Skinner og cykelstier på kryds og tværs løser det ikke


Skinner og cykelstier på kryds og tværs løser det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erwin Berngruber, Rugmarken 103, Lystrup, og Almaz Mengesha (LA), byrådsmedlem i Aarhus
Billede
Læserbrev. 

Byrådsmedlemmerne Anders Winnerskjold, Ango Winther og Louise Lindskrog har i Stiften 24. februar et indlæg om mobilitet og kommende byrådsbehandlinger om fremtidens infrastruktur i Aarhus. De erkender, at der er tale om en kompleks debat med mange nuancerer, der ofte reduceres til en debat for og imod skinner og p-bøder.

Vi må indrømme, efter at have læst indlægget, at vi sidder tilbage med en tanke om, at indlægget nok først og fremmest er ment som en understøttelse af forslaget om flere skinner i midtbyen - håber, vi tager fejl. Det fremgår ikke af indlægget, om det er en samfundsøkonomisk god investering at plastre byen til med skinner (levetid ca. 30 år) og "støjende" elkabler hængende i luften. Visionen, som vi ser det, er mere lidt af hvert og ikke konkrete forslag til løsninger, der har dokumenteret samfundsøkonomisk værdi set i relation til investeringens størrelse.

Storm P har engang sagt - da han havde tabt husnøglen på fortovet - at han ledte efter den under gadelyset, hvor den var nemmest at finde - selvom den var tabt et helt andet sted. Altså havde han, som teksten i indlægget, ikke det nødvendige fokus på selve problemet (infrastruktur), derfor finder han ikke "nøglen", og i indlægget findes ikke tilstrækkelig underbyggede løsninger med dokumentation for optimal samfundsmæssig værdi, der kan løse infrastrukturen i Aarhus Kommune. Måske fordi kommunen ikke har fået nok øje på relevante samarbejdspartnere, der dagligt arbejder med intelligent-trafik-styring (ITS) og infrastruktur generelt på det globale marked. I indlægget bagatelliseres f.eks. alternative kollektive transportformer som hybrid- og el-teknologi som noget, der nok ikke kan inddrages i den langsigtede planlægning. Nok kan vejnettet ikke udbygges i en uendelighed, men det kan optimeres med ITS. Hvorfor skal det f.eks. være så svært at komme til og fra Dokk1-p-huset og byens flagskib, havnen?

Tør borgerne betro forfatterne af indlægget at træffe tilsvarende beslutninger om løsninger, der modarbejder det samfundsnyttige i investeringer som Dokk1 eller den dyre letbane, som endnu ikke har leveret varen trods budgetoverskridelser af dimensioner? Der nævnes, at det skal være attraktivt at komme ubesværet ind til byen - svært at være uenig i - men det løses ikke ved at overprioritere den ufleksible skinnetransport. Skal Aarhus også i fremtiden være en konkurrencedygtig "storby" og kendetegnet som erhvervsvenlig, opnås det næppe med skinner og cykelstier på kryds og tværs. Infrastrukturen, set i lyset af byens vokseværk med årligt ca. 5.000 nye borgere, må og skal kunne understøtte byen og dens hastige udvikling i flere faser. Fase et vil altid være "her og nu"-løsninger. Fase to de lidt mere kortsigtede tre-femårige løsninger. Fase tre visioner, hvor infrastrukturen "medstyrer" på byens udvikling, som bør ske på et økonomisk bæredygtigt grundlag til gavn for flest mulige.

Hvis tankerne/visionerne i indlægget er udtryk for en flertalsholdning i byrådet, kan fremtidens Aarhus komme ud af kurs, der medfører betydelige fejlinvesteringer, manglende tilgængelighed i byen med dagligt besvær til følge for de skattebetalende borgere og det trængte erhvervsliv.

Skinner og cykelstier på kryds og tværs løser det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce