Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rådmanden må finde den mindst ringe løsning


Rådmanden må finde den mindst ringe løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Jens W. Møller
Billede
Leder. 

Søndag fortalte vi om en sag, som har taget en rigtig kedelig drejning for Aarhus Kommunes byggesagsafdeling: Sagen handler om byggeriet af seks boligblokke med luksuslejligheder på østsiden af Skovvejen - altså på vandsiden af vejen lidt neden for Klintegården, når man kører fra havnen op mod Trøjborg. At kalde byggeriet omstridt, som vi gjorde søndag, det er noget af en underdrivelse. Lige siden offentligheden så de første skitser af de seks huse, har bølgerne gået højt. For det er bestemt ikke populært i kvarteret, at de seks huse spærrer for udsigten til bugten.

På de første tegninger dannede husene en lang, massiv mur ud mod skovvejen. Men efter borgerhøringer blev bygherren tvunget til at ændre projektet, så der kom lidt afstand mellem husene, og så der blev indført store huller i underetagernes ydervægge for at give husene et lettere udtryk.

De krav har bygherren langt hen ad vejen rettet sig efter. Fem af de seks huse er nu ved at tage form, så de følger retningslinjerne i lokalplanen. Men af byggetekniske grunde har bygherren ikke fundet det muligt at lave huller i det sjette hus. Så det er nu - til genboernes store forbløffelse - ved at blive bygget uden de krævede huller i muren.

Og nu viser det sig så, at bygherren faktisk har droppet hullerne i god tro, fordi kommunens byggesagsafdeling har givet en dispensation, der kan læses sådan, at kravene om hullerne i det sjette hus er opgivet. Sådan har bygherren i hvert fald valgt at læse teksten - hvilket de i byggesagsafdelingen må erkende er muligt. Herfra lød det nemlig søndag, at dispensationen til et ændret byggeri er uklart formuleret.

Øv!

Set udefra er det selvfølgelig besynderligt, al den tidligere ballade om byggeriet in mente: 1) at afdelingen overhovedet har villet høre på ønsker om en dispensation. Og 2) at afdelingen ikke har været knivskarp på at formulere dispensationen, så den på ingen måde kan misforstås.

Men når det er sagt, så burde bygherren også have undret sig over, at byggesagsafdelingen åbenbart har sat lokalplanen helt ud af spil for det ene af husene. Det havde klædt bygherren at dobbelttjekke i afdelingen, om dispensationen virkelig gav grønt lys til at droppe alle hullerne i det sjette hus.

Men hvad så nu? Tja. Genboerne kan selvfølgelig ikke leve med, at huset bliver opført i strid med alle de regler, som blev resultatet af deres engagement i borgerhøringerne. Og det kan vi andre borgere i kommunen faktisk heller ikke. Det undergraver vores tillid til systemet, hvis ikke det sjette hus bliver ændret, så det lever op til kravene i lokalplanen.

Men omvendt er vi som borgere jo heller ikke interesseret i at skulle betale for den brøler, som er sket i byggesagsafdelingen. Og det kommer vi til, hvis ikke bygherren generøst tilbyder at rive det halvfærdige hus ned og for egen regning bygge et nyt med huller i fundamentet. Men hvorfor skulle han dog gøre det, når kommunen faktisk påtager sig i hvert fald en del af skylden for miséren?

Sagen er nu så speget, at én bestemt person - den tekniske rådmand Kristian Würtz (S) - nu må på banen for at finde den mindst ringe løsning for alle de parter, der har interesse i sagen: Byggesagsafdelingen, bygherren, genboerne og alle vi andre borgere i kommunen. Det bliver ikke let for ham. Men der er ingen andre til det.

Øh, kommunen har givet dispensation, men den ved ikke til hvad
Sagen er nu så speget, at én bestemt person - den tekniske rådmand Kristian Würtz (S) - nu må på banen for at finde den mindst ringe løsning.