Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Loven, retsstaten - og menneskerettighederne


Loven, retsstaten - og menneskerettighederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Når samfundets elite vælger sine sandheder uden at kende disses præmisser, er det et sikkert tegn på åndeligt forfald. Ja, samfundets dekadence kan vel direkte aflæses ved reaktionen på forhold, den alment dannede klasse er fremmed overfor. Jo større uvidenhed, des voldsommere reaktion. Således er debatten om menneskerettighederne - deres historie, indhold og betydning - et illustrativt bevis for, hvor lavt ånden flyver over landet. Især i redaktionslokalerne. Storskrydende lader man uvidenheden gå sejrsgang. Herom vidner Troels Mylenbergs leder her i avisen onsdag 11. oktober.

Menneskerettighedskonventionen er barn af revolutionen 1789, hvor de gik hånd i hånd med terroren. Begrebet har således sit tydeligt totalitære ophav, hvilket er videreført i vore dages moderne udgave - der som bekendt blev inkorporeret i dansk ret 1992. Det totalitære er som bekendt modsætningen til demokratiet. I demokratiet råder vælgerne. Afgør fra valg til valg samfundsretning og giver politikerne vigtige fingerpeg om fremtiden. Betænk blot, hvordan udlændingesagen har forandret sig gennem årene. Selv socialdemokraterne synes nu at være nået til en erkendelse af fornuft. Det var aldrig sket uden folkets påvirkning.

I modsætning hertil står menneskerettighederne på det totalitæres fundament. Her er det de få udvalgte - dommerne - som har overtaget, hvor Robespierre i 1794 måtte slippe.

Hvad værre er, så står menneskerettighederne også i kontrast til loven. Loven skal være klar og forståelig; anvendelig og konkret. Ja, grundloven sætter endog, at loven skal være så klar, at dommerne i deres kald alene skal kunne rette sig herefter (§64). I modsætning hertil er menneskerettighedernes artikler runde programerklæringer. "Enhver har ret til ytringsfrihed, retfærdighed rettergang, forsamlingsfrihed", lyder artiklerne én efter én, og adskiller sig helt fra loven i deres ukonkrete formulering. Menneskerettighederne er derfor, som jeg nyligen til redaktør Mylenbergs forargelse skrev i Politiken, ikke retsstaten værdig. De lever af retsstaten, men dræner den for kraft.

Som journalist har man let adgang til avisernes spalter. Hvis Mylenberg havde samme flid med at orientere sig om de forhold, han fordømmer, som han bruger på selve fordømmelsen, ville hans ledere ikke blive ringere.

Konventionerne og fornuften