Mindeord: Gitte Dehlholm-Lambertsen

Gitte Dehlholm-Lambertsen

Mindeord: Gitte Dehlholm-Lambertsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emilie, Andreas og Lambert Dehlholm-Lambertsen har skrevet mindeord om Gitte Dehlholm-Lambertsen, tidligere Aarhus, der er død 19. august:

At skulle skrive disse mindeord kan her fra starten virke nærmest uoverskueligt og svært at få til at passe ind på en begrænset spalteplads. Vi har så utroligt meget godt til minde om vores mor, min kæreste, kone og elskerinde, Gitte Dehlholm-Lambertsen, som sov ind søndag 19. august.

At jeg ofte har kaldt Gitte for "min kæreste, kone og elskerinde" har en klingende klar og dyb begrundelse. Gitte har nemlig altid til rigelighed udfyldt alle tre roller samtidig med at være bedste ven, rejsepartner og meget andet. Tillige har hun for os været verdens bedste mor - en mor, hvis nærhed vi altid har mærket både på kort og lang afstand, og som vi for altid vil mærke uanset, at hendes puls er ophørt.

Gitte blev født og voksede op i Svendborg, aktiv med både ridning, volleyball, korsang og musik samt tydeligvis også teater. Desuden etableredes her stærke venskaber, som hun til det allersidste glædede sig over og søgte at holde fast i uanset varierende frekvens på kontakt.

Efter gymnasietiden var hun i en konflikt med sig selv i forhold til valget mellem sine to helt store energicentre - det kreative via teater og omsorgen/interessen for andre mennesker via lægegerningen. De fleste fornemmede måske den kreative interesse, men kendte med sikkerhed til Gittes interesse for andre mennesker både ved samtaler i private og andre sammenhænge, hvor hun meget hurtigt fik folk til at føle sig interessante og trygge i gode samtaler om stort set alt.

Samtaler med stor fokus på at lytte og forstå det talte var også Gittes arbejdsmæssige felt. Som overlæge med speciale inden for børne- og unge-psykiatri fandt hun meget tidligt stor interesse i koblingen mellem det somatiske og det psykiske - det, man i dag kender under betegnelsen "funktionelle lidelser".

Men både før og under uddannelsen til læge, samt også sideløbende med lægejobbet efterfølgende i adskillige år, uddannede Gitte sig til scenekunst og optrådte i forskellige sammenhænge. Hun fik således bl.a. halvandet års mimeuddannelse i Paris hos en af de helt store mime-ikoner, Étienne Decroux. Hun var i flere år medlem af Århus Kryk Ensemble, og siden var hun med ved starten af teatersportsgruppen Blot Til Lyst.

Efterhånden kom det familiære samt arbejdet dog til at tage så meget af Gittes tid, at det kun var ved festlige lejligheder, at hun viste sine evner frem. Hun satte således stor ære i at bidrage enten med et lille mimestykke, lidt underholdning eller en af sine fantastiske taler. Senest ved min 60-års fødselsdag holdt hun en tale, som flere af de tilstedeværende mænd siden har kommenteret meget ærefuldt. Det var en tale, som vil være brændt fast i min bevidsthed til evig tid.

Udover varmen, omsorgen og den ærlige interesse i andre menneskers ve og vel var Gittes store ansvarlighed sammen med tapperhed og styrke meget usædvanlig. Uanset, at hun var fuldt bevidst om den helt klart begrænsede horisont for livet, da kræften sidste sommer brød ud for tredje gang, var der på intet tidspunkt klage eller jammer. Tværtimod var Gitte gennem åbenhed både over for os og andre med til at gøre dette år til et år med varme og livskvalitet med fokus på alt det gode, vi kunne nå, samt det, vi allerede havde opnået sammen.

Selv om muligheden var til stede, nægtede hun at lade sig sygemelde, og hun arbejdede således fire dage ugentligt frem til sommerferien med den femte dag på hjemmekontor. Hun var på det sidste ærgerlig over, at hun ikke kunne nå at fuldføre sit hjerteprojekt, etableringen af en specialfunktion for funktionelle lidelser i det børne- og ungdomspsykiatriske hus på Odense Universitetshospital, med den plads og de tilstrækkelige ressourcer, som hun med sin faglige viden havde formuleret. Og alligevel valgte hun pligttro selv at lægge mængder af ekstra tid og energi for at arbejde mod målet med de begrænsede midler, der blev tildelt hendes projekt.

Siden Gittes død har vi modtaget utallige tilkendegivelser fra nær og fjern. Ord som fyrtårn, rollemodel, reservemor og ledestjerne går igen fra mange sider sammen med tilkendegivelser om hendes vilje og evne til at hjælpe og løfte andre både privat og på job, uanset hendes egne udfordringer grundet travlhed eller helbred. Men selv om vi delte hendes nærhed, omsorg og varme samt dertil hendes refleksioner med rigtig mange, har vi aldrig manglet noget fra hende. Og selv om Gittes puls ikke længere slår, lever alt dette videre i os alle som gode minder og tankevækkende kundskab.

Selv om hun ikke kunne lide det, kaldte jeg grundet disse egenskaber hende ofte for "verdens smukkeste" - hun brød sig nemlig ikke om at blive sat på en piedestal. Men for os vil det lige præcis være det, hun er for evigt - verdens smukkeste samt verdens bedste. Og mindet lever for evigt.

Mindeord: Gitte Dehlholm-Lambertsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce