der er overensstemmelse mellem den udbudte kapacitet i forhold til demografien og den geografiske placering af gymnasierne. Endvidere er det en politisk opgave at observere, at omfordelingen af de elever, der ikke kunne få opfyldt deres førsteprioritet, overholder de gældende regler - det har varieret lidt, om det er afstanden eller rejsetiden med offentligt transport, der har været afgørende.

Dette er der i og for sig intet nyt ved - sådan har det været, siden amterne blev nedlagt, og gymnasierne blev selvejende institutioner. Hvorvidt denne struktur er hensigtsmæssig, vil jeg i denne sammenhæng undlade at berøre - da der er risiko for, at det vil forplumre vigtigheden af den konkrete situation.

Den 20. marts 2018 besluttede Regionsrådet (undtagen LA og DF) i forbindelse med en fusionsansøgning mellem Aarhus Tech og Langaer Gymnasium at indstille til, at den nye uddannelsesinstitution også må udbyde STX-pladser i Aarhus C, såfremt dette antal ikke overstiger det udbudte antal i Aarhus V.

Årsagen til fusionsansøgningen og hovedparten af Regionsrådets velvilje er ganske enkelt, at Langaer Gymnasium de seneste år har haft svært ved at tiltrække elever - faktisk så få, at økonomien knap nok hænger sammen - i indeværende skoleår er der kun blevet optaget 47 elever. Intentionerne fejler tydeligvis intet, men ...

Hvis fusionen gennemføres, vil det kræve en kapacitetstilpasning, der vil gå ud over byens øvrige gymnasier og derved fremtidige elever, da de vil få sværere ved at komme ind på deres favoritgymnasium.

De syv nuværende Aarhus-gymnasier har en samlet kapacitet på 1.904 elever, mens der var 1.488 ansøgere indenfor Aarhus' bygrænse - og 1.808 ansøgere, hvis man medregner den nærmeste omegn, hvilket ikke inkluderer f.eks. Solbjerg, Harlev og Malling.

Når regionsrådsformanden den 26. juni 2018 i et brev til Undervisningsministeren skriver: "At Regionsrådet vil sikre, at alle institutioner i Aarhus og omegn har et tilstrækkeligt elevgrundlag", så bliver jeg inderligt bekymret. Betyder det, at der skal oprettes et gymnasium mere, samtidig med at kapaciteten skæres ned til 1.488 - for at sikre, at vi kan tvinge elever fra de populære gymnasier til dem, som de ikke søger af sig selv?

Lad os kigge på nogle hypotetiske tal:

Hvis kapaciteten sænkes fra 1.904 til 1.488, så er det en nedgang på 416 pladser. Hvis Aarhus Tech og Langkaer tilsammen opretter seks klasser, to klasser færre end Langkaers nuværende (ubrugte) kapacitet - så skal man finde yderligere 360 pladser på byens øvrige gymnasier, svarende til ca. to klasser pr. gymnasium eller en nedgang på omkring 20 procent, alt afhængig af hvordan man foretrækker sine tal serveret.

Dette vil betyde, at alle byens gymnasier vil få en skrøbelig økonomi - måske med undtagelse af Langkaer, der kan trække på fusionspartnerens indtægter. Endvidere vil de århusianske unge fremover få langt sværere ved at komme ind på deres foretrukne gymnasium, hvilket reelt set vil eliminere deres frie gymnasievalg.

På baggrund af fusionsansøgningen er det blevet nødvendigt, at regionen skal kunne sikre en mere effektiv fordeling og kapacitetstilpasning i Aarhus. Derfor er der nu startet en proces, hvor embedsmændene i Undervisningsministeriet og Region Midtjylland drøfter, hvilke redskaber regionen i den sammenhæng skal bruge.

Forslagene er ikke kedelige - for systemtænkere og andre med autoritære tilbøjeligheder er de vel nærmest spændende - for andre, er de decideret skræmmende. Der foreslås blandt andet, at eleverne skal kunne flyttes med andre begrundelser end kapacitetsmæssige årsager, og elevflytningerne skal administreres af regionen og ikke foretages gymnasierne imellem.

De "selvejende" institutioner vil således fuldstændigt miste deres incitament til intern konkurrence, da embedsmændene vil kunne fordele eleverne efter forgodtbefindende.

Men intet er vel så galt, at det ikke er godt for noget - det er vel okay, hvis vi på bedste venezuelanske facon sikrer, at alle gymnasierne hver især - på samtlige parametre - afspejler de kommunale gennemsnit, endvidere bliver man jo også begrænset i forhold til at træffe et valg i forhold til, hvilken uddannelsesinstitution man ønsker at gå på - så er man også befriet for det bøvl!

En alternativ løsning på kapacitetsproblematikken kunne være at stoppe fusionen og afvikle Langkær Gymnasium - det ville nedbringe kapaciteten med 224 pladser, mens det reelt set kun berører 47 elever. Endvidere vil det resultere i, at byens øvrige gymnasier "kun" skal nedbringe deres kapacitet med ca. én klasse pr. gymnasium, hvis man ønsker at ramme en kapacitet på 1.488 pladser - hvilket dækker behovet indenfor Aarhus' bygrænse, men heller ikke en millimeter mere.

Læserbrev: Øget udbud risikerer at begrænse det frie gymnasievalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce