Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Unik naturskøn, arkitektonisk og kulturhistorisk perle i Aarhus


Unik naturskøn, arkitektonisk og kulturhistorisk perle i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Holleufer, byhistoriker, Lyngbygårdsvej 2, Brabrand
Billede
Læserbrev. 

Alle århusianere elsker Tangkrogen med den fantastiske udsigt til Aarhusbugtens store åbne rum med den vidstrakte udsigt til de stejle skrænter på Mols, halvøen Helgenæs og Samsø og Tunø mod syd øst.

Den kærlighed, som vi føler for dette sted, har vi fået fra vore forældre og bedsteforældre. Den har i høj grad baggrund i områdets spændende historie og enestående natur og kulturhistorie. Det opfattes af mange med rette som "arvesølv" - noget, vi har modtaget fra de tidligere generationer, skal passe på og give videre.

Da Aarhus by købte herregården Marselisborg, med de vidstrakte marker syd for den daværende bygrænse ved Skt. Pauls Gade, udarbejdede arkitekt Hack Kampmann sammen med stadsingeniør Chr. Ambt i 1898 den første større sammenhængende byplan i Aarhus. Planen blev visionær, smuk og harmonisk og bød på langsigtede trafikale løsninger, som anlæggelsen af blandt andet Dalgas Avenue og Strandvejen. Byplanen tog også udgangspunkt i de landskabsmæssige forudsætninger, som oprindeligt kendetegnede området, som man, så vidt det overhovedet var muligt, gik langt for at bevare.

Helt afgørende for arkitekt Hack Kampmanns byplan var Tangkrogen med den fantastiske udsigt til Aarhusbugtens store åbne rum. Den blev således omdrejningspunktet for udformningen og anlæggelsen af Dalgas Avenue, Skovbrynet og Strandvejen, således at Tangkrogen blev mødet mellem byen, Aarhusbugten og skovene - den rolle har Tangkrogen bevaret til i dag.

Tangkrogen og Strandvejen blev århusianerne foretrukne promenade, når turen gik til stranden eller til de vidtstrakte Marselisborgskove, som dengang var det foretrukne mål for byens borgere, når man skulle på udflugt. Også i dag løber, cykler og spadsere århusianerne på Dalgas Avenue, Tangkrogen og Strandvejen og glæder sig over udsigten til bugtens åbne rum. Og områdets betydning i det offentlige rum er blevet mere markant, som centrum for Kulturfestivalen "Sculptures by the Sea", talrige årlige motionsløb, blandt andet det store Marselisløb, og som centrum for  "Classic Race".

Kort efter anlæggelsen af Dalgas Avenue og Strandvejen omkring år 1900 gik et omfattende og spændende villabyggeri i gang, tegnet af byens dengang mest fremtrædende arkitekter som Hack Kampmann, S.F. Kühnel, R. Frimodt Clausen, Egil Fisher og Thorkel Møller.

Byggeriet blev fulgt med stor interesse af byens borgere og blev forbillede og stildannende for mange af de villaer, som blev opført i Aarhus i årene op til Landsudstillingen 1909. Særligt Strandvejen er rig på spændende arkitektur og sjov kulturhistorie. Villaerne på Strandvejen har alle en spændende historie og deres eget arkitektoniske udtryk - tegnet af visionære arkitekter og udformet ud fra den afgørende forudsætning, at de alle skulle ligge ud til den åbne bugt. Den fantastiske strandpromenade, som den gang blev skabt, er stadig meget interessant og væsentlig at bevare.

Landsudstillingens arkitekt, Anton Rosen, havde også øje for områdets helt unikke karakter. Han flyttede derfor ustillingen fra den oprindelige placering ved Vennelyst til Tangkrogen, Strandvejen og Dalgas Avenue, hvor særligt mødet med den store åbne Aarhus Bugt blev omdrejningspunktet og helt afgørende for udstillingens plan og arkitektur.

Der er således et helt unikt område i Aarhus, vi har med at gøre.

En opfyldning af arealerne ved Tangkrogen og langs Strandvejen og byggeri af et nyt rensningsanlæg vil efter min opfattelse være totalt ødelæggende for oplevelsen af den natur, arkitektur og kulturhistorie, som knytter sig til området, og som er væsentlige forudsætninger for, at Aarhus har udviklet sig til den by, som vi kender og holder af.

Der er altså grund til at tænke sig rigtig godt om - det handler om hjerteblod.

Udvidelse af Tangkrogen: Frustrerede beboere talte med store bogstaver