Skorstenstrækreguleringsventil ...

1: Hul aftræksrør - det letteste er at lave det med vinkelsliber, men ?

Skorstenstrækreguleringsventil ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

... og den ta'r vi lige én gang til: en ventil til regulering af skorstenes træk.

Men før vi går til vaflerne, skal jeg lige gøre den historie færdig, som jeg begyndte på for et par uger siden - da vi sejlede rundt nede i Holland og ikke kunne få autopiloten til at virke.

Det skyldtes i bund og grund, at jeg er en fattigrøv og derfor har købt den brugt og i tre dele: Kompasset har jeg købt via nettet af en mand i Polen, "styrehovedet" stammer fra en brugtbørs i England, og selve "aktuatoren" fandt jeg i Aarhus - billigt, men til gengæld er manualen noget, som man må tænke sig til.

Jeg satte straks strøm til systemet, og det reagerede som forventeligt. Men da jeg havde monteret det i båden, var der nok liv, men den kunne over hele hovedet ikke styre båden. Den demonstrerede faktisk på fineste vis, hvad der menes med udtrykket "rundforvirret".

Efter lidt usystematisk eksperimenteren fik jeg dog kalorius til at styre i kortere perioder, men slet ikke troværdigt og konsekvent - og jeg lagde mærke til, at kursen på displayet var helt hen i skoven, ligesom den ikke ændrede sig i takt med den reelle kurs - gad vide, om den er gal med kompasset?

2: ? hvis du har god tid, kan du også lave et rundt hul med hulsav - og ?
2: ? hvis du har god tid, kan du også lave et rundt hul med hulsav - og ?

Hvad foregår der?

Jeg fik Fruen til at styre - fandt skruetrækkeren frem og fik drejet det elektroniske kompas 180 grader om sig selv - og sandelig: Kursen på displayet var pludselig en helt anden, og Autohelm'en kunne styre - og jeg var grumme godt tilfreds med mig selv og mine detektiviske evner.

Dog, kursen på displayet ændrede sig ikke 180 grader som forventeligt, og den var også langt fra at være korrekt - og da jeg efter nogen tid skulle ændre kurs omtrentligt 90 grader, var den gal igen: Autohelm'en styrede atter som en fuld sømand på rulleskøjter.

For sjov prøvede jeg nu at falde tilbage på den gamle kurs, og så ville den igen - altså: Når kursen på displayet (som den aflæser på det elektroniske kompas) er bare nogenlunde i nærheden af den reelle kompaskurs, så kan lortet styre (holde kursen, når man trykker "Auto"), men når man ændrer bådens kurs mere end 30-40 grader, ændrer visningen på det elektroniske kompas sig ikke tilsvarende, og så mister dimsen igen orienteringen.

Hvad i himlens navn foregår der?

3: ? så spænder du bare trækregulatoren på - med spændebånd.
3: ? så spænder du bare trækregulatoren på - med spændebånd.

Ventil i udu

Nå, ikke mere sejlersnak - men den skide Autohelm rider mig altså som en mare ...

Næppe var vi hjemme fra ferien, før skorstensfejeren bankede på. Han ville gerne rense den store skorsten ved fyrrummet - den, som trækker pillefyret. Det måtte han selvfølgelig gerne - den var ganske vist pivende ren, fordi fyret praktisk taget ikke har kørt, siden han var der i foråret.

Men til gengæld ville han da gerne informere mig om, at den ventil, som er muret ind i skorstenen (udenfor) ikke virker mere. Det er sådan en klap-ventil, som sikrer konstant træk i skorstenen. Når den altså virker.

- Og det er for resten en rigtig god idé at flytte den indenfor i fyrrummet - så tæt ved fyret som muligt, sagde den flinke mand og forsøgte at se meget bestemt ud.

Hvad han har lidt svært ved, fordi han som sagt er meget flink - men jeg forstår et vink med en vognstang og bemestrer kunsten at se brødebetynget ud på kommando. Så det gjorde jeg - og skorstensfejeren, som hedder Ejner, forklarede til gengæld, at man kan købe en ventil, som meget let kan spændes på siden af aftræksrøret - lige over fyret - kan det være lettere?

4: Den lille drejeknap er en kontravægt, som justerer klappen til at åbne ved 10-40 Pascal.
4: Den lille drejeknap er en kontravægt, som justerer klappen til at åbne ved 10-40 Pascal.

Hvorfor det?

Ja, det kan det faktisk - det vil da være lettere at skifte den ventil, som jeg i forvejen har udenfor, og modellen til indmuring er tilmed billigere - så hvorfor er det lige, at jeg absolut skal købe den dyre model (små 600 kroner) og placere den helt inde ved fyret?

Det vidste Ejner ikke - sådan er det bare - det er bare bedre!

Så fik jeg den gode idé at ringe til ham, der på min mobil er noteret som Jannich Pillefyr - han er chef for NBE, som har lavet mit fantastiske (næsten) selvrensende pillefyr, og han plejer at vide alt, hvad der er værd at vide om den slags.

- Ja, siger Jannich - men der er en skarp grænse: Fra og med aftræksrøret slutter vores ansvar, og vi henviser til skorstensfejeren.

- Problemet er, at når du spørger tre skorstensfejere, får du fire svar, siger Jannich med et grin - men god fornøjelse ...

Således belært ringede jeg til Ejners chef, Steffen. Han er fejemester og har før givet gode råd her i spalterne - og også denne gang skulle det vise sig, at han er værd at lytte til:

- Der står ikke længere noget i regulativet om, hvor du skal placere trækregulatoren, men det ændrer ikke ved, at det stadig er en rigtig god idé, at den sidder indenfor og altså tæt på kedlen - af tre grunde, forklarer Steffen.

Fordi ...

- For det første kan du jo selv se, hvad der sker, når den sidder udenfor - efter få år er den sat til i skidt og møg og fugt og rust, så den ikke virker mere. Den er ret følsom, og når den sidder varmt og tørt indenfor, er der simpelthen en bedre chance for, at den virker i mange år.

- For det andet er det en god ting, at den sidder inde ved fyret, for så kan du i det daglige holde øje med den - at klappen vipper, som den skal.

- Og for det tredje er det en fordel, at det er opvarmet luft fra fyrrummet, som den slipper ind i skorstenen, når trækket er for stort - hvis den lukker en masse kold udeluft ind i skorstenen, øger du problemet med kondens.

Derfor.

Mester har talt, og som det fremgår af billederne, har jeg selvfølgelig gjort, som han befaler.

Vigtig dims

Men hvorfor skal man overhovedet have en trækregulering i skorstenen - skal den ikke bare trække, alt hvad den kan?

- Nej, siger Jannich - endelig ikke!

- Det, som man oftest hører om, er naturligvis skorstene, som ikke trækker nok - og det kan da også sagtens ske, hvis skorstenen ikke er høj nok, eller hvis der er tåge og tungt vejr - og alt det der.

- Men set fra vores synspunkt er det nok så stort et problem, at skorstenen kan være alt for "god" - at den trækker alt for meget luft igennem fyret, så forbrændingen bliver for mager.

- Et moderne pillefyr er jo styret helt ned i detaljen, så man opnår en perfekt forbrænding - og meget simpelt sagt handler det om, at mængden af luft til enhver tid skal passe præcist til mængden af piller i brænderen.

- Når fyret kører i "lavlast", skal der altså ganske få piller til, og der tilsættes tilsvarende lidt luft - og når ydelsen skrues op, fordi det er koldt, skruer man op for pillemængden og luften i en takt, som bestemmes af styresystemet.

- For meget luft til for få piller giver en mager (kold) forbrænding - for mange piller og for lidt fuldt giver en fed forbrænding med tendens til sod. Og her skal det lige siges, at det faktisk er meget sværere at opnå en god forbrænding i lavlast - altså når fyret kun yder en mindre del af sit maksimale output: Jo mindre ydelse, desto mere præcis styring af såvel luft - som pillemængde.

- Og så dur det jo ikke, at skorstenen det ene øjeblik nægter at trække og det næste øjeblik trækker som et eksprestog, fordi der kommer et vindpust. Så vil luftmængden fare op og ned, uanset at blæseren kører, ligesom den skal - og uanset, at man med avanceret "iltstyring" forsøger at kompensere.

- For at opnå den bedste forbrænding, har vi altså brug for en konstant træk i skorstenen - og det sørger trækventilen i nogen grad for ved at "skære toppen af" - ved at lukke lidt falsk luft ind, når trækket er for voldsomt.

Røgsuger

Jannich fortæller, at deres fyr er justeret til (og testet op imod) en skorsten med et forholdsvist lille, men konstant træk - det foregår fuldt kontrolleret på Teknologisk.

Det betyder, at hvis du har en "rigtig god" skorsten med masser af træk, så skal du ubetinget have en trækregulator monteret - ellers vil fyret få problemer, når det kører med lav ydelse.

- Men regulatoren løser kun i nogen grad problemet - man skærer toppen af, men trækket varierer stadig i forhold til vindstyrke, vindretning, tryk og fugtighed. Helt optimalt bliver det først, når man monterer en røgsuger - og på vores sidste nye model er den endda vakuum-styret, så den via en sensor og et lille program i styresystem sikrer et helt konstant undertryk i kedlen - så kører det!

Siger altså Jannich - uden jysk beskedenhed.

Røgsugeren kan købes til eftermontering og kobles til elektronikken på også de lidt ældre NBE-modeller - her indstilles omdrejningerne (og dermed suget) som en funktion af pillemængden. Og det fungerer ifølge Jannich ganske fornuftigt. Men egentlig vakuumstyring via en sensor er kun muligt på de nyeste modeller med et nyudviklet print.

Giver det så en højere virkningsgrad - bedre udnyttelse af pillerne?

Ja - eller nej - eller både/og: De officielle tal er ikke meget bedre, fordi testen foregår i et kontrolleret miljø med en "perfekt skorsten" - her er der faktisk ikke brug for vakuumstyring. Men ude i den uregerlige verden, har fyrene reelt aldrig levet op til testresultaterne, fordi virkelighedens skorstene har varierende træk. Det problem er løst med vakuum-styring, så de virkelige præstationer svarer bedre til de officielle.

Hvem sagde Volkswagen?

Skorstenstrækreguleringsventil ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce