Haven: Plastichaver for alle

Vi bruger plastprodukter i haven som aldrig før. Heldigvis er det meste ufarligt, men alligevel er det godt at tjekke, hvad plasten indeholder. Det gælder ikke mindst det bløde plastic. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Plastichaver for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange byhaver, taghaver og gårdhaver dyrkes alene i plast, og selv sætter jeg kartofler i murerbaljer og murerspande.

Mine kartofler gror allerede godt. Som jeg tidligere har været inde på, ligger de og hygger sig i lammeuld af fineste danske kvalitet. De ligger i en af de sorte spande, som så mange dyrker i, enten fordi de ikke har meget plads, eller fordi de som jeg starter nogle af kartoflerne op i drivhuset.

Jeg har tit overvejet, om det er sundt at dyrke i plastspande, og jeg ved, rigtig mange læsere har tænkt det samme. De fleste planter er nærmest født i plastic.

Haveselskabet anbefaler, at man undgår at dyrke i plast uden at tænke sig om, men søger man dokumentation for, om plast er farligt at dyrke køkkenhaver i, får man lidt vage svar. Plast er i den grad kommet i søgelyset, og industrien må på godt og ondt være syndebukke for, at vi ikke altid tænker os nok om, når vi for eksempel smider affald i havet eller på vejen.

Meget plast er lavet af PVC, og det er almindelig kendt, at plastlegetøj, der indeholder PVC, ikke er egnet til at sutte på, og at det af samme grund er forbudt at bruge i legetøj.

Som jeg kort nævnte i kartoffelartiklen, så findes der både hård og blød PVC. Det hårde bruges til tagrender, rør og tagplader og udgør ikke en sundhedsrisiko, men det gør det bløde plast.

For at gøre PVC blødt anvendes forskellige typer af blødgørere, og cirka 90 procent er ftalater.

Ftalater er opdelt i to grupper, de højmolekylære og de lavmolekylære, og her er det især de lavmolekylære ftalater, man skal passe på. Det er stoffer som betegnes DEHP, BBP, DBP og DIBP.

De lavmolekylære ftalater - altså dem, der bruges til at blødgøre plasten - står for forbud, og det skyldes, at de allerede er klassificeret som skadelige for fertiliteten.

Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside er der dog allerede sket en reduktion af de giftige ftalater, så produktionen nu kun udgør under 10 procent. Fra 2020 ventes der forbud mod de fire mest skadelige ftalater, der anvendes i sportsudstyr, vinylgulve, ledninger, badeforhæng og voksduge. Men bemærk, det er EU og ikke den store verden, hvor meget af vores plast også kommer fra.

Om plast
Hvis du vil være sikker på, om det plastprodukt, du køber, er fremstillet af PVC med ftalater som betegnes DEHP, BBP, DBP og DIBP, så er butikken forpligtet til at undersøge det inden for en frist på 45 dage. Det hurtigste er måske at undgå det bløde plast og gå efter det hårde, og det sikreste er at plante direkte i din egen jord.Miljøstyrelsen har tidligere sendt mig en række tykke rapporter om plast og risiko, men ingen indeholder konkrete undersøgelser om, at plast skulle udgøre en risiko i forbindelse med dyrkning af fødevarer. Sådanne undersøgelser er ganske enkelt ikke foretaget. Efter styrelsens vurdering er risikoen for en eller anden form for udsivning næsten ikke til stede, og det antages slet ikke at være farligt for eksempel at fore siderne i højbede med folie.

Der er forskel på, hvad der er farligt, og hvad der er en risiko. Hvis et stof betegnes som en risiko, vil det først blive farligt, hvis man indtager det i større mængder. Tænk blot på køkkensalt. Er det farligt, ville selv små mængder gøre skade.

Miljøkonsulent Jakob Clement fra plastindustrien opfordrer forbrugerne til at købe plast fremstillet lokalt, men siger dog, at intet tyder på, at der for eksempel siver kemikalier fra plastfolie eller anden plast ud i jorden. Meget plast er velegnet til genbrug, fordi det er helt ufarligt og anvendes derfor i nogle byhaver.

Ifølge en nyere undersøgelse foretaget af Plastindustrien i Danmark er tre ud af fire danskere utrygge ved kemien i deres plastprodukter. Ifølge samme industri bygger utrygheden på manglende viden og fordomme, i al fald når det gælder produkter, der er fremstillet i EU. Her er der godt styr på, hvad plasten indeholder. Desværre er der ikke samme styr på plasten fra byggemarkeder, der i stigende grad sælger plast fremstillet i Kina og andre lande uden for EU. Byggemarkederne er forpligtet til at oplyse forbrugerne, hvilke stoffer plasten indeholder, men er langtfra i stand til det, viser en anden undersøgelse foretaget af Forbrugerbladet Tænk. Flere byggemarkeder svarede forkert eller kunne ikke få de ønskede oplysninger hos producenterne.
Plantesække er også lavet af plastic, men selv om det er blød plastic, er det ikke et PVC-produkt. Foto: Grøn Kommunikation
Plantesække er også lavet af plastic, men selv om det er blød plastic, er det ikke et PVC-produkt. Foto: Grøn Kommunikation

Intet problem med plantesækken

Der er ikke lavet forsøg, der viser, at planter kan optage ftalater. Plastposer, køkkenredskaber, skåle, der er egnet til kontakt med fødevarer, skal være forsynet med et glas/gaffelmærke. Det er en murerspand eller en plantesæk for eksempel ikke. Det er heller ikke alle slanger eller pexrør, der må transportere drikkevand. Med hensyn til murerspande og -baljer er der ikke lige tænkt på, at de produkter på indirekte vis er i kontakt med planter, der ender som fødevarer.

Det betyder ikke, at det er farligt, selv om de ikke er mærket, og jo hårde plasten er, jo mere sikker kan man være på, at der ikke er en risiko. Når det handler om plantesække, kan vi godt regne med, at de plantesække, der er på det danske marked, ikke er sundhedsskadelige og ikke indeholder PVC. Typisk er de lavet af polyethylene, der er samme produkt, som madfilm og mange madkasser i øvrigt er lavet af. Det udgør kun en risiko, hvis det varmes op i for eksempel en mikroovn.

Hvordan er det så med trykimprægneret træ til højbede med køkkenurter? bliver jeg ofte spurgt.

Trykimprægneret træ er ikke længere så giftigt, som det var engang, men da det er imprægneret med noget, der skal holde skak mod svampe, er det jo nærliggende, at det også kan gøre skade på afgrøderne. Et er dog, om det gør skade, eller om giftene optages af planterne.

To studerende fra Københavns Universitet har i forbindelse med et speciale undersøgt, hvordan stærkt forurenet jord påvirker planterne. Ved at sammenligne gulerødder, kartofler og kål dyrket i helt uforurenet jord med samme dyrket i stærkt forurenet jord indeholdt de vaskede grøntsager ikke nævneværdig forskel i forhold til indholdet af tungmetaller. Heller ikke indholdet af cadmium, krom, kobber, zink og nikkel udgjorde nogen forskel.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal udskifte jorden i et højbed, når man bor nær et trafikeret område. Det vil altid være en god idé med en udskiftning nu og da, alene for at undgå at få forurenet jord i munden. Det er også en af grundene til, at man skal vaske afgrøderne inden brug.

Det kan du gøre i haven nu
Dahlia: Det er for tidligt at sætte dahliaerne ud, men du kan potte dem i potter og stille dem frem i lys uden risiko for frost. Det giver en god start, så du kan nyde dem længere. Vil du have flere dahliaer, kan du brække nye skud af, når de er 8-10 cm lange eller har to til tre bladsæt. Plant dem i potter med jord og dæk med plast. Stil dem lyst og lunt, indtil de har slået rødder.Plast i køkkenhaven: Hvis du ikke allerede har gjort det, er det en god idé at dække køkkenhaven med klart plast. Jorden varmes op, og du kan så tidligere.

Drivhuset: Skal gøres rent. Ud med alt og hæld sæbe i havesprøjten, så når du ind i alle kroge. Slut af med en grundig udevask.
Stort set alle potter er af hård plast og kan derfor anvendes til at dyrke grøntsager. Foto: Elho
Stort set alle potter er af hård plast og kan derfor anvendes til at dyrke grøntsager. Foto: Elho
Pallerammer anvendes i stor stil i byhaver og kolonihaver. For at de ikke skal rådne hurtigere, males de og fores med plastfolie. Folien er der i almindelighed ingen problemer med, men tjek malingen. Foto: Grøn Kommunikation
Pallerammer anvendes i stor stil i byhaver og kolonihaver. For at de ikke skal rådne hurtigere, males de og fores med plastfolie. Folien er der i almindelighed ingen problemer med, men tjek malingen. Foto: Grøn Kommunikation
Et rigtigt højt bed foret med fiberdug. Foto: Grøn Kommunikation
Et rigtigt højt bed foret med fiberdug. Foto: Grøn Kommunikation
Vi dyrker i alt muligt, bare det er genbrug. Her to gamle bildæk uden bremsestøv. Foto: Grøn Kommunikation
Vi dyrker i alt muligt, bare det er genbrug. Her to gamle bildæk uden bremsestøv. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Plastichaver for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce