Ode til det offentlige


Ode til det offentlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Emil Dalum Larsen, Ankjær 327, Odder
Billede
Læserbrev. 

Har du tænkt på, hvem der hjælper dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade? Hvem der får dig sikkert frem på arbejde hver dag? Hvem der passer, underviser og uddanner dine børn? Svaret er i de fleste tilfælde medarbejdere i det offentlige. Kvinder og mænd, for hvem det betyder noget at gøre en forskel for andre.

Det koster penge at have en velfærdsstat som den danske. Mange penge. Men det er jo også selve hjertet af den danske velfærdsstat, at vi alle er med til at støtte op om det fælles projekt, som er Danmark. Hvis du skulle undersøge markedet og prissammenligne hver en ydelse, som det offentlige tilbyder i dag, kunne du ikke lave andet: Spildevand, skoletilbud, undersøgelser på hospitalet eller hos lægen, ældreomsorg, togtrafik, uddannelse og listen fortsætter i nærmest det uendelige. Vi betaler alle sammen til de ydelser, som det ikke ville kunne betale sig at yde, hvis andre end det offentlige, skulle yde dem.

Og i front står social- og sundhedsassistenten, pædagogen, læreren, sygeplejersken, adjunkten, AC'eren, HK'ere, politibetjenten, DjØF'eren, lægen og en hær af andre dygtige og smilende offentligt ansatte, parate til at sikre, at du, dine børn og dine forældre nyder godt af den fælles velstand, vi har skabt. For hvem skulle ellers gøre det? Det er et privilegium at gøre en forskel - men det er også hårdt arbejde. Evner forpligter, og det er sin sag at bære det ansvar, som velfærdsstaten pålægger det offentlige og ikke mindst de offentligt ansatte.

Jeg bliver tit mødt med undren, når jeg stolt fortæller, at jeg arbejder i det offentlige. "Det må da være langt mere lukrativt at arbejde i det private", siger de. Og "Ja", svarer jeg, "det er det sikkert. Men der kan jeg ikke gøre den samme forskel". For det gør en forskel, at vi har så stærk en offentlig sektor i Danmark, og jeg vil påstå, at enhver, som siger noget andet, ikke har forstået, hvad det fælles projekt går ud på. Altså det fælles Projekt Danmark. Uden pædagogen, politibetjenten og sygeplejersken er der slet ikke noget projekt. Uden dem, er der ikke noget Danmark. I hvert fald ikke det Danmark, vi kender. Ikke et Danmark, som jeg ønsker at være en del af.

Vi må værne om vores velfærdsstat - hvis vi gerne vil have, at den skal bestå! Så husk på, hvem det er, der hjælper dig, når du bliver syg eller kommer til skade. Hvem der får dig sikkert på arbejde. Hvem der passer, underviser og uddanner dig og dine børn. For du har brug for dem. Det har vi alle sammen.

Ode til det offentlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce