Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gør-det-selv: Hvem kender Fibonacci?


Gør-det-selv: Hvem kender Fibonacci?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hej Bjerre - ja, jeg er så gammel, at jeg stadig bruger efternavn til folk, som jeg ikke kender.

Jeg har med interesse læst din historie om trapper. Jeg er en inkarneret gør-det-selv mand og kender de gamle mål med tommer, fod, alen og favne. Jeg har gennem tiden lyttet og spurgt mig til mangt og meget, men der er udtryk i historien, som er volapyk for mig. Eksempelvis har jeg aldrig hørt, at man kan snøre en trappe. Og for mig er en grund noget fladt, medens en stigning er noget, der går opad, men det kan da ikke passe, at et trappetrin skal være dobbelt så højt, som det er bredt? Det med alen kender jeg godt fra trædesten og trappetrin. Det har noget at gøre med, at en voksens skridt har en længde på cirka 60 cm.

Min sædvanlige tømrer siger, at man skal bruge de gamle grækeres byggemetode, nemlig det, man med et moderne udtryk kalder fibonacci-tallene. Her siger han, at man skal gå tre dele hen og to op, og så skal man helst ramme et sted omkring 60 cm, når man lægger de fem dele sammen. Er det helt forkert?

I forbindelse med de gamle mål, stod jeg ved tømreren og undrede mig over, at ingen af spærene i mit hus havde samme afstand. Hertil svarede han, at det var, fordi de var sat op i fod - og efter en lille pause fortsatte han, at mesters fødder åbenbart var større end lærlingens ...

Med venlig hilsen

Flemming Mortensen

! Goddag Hr. Mortensen - og velkommen til. Jeg har et meget liberalt forhold til brugen af tiltaleformer, og jeg har ingen problemer med, at du gerne vil være på efternavn - det var der jo mange, som var, da jeg var barn, og jeg oplevede det hverken som opstyltet eller afstandtagende.

Derimod bryder jeg mig ikke om at sige eller skrive De. Jeg anser denne tiltaleform for afskaffet, og følgelig betragter jeg det som en udsøgt fornærmelse, når nogen siger De til mig - i en uudtalt forventning om, at jeg vil gengælde denne tiltale. Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis er ment sådan, men medmindre der er tale om en sød gammel dame, så er det altså, hvad jeg oprigtigt føler, og derfor holder jeg fast i mit du.

Bortset derfra - jeg bliver lidt nervøs, når du påstår, at der ikke er noget, som hedder "at snøre op" - er jeg ved at være mere forkalket end godt er? Men så tænkte jeg mig lidt om og blev enig med mig selv om, det plejer at betyde, at man ikke kan huske bestemte ord og vendinger - ikke at man bytter rundt på dem - og jeg er helt og aldeles sikker på, at den tømrer, som lærte mig kunsten, kaldte det "at snøre trappen op". Og jeg er lige så sikker på, at jeg også har hørt udtrykket i andre sammenhænge.

Jeg har så tænkt, at det er nok, fordi man bruger en snor, når man snører op - men så fik jeg den gode ide at Google udtrykket, og på en hjemmeside, som hedder traeordbog.dk, fandt jeg den autoriserede forklaring: At snøre noget op betyder, at man tegner det op i fuld størrelse - altså 1:1. Og det er jo lige, hvad man gør, når man laver en trappe.

Fibonacci er et helt nyt udtryk for mig - og åbenbart også for computerens staveprogram, for der er en tyk rød streg under ordet, uanset hvad jeg gør.

Men Wikipedia og Gyldendal ved, hvad det handler om - nemlig den talrække, som opstår, når næste tal i rækken (med undtagelse af de to første, må man formode) altid er summen af de to foregående - altså: 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 og så videre. Fibonacci-tal er opkaldt efter en italiener ved samme navn, og i modsætning til, hvad man kunne tro, så kan de faktisk bruges til noget fornuftigt. Jeg forstår således, at talrækken kan bruges til at beskrive det gyldne snit - det er så at sige de ultimativt harmoniske proportioner, og det er jo en god ting - og må ikke forveksles med det hvide snit, som vist nok viste sig at være noget skidt - måske fordi de ikke havde helt styr på deres Fibonacci-tal ...

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Gør-det-selv: Hvem kender Fibonacci?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.