Fremtidsforsker: Fremtidens boliger producerer selv energien

Martin Kruse er fremtidsforsker med fokus på energi, transport, miljø, landbrug og fødevarer. Foto: Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidsforsker: Fremtidens boliger producerer selv energien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tagsten med integrerede solceller, intelligente køleskabe, som selv bestiller varer hjem, og 3d-printede huse. Mulighederne for fremtidens boliger er mange, men hvilke nye byggemetoder, der bliver almindelige, afhænger i høj grad af, om priserne bliver så lave, at de kan erstatte konventionelle byggematerialer. Vi er taget på en rejse ud i fremtiden med fremtidsforsker Martin Kruse for at finde ud af, hvordan vi bor og bygger om 50 år.

Bæredygtighed bliver et helt centralt begreb i fremtidens byggeri. Det mener Martin Kruse, som er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. Byerne vil formentlig ligne sig selv langt hen ad vejen, men kun for det blotte øje. For intelligente løsninger, som kan producere elektricitet, begrænse varmetab og gøre vedligehold af husene næsten overflødigt vil være en integreret del af de huse, som bliver opført om 50 år.

- Når vi ser på den boligmasse, vi har om 50 år, er den formentlig radikalt anderledes, end den vi kender i dag. Vi har taget de første skridt mod at bygge huse, som ikke bare er nulenergihuse, men som faktisk selv producerer den elektricitet, de forbruger. Tesla, som producerer elbiler, er en af de virksomheder, som er længst fremme med tagsten, der har integrerede solceller. Der vil komme et skifte fra, at boligejerne er forbrugere, til at de selv bliver elproducenter, så de store, centrale elkraftværker, vi har i dag, bliver overflødige, forudser Martin Kruse.

Byggematerialer, der selv er i stand til at producere el på en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig måde vil sammen med billige batterier resultere i betragteligt lavere energipriser. Det giver muligheder for helt at gentænke den facon, man konstruerer bygninger på.

- Forestil dig, at du sidder udendørs på en café og drikker en kop kaffe. I dag står der elinstallationer, som giver dig varme, men det er jo et enormt spild af energi. Men i princippet kan det i fremtiden blive muligt at bo i meget mere åbne huse, fordi varmen kommer fra solcelleenergi, som nærmest ikke koster noget og ikke er et problem i forhold til CO2-udledning. Man er begyndt at tale om, at energipriserne kan gå imod nul, men vi ville stadig kunne bruge den overskydende energi til mange fornuftige ting. For eksempel af fange og lagre CO2 for at forhindre klimaforandringer, siger fremtidsforskeren.

Instituttet for Fremtidsforskning
Instituttet for Fremtidsforskning, IFF, blev grundlagt i 1969 og er en nonprofit og uafhængig organisation. IFF blev grundlagt af Thorkil Kristensen, tidligere finansminister og den første generalsekretær for den internationale økonomiske organisation, OECD.

Instituttet er organiseret som en forening med en række medlemsvirksomheder.

Kilde: www.iff.dk
Teslas solceller ligner på overfladen almindelig tagsten. Energien kan lagres i batterier, så den overskydende elektricitet ikke går til spilde. Pr-foto: Tesla Motors Inc.
Teslas solceller ligner på overfladen almindelig tagsten. Energien kan lagres i batterier, så den overskydende elektricitet ikke går til spilde. Pr-foto: Tesla Motors Inc.

Bevarer kulturen

En ting er dog, hvad der vil være teknisk muligt, en anden ting er, hvad folk rent faktisk ønsker. Der er både kulturelle og historiske grunde til, at vores huse ser ud, som de gør i dag. Martin Kruse mener, at det også vil være tilfældet i 2069.

- Med 3d-print er det allerede muligt at skabe konstruktioner, som er helt anderledes end dem, vi er vant til. Men 3d-printede huse kan også være ret konventionelle i deres udtryk, fordi folk gerne vil have noget, som virker velkendt.

Det er også grunden til, at Martin Kruse spår, at byer og villaveje i høj grad vil ligne sig selv.

- Allerede i dag er detofte billigere at rive boliger ned og bygge noget nyt op, som er lavet af bæredygtige materialer. Det gør vi ikke, og det er blandt andet, fordi vi godt kan lide bebyggelse, som har en historie, siger han.

De huse, som er bygget i 60'erne og 70'erne, har en lang levetid, men mange af dem er dårligt isolerede og energitunge. Martin Kruse kalkulerer med en levetid på gennemsnitligt 80 år for et hus. Derfor vil der være en lang overgangsperiode, hvor man bruger mange ressourcer på at renovere de gamle huse, så de forbruger mindre i el og varme.

- Det er en dyr proces, men det er det, jeg ser for mig, at mange vil gøre med de gamle huse. Flere og flere huse vil være så gamle, at man kun beholder facaden og bygger et nyt hus op bagved. Det kan også være, der kommer en bølge ligesom i 70'erne, hvor man synes, at alt gammelt var noget møg, og river en masse ned.

Solcellerne tager mange former. Solcellerne kan blandes med tagsten uden solceller. Pr-foto: Tesla Motors Inc.
Solcellerne tager mange former. Solcellerne kan blandes med tagsten uden solceller. Pr-foto: Tesla Motors Inc.

Prisen er den vigtigste faktor

Fra en ny teknologi bliver introduceret, til den bliver taget i brug af den brede befolkning, kan der gå årtier. Martin Kruse fortæller, at fremtidsforskere allerede for 30 år siden talte om intelligente køleskabe, som selv regulerer temperaturen og bestiller mælk, når beholdningen er lav. Den teknologi har været mulig i mange år, men det er ikke noget, som er slået igennem i den brede befolkning, og det er først og fremmest et spørgsmål om pris. Det samme gør sig gældende, når det kommer til byggematerialer.

- Det går langsomt med at introducere nye materialer og teknologier, selvom de er tilgængelige. I perioder kommer der nogle diller, som bliver meget populære. Efter en periode går folk alligevel tilbage til det, de kender. Ofte er prisen det afgørende, fortæller han.

I dag bliver kulstofmaterialer og nanoteknologi primært brugt i bilindustrien til de dyreste modeller, men det er nogle af de teknologier, som kan være med til at ændre vores byggevaner og resultere i huse, som kræver et minimum af vedligeholdelse.

- Bilindustrien går ofte foran, når det kommer til at bruge de nyeste teknologier. Mange highend-biler bliver i dag bygget i nogle meget lette og samtidig ekstremt stærke materialer, som vil kunne bruges i byggeriet, så vi ikke behøver at lave tykke vægge for at holde konstruktionen oppe, men kan nøjes med nogle helt tynde wirer. Så vil vi kunne gentænke den måde, vi bygger på, men det kræver en teknologisk udvikling, som gør, at materialerne falder i pris, ellers kan der være stilstand i 50 år, forudsiger Martin Kruse.

Fremtidsforsker: Fremtidens boliger producerer selv energien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce