Ole Thestrup: Jeg er som en gammel bil - går knap så hurtigt, men smukkere end før

Ole Thestrup spiller Jeronimus i Aarhus Teaters opsætning af Erasmus Montanus, og blandt de ting, Ole Thestrup fremhæver, er, at forestillingen foregår i Aarhus, hvor han i 1970'erne blev uddannet skuespiller. Foto:Yilmaz Polat

Ole Thestrup: Jeg er som en gammel bil - går knap så hurtigt, men smukkere end før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I mere end 40 år har Ole Thestrup optrådt i tv, på film, på teatre og på avisernes spisesedler. Undervejs har han sat både ægteskaber og næsten også karrieren over styr. Alligevel har han for nylig fejret 40-års jubilæum i en hård metier.

Noget af det bedste, Ole Thestrup kan se på tv, er bilprogrammer. Ikke dem, hvor fart og tophastighed er fascinations brændstof, men dem, hvor man ser biler blive fikset og repareret. Især gamle biler. Selv flirter han indimellem med tanken om at købe en gammel amerikanerbil, han kunne gå og rode med. Allerhelst en Mustang Selby GT fra 1965 eller 1966, men det må blive i et andet liv, for han har ikke garageplads til den.

Plads er der heller ikke meget af på hotelværelset i Aarhus, hvor han bor under prøverne til "Erasmus Montanus", der var Aarhus Teaters åbningsforestilling i år 1900 og nu får et gevaldigt vrid i moderne retning i anledning af kulturhovedstadsåret.

Der sidder han med et glas vand og med egne ord en lidt skæv stemme, et lidt skævt sprog og en lidt skæv krop. Alt i alt en karakter, der passer godt til rollerne som atypiske mennesker. Det har været hans held. For selv om de rundt regnet 160 roller, han har haft gennem et langt arbejdsliv, mange gange har været små, er det tit dem, folk husker.

Replikker som "Pølser har altid fascineret mig. Man kan vel nærmest sige, at der er noget mytologisk over dem. Kunne De forestille dem noget mere ydmygende end at blive proppet op i røven på Dem selv?" fra filmen "De grønne slagtere" eller "Hov, hov, hov, nu skal vi ikke hoste større klatter op, end vi kan synke, vel bette ven?" fra filmen "Valgaften" har henrykket i landets biografsale. Godt nok har både fysik og hukommelse sine udfald, men der er også masser af detaljer i motorrummet, som blot er blevet smukkere med alderen. Sådan oplever Ole Thestrup det i hvert fald selv.

- Jeg elsker, når sådan nogle gamle ringvrag som mig kommer under kyndige værkstedshænder. Det er ikke bare mekanikken men noget med, at det gamle lort kan sgu godt. Det kan køre, og det kan blive rigtigt flot. Måske endda endnu bedre, end det var. Ja, du får nogle hjertekranspulsårer skiftet, men så kører det. Måske lige knap så hurtigt, men smukt, siger Ole Thestrup med sin drevne, østjyske dialekt, han så tit har brugt til at portrættere de højrøstede og brovtende eksistenser.

Blå bog
Ole Svane Thestrup er født 12. marts 1948 i Nibe og vokset op i den lille by Koed på Djursland.Han har altid været vild med musik og var blandt andet medlem af Den jyske Operas kor, mens han læste dramaturgi på universitetet i Aarhus.

Blev uddannet skuespiller i 1976 og fik sit gennembrud med musicalen "Chicago". Blev senere ansat ved Det Kongelige Teater.

I teaterregi er han især kendt for sine roller i "Woyzeck" (Betty Nansen, 2003), "The Producers" (Det Ny Teater, 2006) og "Jeppe på bjerget" (Det Danske Teater, 2007).

På film er han kendt for at sige de mest vanvittige ting, og han har oplevet stor succes i Anders Thomas Jensens film "Blinkende lygter" (2000), "De grønne slagtere" (2003) og "Adams æbler" (2005).

I børnehøjde har han også spillet nissefar Magnus i "Jul på Slottet" og optrådt som rar slikvognsmand i Ramasjang-serien "Pendlerkids".

Er gift med Hanne Marie Thestrup. Parret bor på Midtsjælland.

 

Tingene skal gentages

Der er ikke meget mere end en lang amerikanerbils afstand mellem hotellet og teatret, hvor Ole Thestrup blev elev i 1973. Medarbejderindgangen ligger på den anden side, og efter gåturen og en kort fotosession sætter Ole Thestrup sig i en sofa indenfor og hviler sig.

- Nej, det er ikke skidt, så længe jeg bare kan få lov at tage tingene i mit eget tempo, siger han om helbreddet.

For to år siden var han gennem et firedobbelt bypassoperation, og tvivlen om helbreddet ligger på lur et sted.

Ret meget mere end halvanden måned skal der for eksempel ikke gå mellem to roller, før den 69-årige skuespiller kommer i tvivl om, hvorvidt fysik, hukommelsen og koncentrationsevne kan holde til en omgang mere.

De seneste uger har han været udfordret, når en instruktør som Christian Lollike i selv samme timer, som Ole Thestrup bliver interviewet, er ved at skrive manuskriptet om, fordi han har fået nye idéer eller forkastet nogle andre.

- Jeg har det ikke ret godt med, at der bliver foretaget ret radikale ændringer i teksten hele tiden. Jeg skal have tingene gentaget mange gange og skal arbejde meget mere med det end for 15 år siden. Jeg siger for eksempel ikke længere ja til revyer med tre ugers prøvetid. Det er slet ikke nok til, at jeg kan få stoffet ind på rygraden, siger Ole Thestrup, hvis rolle dog ligger nogenlunde fast.

Fakta
Ole Thestrup er kendt for en række uhyrlige citater. Her følger fem af de mest ikoniske:"Pølser har altid fascineret mig. Man kan vel nærmest sige at der er noget mytologisk over dem. Kunne De forestille dem noget mere ydmygende end at blive proppet op i røven på Dem selv."

Ole Thestrup i "De grønne slagtere".

"Han kneppede jo de unger sønder og sammen, og de ku' jo knapt nok køre på cykel uden at stå op i pedalerne, så meget pik fik de."

Ole Thestrup i "Adams æbler".

"Araberne - ved du, hvorfor de lugter?"

"Jeg synes ikke, de lugter ..."

"Ja, gu' gør de da så. De stinker jo alle sammen langt væk af gammel kjole, du, men ved du hvorfor? Det er for, at de blinde også kan hade dem.

Ole Thestrup som taxachauffør i "Valgaften".

 

Bliver bedre med alderen

Inde i salen med Store Scene er platformen til "Erasmus Montanus" ved at blive bygget op. Selv under forberedelserne og uden festklædt publikum gemmer rummet med sine gyldne nuancer og sirlige udsmykninger på en særlig stemning af eventyr.

Sådan er det også endt for Ole Thestrup, der er uddannet dramaturg og undervejs har været igennem en række prøvelser så alvorlige, at hele repertoiret af følelser har været i brug. I dag er han imidlertid ikke det fjerneste i tvivl om, at skilsmisser, misbrug og helbredsproblemer er med til at gøre ham til en bedre skuespiller end dengang, han som ung kvittede en drøm om at blive operasanger eller på anden måde musiker for i stedet at blive skuespiller. Netop skuespillere bliver kun bedre med alderen, hævder han. Ikke fordi de bliver teknisk dygtigere af de mange gentagelser, men fordi indlevelsen i og forståelsen af andre mennesker bliver større med alderen.

- Der er kun én ting, man kan bruge i rollerne, og det er ens egen erfaringsverden fra privatlivet, understreger Ole Thestrup.

- Jeg vil endda påstå, at en skuespiller, der er gået gennem livet uden skilsmisse, og måske endda uden dødsfald i den nærmeste familie har det sværere som skuespiller. Det er trods alt alle menneskets følelser, vi skal vise på scenen. Også de alvorlige, de uforståelige og de rigtigt grimme. Det er en modningsproces, hvor alt det, skuespilleren gennemgår af både gode og grimme ting i sit privatliv, er med til at modne skuespilleren, og der har jeg oplevet en gudsjammerlig masse skidt. Og også noget godt.

Alkohol i krogene

Skilsmisser, 43 dage i et canadisk fængsel, årtiers alkoholafhængighed og alvorlige hjerteproblemer hører til den første kategori, mens barndommen på Djursland er en tid, Ole Thestrup taler om, som forgudede han den.

Kimen til sit livs omvej - det omfattende alkoholproblem - blev måske allerede lagt i gymnasiet, hvor Ole Thestrup altid var den, der gik sidst hjem, og altid havde ekstra alkohol med, som han skjulte forskellige steder.

Det var altså ikke skuespillerfaget og det at stille sig op foran et publikum, der drev ham til at dulme følelserne med først bajere og siden stærkere sager.

I perioder drak han 30-40 genstande om dagen, mens han andre gange var på antabus uden held til at blive sin afhængighed kvit. Dengang var kulturen imidlertid også en anden, og kollegers små gemmesteder til flaskerne var noget, man som ny på teatret blev advaret om.

- Ole, derovre i hjørnet står en flaske portvin. Den skal du passe på, du ikke vælter. Det er hendes. Og ovre i den anden side, uden for publikums syn, står en halv flaske snaps. Den skal du passe på, du ikke baldrer til med foden, fortæller han, mens han vipper foden til siden i en bevægelse, som bestemte steder godt kunne have gjort det af med strategisk placerede flasker.

Stolt af jubilæet

I dag er kulturen selvsagt anderledes. Også for Ole Thestrup, hvis misbrug kulminerede i de højere luftlag et sted over Canada i 1988.

Ombord på en jumbo-jet fra London til Los Angeles var Ole Thestrup så fuld, at kaptajnen så sig nødsaget til at lande i Canada, hvor Ole Thestrup blev sat af og senere afsonede 43 dage i et fængsel.

Han har fortalt historien mange gange. Gerne med et humoristisk snit. For selv om det næppe har været nogen fryd at trække i sit uvaskede tøj efter halvanden måned i fængselstøj og sætte kurs mod formiddagsbladenes gabestok i Danmark, så var det heller ikke værre, og Ole Thestrup bringer selv historien på bane. Måske som en del af sit drive, men det er kun en gisning.

- Da jeg landede den jumbo-jet, var der nok ikke mange, der havde regnet med, at jeg ville få 40-års jubilæum som skuespiller, siger han med et gnæggende grin.

Ham selv inklusive.

Så langt turde han først tænke, da det omkring 10 år senere lykkedes for ham at komme ud af sit misbrug, men i oktober sidste år nåede han ikke desto mindre netop den milepæl. Et faktum, han stadig bliver rørt af at tale om.

- Det er jeg stolt af, og engang imellem klapper jeg mig selv på skuldrene over det, siger han.

Følelserne blev ægte

En imponerende lang karriere var imidlertid ikke det eneste, der kom ud af Ole Thestrups afvænning. Helt afgørende for hans succes har også været en dybde i følelserne, som alkoholen i lange perioder havde lagt låg på, og han ser sin formåen på en scene i dag som et direkte udslag af det liv, han har levet. Et liv, der blandt andet har bud på to skilsmisser og en firedobbelt bypass-operation.

- Et misbrug, og specielt et alkoholmisbrug, er med til at lægge en dyne over dit sind, og for mig var med til at fjerne den alvorlige del af skuespilleriet. Da jeg kom ud af mit misbrug, dukkede de rigtige følelser frem. Når jeg grinede, så grinede jeg hjerteligt. Og når jeg græd, så græd jeg hjerteskærende. Det var pludselig de rigtige menneskelige følelser og ikke noget "gemacht" noget, der var styret af en alkoholistisk tankegang. Pludselig kunne jeg elske mine børn og min kone på en måde, jeg ikke havde troet mulig.

Hjerteligt og hjerteskærende bliver udtalt med karakteristiske lange e'er i første stavelse, og Ole Thestrup beskriver forskellen på at være afhængig og ædru som dag og nat. Afhængighed er i dag et ord, han bruger om det, der sker mellem skuespillere og publikum og som for ham - selv efter 40 år på teatre, film og i revyer - føles nyt hver eneste aften, selv i de perioder, hvor forestillinger og replikker er de samme måneder i træk.

- Jeg har ikke kendt til andet end at stille mig op og skabe mig, og ligesom mange løbere er afhængige af at løbe, så kan jeg heller ikke lade være. Men det er klart, at man spekulerer lidt, mår alderen begynder at trykke, erkender Ole Thestrup.

Det basale er uforandret

Han kalder prøverne for hårdt slid, hvor gentagelse på gentagelse til tider kan blive direkte kedsommeligt, men når først, der er publikum i salen, er det noget helt andet.

Så er det klapsalverne under og efter forestillingen, der er brændstoffet. Publikums reaktion og det faktum, at teater er en flygtig kunstart, der ikke kan nagles fast, men efter en forestilling kun findes i erindringen.

- Det er det, der er det fantastiske, og derfor, den er kommet for at blive, siger Ole Thestrup som basalt set ikke ser de store forandringer i teaterverden i de 40 år, han har arbejdet i miljøet.

Jo, teknisk er der sket noget, og i dag smider skuespillerne også replikhæfterne hurtigere end i 80'erne og 90'erne, og så følger man jo trop. Specielt når man som i Ole Thestrups tilfælde i den kommende forestilling render rundt med et gevær og skyder en del om sig. Så er sådan et hæfte mest i vejen. Så hellere tage lidt ekstra suffli. Ellers ikke.

- Du har en tekst, som du skal lære sammen med nogle andre. Så skal du tage noget sjovt tøj på og måske male dig i ansigtet. Så går du ind og spiller. Er det en komedie, griner folk. Er det en tragedie, så græder de. De basale ting er nøjagtigt de samme som for 40 år siden, siger Ole Thestrup.

Alle gode roller i én

Han ser rollen som ældre, dement mand i sin jubilæumsforestilling "Min far" som sin største succes, selv om forestillingen er én lang deroute.

- Det var som om, alle mine gode roller gennem 40 år var presset sammen i den ene rolle. Alle de komiske strenge, jeg har spillet på, og alle de tragiske, og alt det midtimellem Alle skiftene, fra det dybt tragiske til det urkomiske. Det var en kæmpe udfordring, men det lykkedes, og det var enestående. Bagefter sagde jeg til mig selv, at nu sker der ikke så meget, hvis jeg skulle blive syg eller bare ikke kan mere. Nu har jeg gjort det godt, siger Ole Thestrup.

Men det kan han selvfølgelig ikke. Stoppe som skuespiller. Afhængigheden af klapsalverne og samspillet med publikum er der stadig. Og plads til at rode med gamle amerikanerbiler har han ikke.

- Jeg ved ikke hvad fanden, jeg skulle finde på, hvis jeg ikke havde et arbejde, siegr han.

- Jeg samler ikke på frimærker.

Ole Thestrup: Jeg er som en gammel bil - går knap så hurtigt, men smukkere end før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce