Hollænderne elsker Bukh

De Windbuil af Monnickedam er klar til afgang: Ny motor - der er tanket diesel, vand og gas, mens køleskabet er fyldt og solen skinner - la? gå for og agter!

Hollænderne elsker Bukh

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kjeld Bjerre holder ferie fra værkstedet og tager af sted igen - med De Windbuil ad de nederlanske kanaler.

Sidste år gjorde jeg nogle dyrekøbte erfaringer. Det viste sig, at en fladbundet hollandsk "kuf" er noget nær umulig at manøvrere på bare nogenlunde elegant vis.

Jeg bilder mig ellers ind, at jeg efter mange år ved roret har rimeligt styr på, hvordan man snor og kringler en sejlbåd ud og ind i en havn - uden at bidrage alt for meget til underholdningen. Selvtilliden fejlede i hvert tilfælde ikke noget!

Men det varede lige indtil sidste forår. Vi lå ved kajen i Monnickedam, hvor vi havde hægtet det store og tunge sværd på i bagbords side - nu skulle båden så vendes rundt for at montere det styrbords sværd. Jeg slog motoren i gang og trissede ud imellem en række pæle - stille og roligt, og ude for enden, hvor der var god plads, lagde jeg roret helt over for at snurre rundt og løbe ind igen - og lægge til med styrbords side.

Men så langt nåede jeg ikke, fordi den elendige møgøse "skred ud i svinget" - om man så må sige. Og det giver jo egentlig sig selv, fordi en kuf er fladbundet - den reagerer fint nok på roret og peger næsen i den rigtige retning, men fordi der ikke er nogen køl, følger "kursen over grunden" slet ikke med - du fortsætter altså på samme kurs, blot sidelæns.

Og her lå tilfældigvis en vældig fin, stor og uden tvivl rasende dyr Halberg Rassy - bum!

Vi sejler stadig under hollandsk flag, og det synes hollænderne faktisk er okay. - I er jo danskere - det var noget andet, hvis I var tyskere ?
Vi sejler stadig under hollandsk flag, og det synes hollænderne faktisk er okay. - I er jo danskere - det var noget andet, hvis I var tyskere ?

For lille motor

Nå, det gik ikke så galt endda, men jeg var faktisk lidt rystet. Jeg havde nemlig ikke gjort noget forkert i forhold til mine mange års erfaringer, men det gik alligevel galt - altså kunne jeg ikke længere stole på mit øjemål og min mavefornemmelse. Jeg skulle på én eller anden måde have kalibreret kompasset, så det passede til en ny virkelighed - uden køl!

Det brugte jeg så sommeren på - sejlads på kanaler er jo praktisk taget én stor havnemanøvre, og jeg prøvede mig frem med stor forsigtighed. Fruen begyndte ligefrem at undre sig - hun har altid været vant til, at hun kan træde lige i land med fortøjningen, og nu skulle hun pludselig hoppe gud ved hvor langt - har skipper mistet taget - eller måske ligefrem gnisten?

Nej, det havde jeg ikke, men ved at se på andre både af samme type - og hvordan de klarer deres havnemanøvrer - gik det op for mig, hvor forsigtig og forudseende man skal være, når skuden både er tung og fladbundet: Dine muligheder for at styre slagets gang er simpelthen ret begrænsede.

Især hvis - og nu er vi fremme ved pointen - især hvis din motor er for lille i forhold til bådens vægt. Og det var vores motor - en blot 18 hestes Bukh. Så oppe i mit hoved begyndte jeg at overveje, hvordan hulen vi monstro kunne få råd til en større motor.

- Hvorfor skal man fise og fare fra den ene havn til den næste? De tror, at jeg elsker livet som skibshund på kanalerne - men jeg lader bare som om.
- Hvorfor skal man fise og fare fra den ene havn til den næste? De tror, at jeg elsker livet som skibshund på kanalerne - men jeg lader bare som om.

Heste og moment

Fruen var principielt positiv, for hun syntes eksempelvis også, at det var træls, at vi kun kunne gøre tre knob i en smule modvind - og hvis vi med en større motor kunne begå os med større autoritet i sluserne - og komme lidt tættere på kajen, så hun ikke skulle hoppe så langt. Men når det kom til at slippe slanterne, var hun lodret imod - måske om nogle år - når du har sparet sammen - det er jo din båd - og så videre!

Men i al hemmelighed slog jeg et slag indenfor hos bådmekanikeren i Assens - og håbede, at han kunne anbefale mig en lille, moderne hidsigprop med en masse heste - i stedet for den tunge og sløve Bukh. Men han belærte mig om, at til en tung båd med relativt lav hastighed handler det ikke om hestekræfter:

- Du skal have en motor med stort moment ved lave omdrejninger - en Bukh, det er det eneste, der dur!

Nå. Det måtte jeg jo så tro på, og jeg gik på jagt efter en 36 hk tre-cylindret Bukh - brugt. En ny Bukh er nemlig vildt dyr - helt urealistisk, men en brugt?

De er heller ikke billige, for de bliver købt op, renoveret og solgt igen til gode priser - men i Gul & Gratis fandt jeg én, som var ganske billig. Desværre viste det sig, at alderen var ukendt, timetallet ligeså, og den var saltvandskølet - til gengæld var der da heller ingen, som ville købe den, og efter nogle måneder faldt prisen yderligere. Så gravede jeg dybt i lommerne og fik kalorius for, hvad jeg havde - plus lidt lommeuld.

Før vi når til kanalerne, skal vi over Ijselmeer - her er de rund- eller fladbundede sejlbåde med sidesværd i deres rette element.
Før vi når til kanalerne, skal vi over Ijselmeer - her er de rund- eller fladbundede sejlbåde med sidesværd i deres rette element.

Bukh bare bedst

Men en saltvandskølet motor af ukendt alder - risikerer man ikke, at den er rustet i smadder?

Jo, det er jo derfor, den var billig. Men hvis der er en motor, som kan tåle saltvand, er det Bukh - og min skulle til Holland og sejle resten af sit naturlige liv - i ferskvand! Så jeg tog altså chancen.

Jeg fiksede vandpumpen, starteren og lidt småting derhjemme på værkstedet - så baksede jeg motoren ind bag i bilen og kørte til Monnickendam - og mødte Jan. Han er havnens mekaniker og dertil en grumme flink fyr - vi faldt straks i hak, og han eeeelsker Bukh!

- Det er den eneste regulære marine-motor i hele verden. Når andre motorer er klar til at skrotte, skal Bukhen bare have en ny toppakning - så kører vi 5000 timer mere. Og den har en fantastisk blød gang, fordi den er tre-cylindret og fuldt afbalanceret - verdens bedste motor, sagde Jan og så ud til at mene det.

Jeg viste ham det tre-cylindrede vidunder (åbenbart) bag i bilen - og den lille to-cylindrede fætter nede i båden - og forklarede, at jeg bare havde brug for en frisk mekaniker, der kunne bytte rundt på dem. Det kan vel ikke være så svært - og jeg har forresten ingen penge.

Bytte-bytte-Bukh

For nu at gøre en lang historie kort - Jan tog et par øjemål og tilbød så en byttehandel:

- Brugte Bukher er i høj kurs i Holland, så hvis jeg kan beholde den gamle, vil jeg montere den nye - uden at du skal have penge op af lommen. Aftale?

Yes - og jeg skulle så gå til hånde og lave alt det grove og banale - med ham som boss og indpisker.

Der var selvfølgelig meget mere arbejde til mig, end jeg troede - Jan ville eksempelvis have topstykket af, så vi kunne se ned i cylindrene, tjekke ventiler, skifte toppakning etc. Det viste sig at være en god idé - dels var toppakningen lidt "tyndslidt", og til gengæld kunne vi (læs: Jan) se, at motoren var som ny indeni. Jeg ordnede dyser, ventiler og rensede kølekanaler - krystalliseret salt (i ferskvand: kalkaflejringer) kan blokere kølesystemet og tage livet af en ældre motor.

Jeg hoppede og sprang, og vi fik båden på land - motoren kom ud, jeg kølhalede, ordnede motorrum og så videre - nyt fundament, og så puttede Jan den nye motor i. Desværre var jeg nødt til at købe en ny aksel og propel, men pyt.

Så blødt som en Bukh

Motoren blev installeret på den helt gammeldags måde uden bløde gummifødder og med direkte træk på skrueakslen, som er af rigtigt stål og kører i to fedtlejer og et stævnerør pumpet fuld af fedt.

- Sådan gjorde man i gamle dage, og det virker bare. Men det kræver, at motoren er perfekt balanceret, og så skal den lines op af en prof, sagde Jan. Alvorligt.

Jan er lidt svær at greje, fordi han griner og laver sjov hele tiden, men hvis man betvivler hans faglige kunnen, ryger du ud af værkstedet - på røv og albuer. Jeg forstår stadig ikke hollandsk, men har dog lært et par eder og forbandelser i Jans selskab ...

Efter 14 dages ihærdig indsats satte vi De Windbuil tilbage i vandet. Hun flød som en svane, motoren startede og spandt så blød som en selvtilfreds kat i husets bedste stol. Alle instrumenter virkede, og der var vand i udstødningen - men den osede mere, end jeg brød mig om.

- Bare rolig - det skal den gøre, når toppen har været skilt ad - det forsvinder efter et par timer. Smider du fortøjningen?

Lige i øjet

Vi skulle på prøvesejlads, og Jan ville med. Vi havde nemlig skændtes ganske højlydt om, hvor stor den nye propel skulle være - han ville have en 16 tommers (så Bukhen kunne få et langt og mageligt liv), medens jeg holdt på 18 tommer, for det havde den før kørt med. Vi indgik et kompromis på 17 tommer, og nu var det sandhedens time.

Først trillede vi stille og roligt ud af havnen, og alt var i skønneste orden - ingen mislyde, ingen vibrationer, ingen utætte slanger. Og så fik det tre-cylindrede og åh-så balancerede unikum ellers gas - alt hvad den kunne rende. Den spandt hele vejen op og ramte ubesværet sine maksimale 3600 omdrejninger, medens båden trak røven ned i kølvandet - den stejlede dælen dytme som en hingst, og når vi slog bak, standsede den på halvanden bådlængde.

Der var masser af saft og kraft i den nye motor og de 17 tommer - mere, end vi kan udnytte, for det er jo ikke meningen, at vi skal sejle rundt med agterdækket under vand. Og på den anden side er propellen ikke så stor, at den tager pusten fra motoren.

- Den når sine maksimale omdrejninger uden at ose, og det er lige sådan, det skal være - siger Jan.

Han gav mig højtideligt hånden:

- 16 var for lidt, 18 var for meget - 17 er lige i øjet. Er du så glad?

Jeg var og er kisteglad. Dels for motoren, men især fordi jeg har fået en ny ven i det hollandske.

Nu skal vi bare af sted - båden er klar, og i de kommende tre uger gør Fruen og jeg de sydlige nederlande usikre, og du kan følge med lige her i din avis.

Hollænderne elsker Bukh

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce