Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skinner og cykelstier på kryds og tværs løser det ikke


Skinner og cykelstier på kryds og tværs løser det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erwin Berngruber, Rugmarken 103, Lystrup, og Almaz Mengesha (LA), byrådsmedlem i Aarhus
Billede
Læserbrev. 

Byrådsmedlemmerne Anders Winnerskjold, Ango Winther og Louise Lindskrog har i Stiften 24. februar et indlæg om mobilitet og kommende byrådsbehandlinger om fremtidens infrastruktur i Aarhus. De erkender, at der er tale om en kompleks debat med mange nuancerer, der ofte reduceres til en debat for og imod skinner og p-bøder.

Vi må indrømme, efter at have læst indlægget, at vi sidder tilbage med en tanke om, at indlægget nok først og fremmest er ment som en understøttelse af forslaget om flere skinner i midtbyen - håber, vi tager fejl. Det fremgår ikke af indlægget, om det er en samfundsøkonomisk god investering at plastre byen til med skinner (levetid ca. 30 år) og "støjende" elkabler hængende i luften. Visionen, som vi ser det, er mere lidt af hvert og ikke konkrete forslag til løsninger, der har dokumenteret samfundsøkonomisk værdi set i relation til investeringens størrelse.

Storm P har engang sagt - da han havde tabt husnøglen på fortovet - at han ledte efter den under gadelyset, hvor den var nemmest at finde - selvom den var tabt et helt andet sted. Altså havde han, som teksten i indlægget, ikke det nødvendige fokus på selve problemet (infrastruktur), derfor finder han ikke "nøglen", og i indlægget findes ikke tilstrækkelig underbyggede løsninger med dokumentation for optimal samfundsmæssig værdi, der kan løse infrastrukturen i Aarhus Kommune. Måske fordi kommunen ikke har fået nok øje på relevante samarbejdspartnere, der dagligt arbejder med intelligent-trafik-styring (ITS) og infrastruktur generelt på det globale marked. I indlægget bagatelliseres f.eks. alternative kollektive transportformer som hybrid- og el-teknologi som noget, der nok ikke kan inddrages i den langsigtede planlægning. Nok kan vejnettet ikke udbygges i en uendelighed, men det kan optimeres med ITS. Hvorfor skal det f.eks. være så svært at komme til og fra Dokk1-p-huset og byens flagskib, havnen?

Tør borgerne betro forfatterne af indlægget at træffe tilsvarende beslutninger om løsninger, der modarbejder det samfundsnyttige i investeringer som Dokk1 eller den dyre letbane, som endnu ikke har leveret varen trods budgetoverskridelser af dimensioner? Der nævnes, at det skal være attraktivt at komme ubesværet ind til byen - svært at være uenig i - men det løses ikke ved at overprioritere den ufleksible skinnetransport. Skal Aarhus også i fremtiden være en konkurrencedygtig "storby" og kendetegnet som erhvervsvenlig, opnås det næppe med skinner og cykelstier på kryds og tværs. Infrastrukturen, set i lyset af byens vokseværk med årligt ca. 5.000 nye borgere, må og skal kunne understøtte byen og dens hastige udvikling i flere faser. Fase et vil altid være "her og nu"-løsninger. Fase to de lidt mere kortsigtede tre-femårige løsninger. Fase tre visioner, hvor infrastrukturen "medstyrer" på byens udvikling, som bør ske på et økonomisk bæredygtigt grundlag til gavn for flest mulige.

Hvis tankerne/visionerne i indlægget er udtryk for en flertalsholdning i byrådet, kan fremtidens Aarhus komme ud af kurs, der medfører betydelige fejlinvesteringer, manglende tilgængelighed i byen med dagligt besvær til følge for de skattebetalende borgere og det trængte erhvervsliv.

Skinner og cykelstier på kryds og tværs løser det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.