Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fede kabler på fedterøvsmaner

1: Håndtag på startkabler - billige og af plastic, men de er faktisk robuste - og ?

Fede kabler på fedterøvsmaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan kan du lave tykke kabler til batteribanken - billigt.

Hvis du roder med alternativ energi, har campingvogn eller autocamper, eller hvis du har en båd eller kolonihave uden strøm - så hører du til dem, der har brug for at gemme en masse 12-volt strøm i batterier. For uanset om livet som sejler, campist eller "off grit" for en god del går ud på at leve primitivt og "tæt på naturen", har vi nemlig tillagt os en masse vaner - elektroniske duppeditter og eldreven komfort, som kræver strøm - meget strøm.

Fruen og jeg har således en lille og beskeden båd, som ganske vist er den fineste i hele havnen, men det skal du ikke sige til nogen, for så bliver de andre bare kede af det - og vi har køleskab om bord! Dertil masser af lys, autopilot, elektrisk vand, støvsuger og en større bunke små ladere til computer, tablets og telefoner. Og en dag får jeg nok også sat strøm til ankerspillet.

Nå, men især køleskabet bruger meget strøm, og tag ikke fejl: Det gør alle de mange småting også, når man lægger det hele sammen - og så er det vand i forhold til, hvad mere velbeslåede sejlere og campister kan fyre af på elektriske spil, radar, fjernsyn, bovpropel, kaffemaskine, mikrobølgeovn. Og aircondition har de sgu også.

Som sendt fra himlen

I vores lille båd har vi indtil nu klaret os med et halvstort "forbrugsbatteri" på 100 amp, men det har været en evig jagt efter landstrøm - eller hvis man camperer: Den frelsende og nærmest saliggørende stikkontakt på campingpladsen, som kan forsyne systemet med stabil strøm. Vores 100 amp kan således kun med nød og næppe holde liv i køleskabet natten over, hvis vi ligger for anker eller bare lidt for langt fra stikkontakten. Det er sådan noget, man får stress af - midt i sin ferie.

Jeg holder meget af aftener med rødvin og røverhistorier i trawlerlampens skær, og man kunne vel bare undvære køleskabet? Nej, jeg hader smeltet smør, og øl er også godt - og de skal være kolde, hvad gør man så? Man køber sig fattig i dyre batterier og slutter dem sammen i det, som man kalder en bank - en batteribank, som er stor nok til at holde liv i køleskabet i mindst ét døgn, så man kan klare en enkelt dag uden for stikkontaktens rækkevidde.

Jeg var så heldig, at jeg for nylig fik fire brugte, men gode gel-batterier forærende. De er ikke vildt store, men tilsammen kan de løse vores energi-problem. De er meget tunge og skal placeres parvis i hver side af båden og helt fremme på højde med masten, så de indgår i bådens stabilitet. Men det betyder, at jeg skal trække nogle lange og tykke kabler rundt i båden, fordi de skal forbindes tilbage til motorrummet, hvor også laderen befinder sig.

Kabler koster kasen

Det er problemet: Metervis af tykke kabler - de er ikke billige, og hvor kan man overhovedet købe sådan noget kram i metermål uden at blive helt ruineret?

Det fandt jeg faktisk aldrig ud af. Jeg opgav simpelthen, da jeg fandt ud af, hvad bare 6-kvadrat-ledning koster, og jeg har fået at vide, at jeg helst skal bruge 25-kvadrat (tværsnit målt i kvadratmillimeter). Men det er jo heldigvis, når man er på spanden, at man får de bedste idéer: startkabler. De er tykke og produceres i enorme mængder og sælges billigt over hele verden.

Og ganske rigtigt - i Harald Nyborg får man et sæt 25-kvadrat på 3,5 meter for 150 kroner - det er cirka 20 kroner meteren - fundet til de penge, så jeg fik fingre i tre sæt.

Jeg troede faktisk, at det ville være noget billigt skrammel med leddeløse håndtag af blik - sådan et sæt har jeg nemlig (fra Biltema) - men herregud, jeg ville jo bare klippe håndtagene af og lodde hjemmegjorte "terminaler" på.

Smart

Men kabler OG håndtag viste sig faktisk at være af såre fornuftig kvalitet - ikke prof, men snedigt designet, så håndtagene er robuste og med solide "kløer" af messing. Og det viste sig endda, at kløerne med lidt snilde kunne modificeres og blive til nogle udmærkede terminaler - de er klemt særdeles godt fast på kablet, men for en sikkerheds skyld gav jeg dem også lige en klat loddetin: På 10 minutter er et udmærket startkabel altså forvandlet til et lige så udmærket kabel med faste terminaler, som passer på batterierne - smart.

Men jeg skulle også bruge en håndfuld ganske korte kabler, og dem ville jeg så lave med hjemmestrikkede terminaler af kobberrør. Så jeg klippede et kabel i mindre stykker og opdagede noget meget underligt: Indeni var kobberet ikke brunt, men helt hvidt - hvad fa'en foregår der? Der foregår det, at for at holde prisen nede er kablet slet ikke af kobber, men af aluminium - snyd og bedrag.

Klemme og lodde

Aluminium leder fornuftigt, men trods alt ikke nær så godt som kobber - dog: Det viste sig, at når man måler kablets diameter, så er det faktisk 50 mm2 - men der er jo en vis mængde luft imellem trådene, så jeg prøvede at mase ledningen så hårdt, som jeg kunne i en skruestik og fandt frem til, at den "ægte" størrelse er cirka 35 mm2 - og så vidt jeg kan finde ud af på nettet, svarer det nogenlunde til ledningsevnen i 25 mm2 kobber.

Så det er alligevel ikke snyd ...

Men hvordan monterer man et kobberrør som terminal? For det første finder du et rør, som passer nogenlunde stramt på, og det skal være så tykvægget som muligt. Så sætter du røret ind over det afisolerede kabel og klemmer så hårdt, som du kan med en knibtang. Det er ikke hårdt nok, men så sætter du tangen i skruestikken og klemmer for alvor til - dog ikke så hårdt, at røret flækker: Prøv dig frem.

Så varmer du et lille stykke inde på røret - når varmen har forplantet sig ud til overgangen til kablet, lusker du en masse loddetin (med flux) ned i selve samlingen, og tinnet vil nu flyde ind i røret, hvor der er varmest.

Så klemmer du det yderste af røret fladt og borer hul - og det ser alt sammen såre professionelt ud. Jeg brugte 10-mm rør, men det ville være rart med lidt mere kobber (og dermed ledningsevne) i terminalen. Det klarer man ved at banke en stump 8-mm rør hårdt ind i det på 10 mm, før du klemmer begge to flade - derefter varmer du og får tin til at løbe ned imellem de to rør. Husk for resten, at nok giver lodning en rigtig god elektrisk forbindelse, men loddetin kan smelte - derfor skal samlinger altid først klemmes og SÅ loddes.

Tykke og tynde

Og så lige til sidst: Tænk dig rigtigt godt om, før du beslutter, hvor tykke dine kabler skal være - eller snak med nogen, som har forstand på de sager. Den nødvendige tykkelse afhænger af afstanden og det maksimalt mulige træk på batterierne: Hvis din forbrugsbank er koblet, så den kun kan bruges til forbrug, behøver du ikke overvældende tykke kabler. Men ofte kan man koble alle batterier sammen, så de fungerer som ét stort startbatteri (for det tilfælde, at det rigtige startbatteri er gået dødt), og så skal alle batterier kobles, som om de var startbatterier: med store og fede kabler.

Tre slags batterier

Og til allersidst lidt om batterier - der findes groft sagt tre slags (plus lithium, som ingen normal fattigrøv har råd til):

De billigste kaldes startbatterier - det er "åbne" bly/syre-batterier, som villigt lader sig lade op og kan kaste en frygtelig masse strøm af sig i ganske kort tid. Til gengæld falder spændingen, og batteriet "sulfaterer", hvis du trækker mere end 30 procent af de opgivne A/h (Ampere-timer). På et 100-A/h startbatteri er der altså kun 30 A/h til forbrug - og batteriet "gasser", og du skal huske at hælde vand på.

De dyrere AGM-batterier er i princippet opbygget på samme måde, men syren er bundet i noget, der ligner glasuld, så væsken ikke skvulper frit rundt, og det gør en ret stor forskel: Du kan trække 40-50 procent af de opgivne A/h uden sulfatering, og det tåler bedre bevægelser - til gengæld tager det ikke så villigt imod ladestrøm - og så det lille problem med prisen ...

I den dyreste ende har vi gel-batterierne - her er syren omdannet til gelé, og batteriet er hermetisk lukket - nul afgasning og nul service. Gel-batterier tåler mange og meget dybe afladninger (70-80 procent) uden at sulfatere, og de holder spændingen til det sidste - til gengæld kræver de "intelligent" og langvarig opladning, ligesom de afgiver strømmen langsommere.

Perfekt til dit behov

Gel er altså yderst velegnet til "forbrug", hvor man trækker meget strøm, men over lang tid. Bly/syre dur kun til start - de er intet værd til forbrug. AGM er midtimellem. Men i den virkelige verden findes AGM i flere kvaliteter - de bedste nærmer sig gel i præstationer, men koster så også det samme som de billigste gel-batterier, som trods alt har flere (600-700) "cykler" og en længere levetid målt i år.

De bedste med gelé er seriøst dyre og holder til imponerende 2000 ture i karrusellen, men får du nogensinde brug for det: 100 fulde cykler i 20 år?

Man skal med andre ord tænke sig godt om. Regn først dit behov for effektive A/h ud - så hvor mange "cykler" du realistisk set har brug for om året - og dernæst hvad de forskellige batterier koster, vejer og fylder?

Jeg er nået frem til, at gel-batterier fra den billige ende af skalaen giver mest smæk for skillingerne i vores lille damper, hvor der er begrænset plads, mens vægten ikke betyder så meget - AGM fylder mere og vejer og koster lige så meget, fordi der er færre effektive A/h, så der skal ét ekstra batteri til - og de har lidt færre cykler. Til gengæld synes jeg, at det aller bedste "deep cycle" gel-batterier også er alt for dyre - og 2000 cykler er skudt langt over målet, når de kun skal bruges i ferien.

Det handler slet ikke om at finde det perfekte batteri med de bedste præstationer, men om at finde det batteri, som passer perfekt til dit behov.

Fede kabler på fedterøvsmaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.