Aarhus forsker har skabt det virtuelle universitet

Jacob Sherson i sit laboratorium, som er opbygget gennem flere år. Foto: Axel Schütt


Aarhus forsker har skabt det virtuelle universitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvantefysiker Jacob Sherson har skabt et computerspil, som skal bane vejen mod kunstig intelligens ved hjælp af spillernes hjerner.

Ved første øjekast ligner det to kæmpe togbaner. Vi er nede i kælderen på Institut for Fysik og Astronomi, hvor kvantefysiker Jacob Sherson og hans 20-25 internationale medarbejdere på få år har skabt et særpræget landskab.

Ekstra billede
Ekstra billede
Foto: Axel Schütt

I ly mod rystelser fra trafikken står i hundredevis af små spejle, nøje vinklet mod hinanden. De er forbundet med små kabler, og større galvaniserede rør sørger for nedkøling. En kvantefysiker skal også være lidt gas- og vandmester, svejser og elektriker.

Jacob Sherson
<ul><li>Født 1978 i Horsens, opvokset i Vejle fra 1986.</li><li>Student fra Rødkilde Gymnasium med det højeste gennemsnit på årgangen.</li><li>2006 ph.d. i fysik, matematik og datalogi fra Aarhus Universitet.</li><li>2006-2010 ansat på Johannes Gutenberg University i München.</li><li>Siden 2012 leder af AU Ideas Center (Coder) på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.</li><li>I 2014 var han formand for Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.</li><li>Gift og har tre børn.</li><li>Bor i Aarhus.</li><li>Hans projekt modtog i 2011 4,5 mio.kr. fra AU IDEAS til centrets forskning i brugerdrevet forskning.</li><li>I 2015 har projektet modtaget et ERC Starting Grant fra EU Kommissionen på 1,5 mio. Euro.</li></ul><p>&nbsp;</p>

Her i laboratoriet er det lykkedes dem at nedkøle et atom næsten til det absolutte nulpunkt ved minus 273 grader celsius. Kun fire nanograder mangler. Atomerne organiserer sig selv i små rækker som et geled soldater. Men vi er nede i helt lille målestok. Der er kun en 200-del af en hårsbredde mellem de 300 atomer. De danner tilsammen strukturen i et krystal.

»Den proces har andre fysikere også lavet, men ingen har hidtil kunnet tage billeder af det. Vi lavede et særligt mikroskop, så vi kunne bevise det og kigge på atomernes placering. Det viste sig, at der var enkelte huller i rækkerne, hvor atomerne ikke var faldet på plads. Hvis det lykkes os at få dem til det, har vi kernen til en kvantecomputer,« fortæller Jacob Sherson.

Hjernens begrænsninger

Men selv en kvantefysikers hjerne har sine begrænsninger. Og her fandt han på at bruge almindelige menneskers hjerner. Han udviklede et computerspil, som nu har været spillet af foreløbig 4000 forskellige mennesker fra større skoleelever til 50-årige taxachauffører, og det skulle gerne fortsætte. Først ved data fra 100.000 forskellige personer kan forskerne drage nytte af det og lære mere om, hvordan vores hjerne fungerer, og måske i sidste ende finde svaret på, hvordan læringsprocessen sker?

»Når jeg i starten fortalte forskerkolleger, at jeg lavede computerspil, grinede de lidt. Nu har de set resultaterne, og de er imponerede. Mange er begyndt at tænke forskning på en helt anden måde ved også at drage almindelige mennesker ind. Hvert menneske er unikt. Vi har alle mikrokompetencer, og det vil jeg gerne udnytte optimalt i fremtiden ved at lade alle løfte i flok.«

Jacob er vokset op i Vejle, og han husker, hvordan han som dreng undrede sig over, hvordan hans far vidste, at han skulle i 2. gear op ad den stejle bakke. Hans far svarede, at man kunne høre det på motoren.

»Jeg fandt ud af, at der var et bestemt system. Hvis man forstår enkle regler, forstår man meget,« siger Jacob, der altid har været en hund efter at forstå nogle sammenhænge. Derfor valgte han også fysikken frem for kemi, fordi fysik er mere fundamentalt. Her dykker man helt ned i detaljen.

Atomernes opførsel

Kvantefysikken er forståelsen af atomernes opførsel. En lille kvantecomputer med 300 atomer vil have mere kraft end alle computere i hele verden, og Jacob Sherson tror på, at den vil være udviklet i løbet af et par årtier. I dag har man udviklet kvantecomputere med 14 atomer eller 14 kvantebits. Men den kan endnu ikke bruges til nyttige beregninger.

»Bohr og Einstein blev aldrig enige om atomernes opførsel. Bohr sagde, at han ikke vidste, hvad et atom var. Han kunne lave beregninger og ligninger, men hidtil har vi bygget hele vores viden på noget, vi ikke ved, hvad er.«

Og her tænker Jacob, usædvanligt for en fysiker, på de store eksistentielle spørgsmål.

»Er hele verden tilfældig? Fysikken har tidligere troet, at intet var tilfældigt, men den tvivl kom med kvantefysikken. Man fandt ud af, at ting kan gå to veje. Jeg har stor respekt for filosoffer og andre, der tænker over, hvordan verden hænger sammen,« siger Jacob, der igen bevæger sig ind på kvantefysikken, som gav os de første computere og dermed indledte den revolution af verden, vi ikke har set slutningen på.

Når han holder foredrag, viser han billeder af verden, som den så ud for 50 år siden. Og holder dem op mod billeder fra nutiden. Ingen kan rigtigt forestille sig, hvordan verden ser ud om 50 år.

»Det er da helt reelt at spørge, kan vores hjerner følge med? Jeg deler da bekymringen, men vi kan ikke stoppe udviklingen. Vi kan kun sørge for at få en balance. Og hvad skal vi så bruge en kvantecomputer til?« spørger Jacob selv retorisk.

»Udviklingen af internet var skabt af Cern i Schweiz, udelukkende for at skabe intern kommunikation. Når kvantecomputeren er bygget vil vi på samme måde sige: hov, den kan da bruges til andet også. Den vil for eksempel kunne bryde internetkoder og afsløre alt det, der i dag er krypteret. Vi vil få adgang til ekstremt meget information. En hemmelig besked der afslører, hvem der myrdede John F. Kennedy for bare at nævne et eksempel.«

Udsigterne er umiddelbart alarmerende, når man tænker på, hvor meget en simpel mobiltelefon i dag kan afsløre om vores adfærd. Og hvad med alle bankkonti i verden? Vil alle med ét få adgang til Joakim von Ands pengetank...

»Vi arbejder også med en ny måde at kryptere data, der er sikker imod den slags. Det kaldes kvantekryptering. Vi vil gå fra informationsalderen til kvanteinformationsalderen,« siger Jacob, og det bliver nok det, man kunne kalde et kvantespring ind i fremtiden.

Og Aarhus Universitets forskere med Jacob Sherson i spidsen bliver måske de første, der kan tænde for vidunderet.

Aarhus forsker har skabt det virtuelle universitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce