Mindeord: Bruno Søndberg Hansen


Mindeord: Bruno Søndberg Hansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kenneth Søndberg Hansen har sendt følgende mindeord om sin far, Bruno Søndberg Hansen, Tranbjerg, der er død efter eventyrligt liv, 83 år gammel.

Torsdag den 11. december døde Bruno Søndberg Hansen i sit hjem omgivet af sine nærmeste efter et langt og indholdsrigt liv som sømand og fransk lejesoldat.

Bruno Søndberg Hansen blev født i Vamdrup i 1931 og voksede op hos sine bedsteforældre i et herskabeligt hus i byen, hvor det emmede af kærlighed og omsorg, af kultur og musik.

Som dreng oplevede han, hvordan tyskerne under besættelsen af Danmark beslaglagde husets underetage til administrationsbygning. Besættelsestiden var en spændende tid for en ung dreng, og det var kun naturligt, at Bruno en dag ikke kunne modstå fristelsen til at stjæle både cigaretter og en pistol fra de tyske soldater.

Bruno tænkte derimod aldrig tilbage på skolegangen i byens lokale skole med glæde. Han ville hellere ud at sejle og opleve verden.

Umiddelbart efter Verdenskrigens slutning fik Bruno som 16-årig hyre på sit første skib, og livet som sømand førte ham alle steder hen, ikke mindst over Atlanten til havnebyerne på den amerikanske østkyst.

Den franske fremmedlegion havde altid haft Brunos interesse, så da han en morgen i 1953 i den nordfranske havneby Rouen fik øje på en hverveplakat til Légion Etrangère, meldte han sig til fransk tjeneste. Livet som fransk lejesoldat var barskt, men også personlighedsudviklende. Han blev sendt til Indokinas jungle, hvor han kæmpede i atten måneder, og tog sidenhen del i Algier-krigen.

Da han samvittighedsfuldt havde opfyldt sin femårige kontrakt med Legionen i 1958, var længslen efter verdenshavene og familien i Danmark blevet så stor, at han lagde sin soldatertilværelse bag sig.

I 1969 lagde Bruno til kaj i Aarhus, hvor han mødte sin kommende hustru Jette. På grund af sine gode sømandskundskaber fik han snart job som fører af lodsbåden og senere havnebetjent ved lodseriet på Aarhus Havn, et job, han elskede, og som han havde i 26 år indtil sin pension i 1996.

Han talte ofte med begejstring om den pragtfulde beliggenhed af den gamle lodsstation ved kaj 53 med udsigt over Aarhus-bugten og om forholdet til sine kolleger, som han satte stor pris på.

Kærligheden til Jette, stillingen på Aarhus Havn og hans to børn, Kenneth og Maria, var alt sammen medvirkende til, at Brunos liv tog en drejning. Væk var med ét rastløsheden og udlængslen. Bruno blev nu på land, fordi han havde etableret den familie, som han aldrig havde troet, han skulle have. Sidenhen blev han morfar og farfar til fem drengebørnebørn, som han følte en meget stor glæde og stolthed over.

Efter sin pension indledte Bruno en foredragsvirksomhed om sit liv som sømand og fremmedlegionær. Som en reaktion på alle skrækhistorierne om den franske fremmedlegion, ofte fortalt af unge danske desertører, talte han med stor indlevelse om alle de gode sider ved livet som lejesoldat i fransk tjeneste.

Bruno genvandt aldrig helt fordums styrke efter en stor kræftoperation tilbage i begyndelsen af 2010, selvom han senere blev erklæret rask. Lige til det sidste var Bruno imidlertid åndsfrisk og tænkte som altid meget omsorgsfuldt på sine nærmestes velbefindende.

Han sov stille og fredfyldt ind i sit hjem i Tranbjerg med sin hustru og sine børn ved sin side og blev bisat ved en smuk ceremoni fra Tranbjerg Kirke onsdag før jul.

Mindeord: Bruno Søndberg Hansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce