Læserbrev: Selvfølgelig kan flere offentlige opgaver da udliciteres, men ...


Læserbrev: Selvfølgelig kan flere offentlige opgaver da udliciteres, men ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13. juli belærer Anahita Yazdani, kommende gymnasieelev, medlem af Liberal Ungdom, os om udliciteringens velsignelser. Hvis man er interesseret i bedre service for pengene, skal man bare udlicitere mere, hævder hun.

Og hun fortsætter med, at udlicitering skaber konkurrence og dermed et incitament for effektivitet og innovation. Det private har som bekendt ofte langt højere serviceniveau end det kommunale, hævder hun også, bl.a. pga. "alt det bureaukrati, som kommunerne drukner i".

Og endelig skriver hun, at mentaliteten i det offentlige altid har været, "at hvis noget skal blive bedre, kræver det flere ressourcer" - altså en krævementalitet - mens det i den private sektor ikke er spørgsmålet om at bruge flest penge, men at yde den bedste service.

Problemet er bare, at det hverken giver besparelser eller højere serviceniveau. Umiddelbart giver det besparelser, men diverse undersøgelser har vist, at kvaliteten ikke er noget at råbe højt om, og netop det, at man skaber konkurrence mellem udbyderne, betyder, at tilbudspriserne bliver presset så langt ned, at udbyderen ikke tjener noget og gå konkurs.

Det har vi bl.a. set flere eksempler på inden for ældresektoren, hvor de ældre pludselig har stået uden hjælp, fordi plejefirmaet er gået konkurs, og incitament for effektivitet og innovation har vi ikke set meget til. Men det synes Anahita Yazdani måske er ok?

I øvrigt ser vi masser af incitament for effektivitet og innovation inden for det offentlige. Her er det bare ikke penge, der er incitamentet. Her er det dygtige medarbejdere, som pga. faglig stolthed tænker nyt.

Det er da korrekt, at der findes masser af bureaukrati inden for det offentlige, men det kan man langt hen ad vejen takke politikerne for: Pga. manglende tillid til medarbejderne kræver de gang på gang nye kontrolforanstaltninger, som medarbejderne spilder deres tid på.

Anahita Yazdani viser også sin foragt for offentligt ansatte ved at påstå, at de siger, "at hvis noget skal blive bedre, kræver det flere ressourcer" - altså en krævementalitet. Hvis Anahita Yazdani læste aviser og så TV Avisen bare en gang imellem, ville hun se, hvordan lærere, sosu-assistenter, læger, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, politi- og fængselsbetjente bliver pålagt flere og flere opgaver - samtidig med, at man skærer ned på personalet. Mener Anahita Yazdani virkelig, at det er udtryk for krævementalitet, når man protesterer over det?

Men selvfølgelig gør man ikke sådan inden for det offentlige, hvor man da udmærket er klar over, at hvis man ikke ansætter så meget personale, at man kan levere en god kvalitet, så går kunderne videre til konkurrenten.

Den eneste grund til, at udlicitations-udbydere kan levere varen billigere, er, at man udbytter arbejdskraften. Vi har f.eks. flere gange set, hvordan rengøringsfirmaer fastsætter, hvor mange sekunder medarbejderne må bruge på at gøre rent på et toilet. Resultat: Øget nedslidning, som fører til sygemeldinger og førtidspension. Og hvem betaler sygedagpengene og førtidspensionen? Arbejdsgiveren? Næ, det gør det offentlige såmænd, og den slags udgifter har Anahita Yazdani tydeligvis glemt.

Der er ikke en krone sparet ved at udlicitere.

Læserbrev: Selvfølgelig kan flere offentlige opgaver da udliciteres, men ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce