Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord over Finn Holten Hansen: Skanderborgs Jorn er død

Tegning fra Finn Holten Hansens skitseblok.

Mindeord over Finn Holten Hansen: Skanderborgs Jorn er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Gorzelak Pedersen, kunstkritiker og skribent for Kunstavisen, skriver mindeord om kunstneren Finn Holten Hansen, Skanderborg, der døde 63 år gammel 4. januar.

Finn Holten Hansen var en fin og omhyggelig kunstner. Han var faktisk nøjagtig lige så pertentlig i sit kunstneriske arbejde, som han som person i det ydre fremstod både vild og ukæmmet. I hvert fald i de år, hvor jeg havde fornøjelsen af at kende ham. Den første gang, jeg nogensinde så ham, var på gaden, og han lignede en krydsning mellem en langhåret rocker og Rumle fra "Radiserne". Den næste gang, jeg så ham, sad han i en lænestol i et atelier i Skanderborg og snakkede om Matisse - og han talte med både viden og klogskab. Det var sådan, jeg lærte ham at kende, som en begavelse. Hans kunst var favnende og generøs, ligesom han selv var det. Han var en fantastisk dygtig tegner og havde en levende streg, men han lavede alt muligt, malerier, skulpturer, plakater, og hans produktion omfatter alt fra landskaber og portrætter til surrealisme og strenge, geometriske værker. Fælles for det alt sammen er, at det har høj kunstnerisk klasse.

Finn Holten Hansen er uden tvivl - og vil uden tvivl forblive - en af de største kunstnere, Skanderborg kan bryste sig af. Jeg håber, der vil blive gjort en indsats for at bevare nogle af hans værker i byen og for at ære hans minde. Han var også en fremragende skribent. Hans essays var Asger Jorn'ske i deres kulturhistoriske glubskhed, humor og universalitet. På mange måder var han en slags Skanderborgs Jorn, også selv om hans udtryk var helt anderledes. Han var en samler (og et rodehoved) og en spreder af kunst, historie og idéer, og han var af den gamle skole, der troede på kunsten som en forløsende kraft. Finn Holten Hansen lavede aldrig kunst for pengenes skyld eller for at blive kendt. Han gjorde det, fordi det var vigtigt. Han inspirerede folk omkring sig, herunder også mig selv, og jeg skylder ham meget. Jeg husker tydeligt den første gang, han så et af mine egne malerier. Han kiggede på og udbrød: "Hvad fanden er det?". Det er et spørgsmål, der har optaget mig lige siden.

Finn Holten Hansens død er et tab for den danske kunstverden, og det er et tab for Skanderborg, som han berigede. Han var i ordets bedste forstand en original, som er det, vi alle bør bestræbe os på at blive. En ægte. Han arbejdede altid og var altid i gang med noget. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den store arbejdsomhed også var en slags flugt fra indre dæmoner, som han havde at kæmpe med. Sådan er det nok med de fleste store kunstnere, tror jeg. Finn formåede at omsætte det hele, og hans produktion er betydelig. Han vil blive savnet.

Mindeord over Finn Holten Hansen: Skanderborgs Jorn er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.