Haven: Projekternes tid

Nu har jeg både et 2CV hus og et lille Christiania, som min datter har døbt det nye hyggehjørne i haven. Den runde bænk omkring æbletræet er lavet af trykimprægnerede lægter, og som døren til skuret er den malet københavnergrøn og svenskrød. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Projekternes tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haven er altid under forvandling.

"Hvordan er din have? Du må da have en mega have?" er der mange, der spørger.

Mit hus er bygget i 1973, næsten selvgjort, som var ret almindeligt i den tid, og dengang var grundene typisk 1000 kvadratmeter. Huset er med tiden udvidet fra små 110 kvadratmeter til 156, så der er ædt lidt af haven over tid. Haven er altså som huset 46 år gammel.

I takt med, at mit 2CV-hus, som det vitterlig hedder, er blevet renoveret, og der er bygget anhængere på, har haven til stadighed også gennemgået ændringer.

"Haven er et langsomt skuespil," sagde en kendt havearkitekt, Steen Eiler Rasmussen.

Haven ændrer scene i takt med det, man synes er mest lækkert at dyrke i sin have, i takt med, at træerne begynder at vokse ind i himlen, og i takt med de ændrede behov, man får med alderen.

Når en have skal ændres, er der hjemme hos os tale om samarbejdets kunst. Normalt siger man, at det er kvinderne, der står for detaljerne, og mændene for det grove. Hos os tror jeg, at det er nogenlunde ligeligt fordelt, men ændringerne kræver ofte mange diskussioner.

Jeg tror, at vi begge med tiden har lært, at hvis man starter argumentation et par år før, en af os vil ændre noget, så går det lettere at få det gennemført. Det er som i politik. Hvis man selv brænder for en idé, skal man blot få politikeren til at tro, at det var ham eller hende, der fik den.

TIPS
Det er vanskeligere at komme ind i alle kroge med maling, efter det hele er samlet. Mal derfor, inden du begynder arbejdet.Det sekskantede sæde er samlet i to halvdele, selv om min kone syntes, at det var lidt skørt at dele det i to, når jeg nu var i gang. Hun havde ikke lige tænkt på, at det måske ville kræve en kran og en god beskærersaks, hvis bænken i et samlet stykke skulle komme ned over æbletræet (du har ikke læst det her, for jeg har lovet ikke at sige det til nogen).

Benene er simple at lave. Det er til hvert ben blot to lægter med to andre korte lægter skruet på tværs. To foroven og to forneden. Det hele samles med skruer, og så står det solidt. I midten, hvor træet står, er lagt en fiberdug og strandsand. Så er der sommerstemning hele året.
Brændeskuret er blevet udvidet med en ny sektion. Egentlig er det meget simpelt. Det er bygget over en eksisterende let pergola, med et tag af kaprifolie, så der er blot lagt endnu tag af plader på en mindre del af pergolaen plus lavet en skillevæg af klemmelister mellem de to sektioner og mellem komposten. Foto: Grøn Kommunikation
Brændeskuret er blevet udvidet med en ny sektion. Egentlig er det meget simpelt. Det er bygget over en eksisterende let pergola, med et tag af kaprifolie, så der er blot lagt endnu tag af plader på en mindre del af pergolaen plus lavet en skillevæg af klemmelister mellem de to sektioner og mellem komposten. Foto: Grøn Kommunikation

Rodehaven

Selv om min gode ven have- og landskabsarkitekt Jørgen Larsen med skjult sarkasme undrer sig over, hvor meget man (jeg) kan proppe ind af forskellige planter i en have, så er vores have ikke en samlerhave med alt muligt, ej heller en have med mange specifikke planter ud over hækken.

Vi går heller ikke rundt og klipper græskanter med neglesaksen, men Jørgen Larsen har i sin grundholdning ret. Det er konen og jeg trods alt rimelig enige om. Man kan let få slæbt alt for meget ind i haven, så det kan være vanskeligt at finde dens sjæl.

Jørgen Larsen driller for eksempel Claus Dalby med, at hans have er noget rod. Det er jeg dog ikke enig med ham i, men jeg forstår godt havearkitektens synspunkt.

Larsens have er en mindre have - enkel og meget stilfuld. Noget, der er ret kendetegnende for landskabsarkitekter. Den lille have har sin uovertrufne charme, og faktisk er det jo også det, vi med lidt større haver forsøger at efterligne. Vi deler haven op med buksbomhække, pergolaer, skagenshegn, kastanjehegn eller kampesten. Det hele bliver mere overskueligt, og man rummer flere haver i samme have.

Det kan du gøre i haven
Bønner: Har det som både agurker og tomater. Sår man bønner for tidligt, går de gerne til grunde. Jordtemperaturen skal være mindst 10 plusgrader og gerne 15. Du kan med fordel forspire dem i en flamingokasse med jord og plante dem ud, når spirerne kommer frem.Rododendron: Når rododendron har blomstret, nipper mange hovederne af. Vigtigere er at give gødning og vand, når de nye knopper dannes. Vil du have mange blomsterskud, kan du skære det afblomstrede skud helt af straks efter blomstring. Så vil der dannes tre nye skud i stedet for et.

Halm mellem jordbær: Holder på fugten og hindrer jordstænk på bærrene. Planterne skal have vand, men forsøg at undgå at vande, så der kommer meget vand på blomsterne. Det kan senere give skimmelsygdomme, hvis anlæg allerede starter i blomsten.
Komposten er blot en bygning på en længere pergola. Jeg har brugt klemmelister og malet dem og pælene sorte. En meget billig og meget simpel, men trods alt alligevel holdbar løsning. Når komposten skal tømmes, skrues listerne i gavlen blot af. Foto: Grøn Kommunikation
Komposten er blot en bygning på en længere pergola. Jeg har brugt klemmelister og malet dem og pælene sorte. En meget billig og meget simpel, men trods alt alligevel holdbar løsning. Når komposten skal tømmes, skrues listerne i gavlen blot af. Foto: Grøn Kommunikation

Lille Christiania

April var mere end en forårsmåned. Rekord med varme og sol. Det var jo nærmest sommer, og når vejret viser sig fra den bedste side så tidligt på året, er det næsten farligt at være selvgjort haveejer. Der skal gang i projekterne. Vores have er en hyggehave. Vi kan godt lide opdelinger, rum med funktioner og bænke. Vi bruger ikke bænkene så meget, men de hygger.

Da ungerne var små, havde vi også en bålplads. Den er lige blevet nedlagt, og i stedet er plantet et morbærtræ.

Jeg er også under projekterne i år gået lidt tilbage i tidsalderen, for ifølge min datter har jeg fået lavet et lille Christiania i haven. Jeg elsker at bygge, og det er farligt, hvis der ligger en boremaskine og en sav inden for øjets rækkevidde.

Jeg går straks i gang og helst uden tegninger og den slags. Idéerne skal vokse og udvikle sig, mens jeg laver dem. Har jeg en tegning, er det alt for bundet. Især når det handler om de lidt mere enkle projekter.

Allerede i marts kriblede det, og som jeg tidligere har skrevet, byggede jeg dengang et brændeskur. Idéen var at knytte det til et eksisterende sekskantet havehus, så Jørgen Larsen ikke skulle komme efter mig og kalde det spredt fægtning. Brændeskuret er udvidet med endnu en sektion og en ny kompost bygget op med trykimprægnerede lister, der er malet sorte.

Hovedprojektet i den sammenhæng har dog været en ny havebænk rundt om æbletræet. Den gamles sæde var råddent. Bænken er bygget af trykimprægnerede lægter.

Jeg lagde alle materialerne på min klinketerrasse. Først byggede jeg yderrammen. Dernæst en ramme inden i den. De to rammer blev samlet i vinkelhjørner med skruer og i midten med en træklods. Herefter yderligere tre rammer, altså fem i alt.

Før jeg gik i gang, malede jeg dog lægterne, og jeg tror, det er de farver, jeg har valgt, der får min datter til at kalde det lille Christiania. Den er nemlig københavnergrøn og svenskrød. Klassiske farver fra 70'ernes Christiania.

Det ottekantede skur under opførsel sidste år. Taget er fladt, fordi det er den letteste løsning og dækkes hurtigt af humle og andre slyngplanter, der vokser hen over stolperne på taget. Foto: Grøn Kommunikation
Det ottekantede skur under opførsel sidste år. Taget er fladt, fordi det er den letteste løsning og dækkes hurtigt af humle og andre slyngplanter, der vokser hen over stolperne på taget. Foto: Grøn Kommunikation
Stolen foran kompostholderen var et lille påhit undervejs. Først en ide om, at der skulle være en skammel, man kunne sætte en spand på, når man kom med grønt til komposten, men med et par klemmelister kom der også en lille ryg på. Foto: Grøn Kommunikation
Stolen foran kompostholderen var et lille påhit undervejs. Først en ide om, at der skulle være en skammel, man kunne sætte en spand på, når man kom med grønt til komposten, men med et par klemmelister kom der også en lille ryg på. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Projekternes tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce