Anne Marie og Per begraver deres søn i haven: Der er noget trygt ved, at Ole skal ligge her

Under dette egetræ i haven skal Ole Pedersen hvile. Foto: Privat, Per Pedersen

Anne Marie og Per begraver deres søn i haven: Der er noget trygt ved, at Ole skal ligge her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

47 urnenedsættelser på privat grund. Sådan lyder tallet for 2017, og siden 2008 har der været en markant stigning af pårørende, der begraver afdøde i haven. Anne Marie og Per er lige nu ved at gøre klar under egetræet. Så deres søn kan komme hjem.

- Ole kommer hjem til sit barndomshjem, hvor der er ro, og der er noget trygt ved, at han skal ligge her. Det betyder, at vi kan få sagt ordentligt farvel, og vi vil mindes mere, når han er lige her.

Sådan lyder ordene fra Anne Marie Lund Pedersen fra Holstebro, og stemmen ryster let, da hun fortæller, hvordan de mistede deres 41-årige søn Ole Pedersen den 19. juli 2018. Det var en tragisk ulykke. Ole havde sit eget billedramme-firma, men havde i mange år arbejdet som frivillig brandmand og senest på brandstationen i Hørning, som lå lige over for Oles firma. Brandmandsarbejdet var hans liv, og Ole var altid klar til at springe til, når alarmen lød, og folk havde brug for hjælp. Men hans liv sluttede brat, da han var i gang med at slukke en voldsom markbrand uden for Aarhus. Det var dog ikke ilden, der slukkede Oles liv, men en bakkende tankvogn, som kørte hen over ham. Ole brev dræbt på stedet. Og pludselig sad Anne Marie og familien i Vestre Store Kapel i Aarhus blandt 400 mennesker, mørke uniformer og faner med sørgeflor.

- Bisættelsen var enorm. Der var en brandmand fra samtlige brandstationer i hele Danmark og familiemedlemmer fra udlandet, vi ikke havde forventet at se. Og det blev helt i Oles ånd. Han var ikke medlem af folkekirken og ville have vendt sig i kisten, hvis det havde været for højtideligt. I stedet var der taler fra brandchefer, et minuts stilhed og Metallica, Guns N' Roses og Kim Larsen på musikanlægget. Det var en fin afsked, men det var selvfølgelig svært at sige farvel til Ole. Det var det for os allesammen, fortæller Anne Marie.

Gravøl og skideballe
Efter bisættelsen var der gravøl på brandstationen i Ny Munkegade, og Anne Marie fortæller, at hun og Per var de sidste, der tog derfra. De snakkede, krammede, diskuterede og hørte sjove historier om Ole.

- Vi har et udtryk her i Vestjylland, der hedder at sylle - og det betyder at flæbe og hænge med ørerne, fordi alt er så forfærdeligt. Det gjorde vi ikke. Vi græd selvfølgelig, og vi krammede mennesker, vi aldrig havde set før. Men det var bare så dejligt. Det var en god afslutning, konstaterer Anne Marie.

Lige nu står Oles aske på en hylde på krematoriet i Aarhus, og venter på at blive hentet hjem til Holstebro. Beslutningen om at tage urnen hjem til barndomshjemmet har de fundet frem til sammen med Oles enke. Selvfølgelig skal han hjem til det sted, som han altid har betragtet som et fristed.

- Når de var på besøg, så snakkede Ole altid om, at det var skønt her, fordi man er tæt på naturen og langt fra støjen. Vi har en stor grund og meget skov, og han nød virkelig at være her og gå ture, og derfor er det også meget naturligt, at han skal hjem. Så kan både vi og hans enke sidde og snakke med ham i rolige omgivelser, eller vi kan tude lidt og give ham en skideballe og sige, at han ikke kan være det bekendt. Det er jo en del af sorgprocessen, siger Anne Marie.

BMX-bane med minder
Man skal søge om tilladelse til nedsættelse af urne på privat grund, og tilladelsen har Anne Marie fået af Viborg Stift efter otte dages ventetid. I Danmark er der blandt andet krav om, at grunden skal være mindst 5000 kvadratmeter, og at der på stedet ikke må være en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads. Det passer Anne Marie fint at holde det simpelt, og hun har sammen med Per valgt et helt bestemt sted i haven til Ole.

- Vi synes, det skulle være ved et stort egetræ, som vi plantede, da vi flyttede ind for snart 30 år siden. Ole havde i sin barndom en BMX-cykel, hvor han lavede sving og hop på cyklen omkring det egetræ, og det har vi ofte bandet over siden, når vi skulle plante noget, for så skulle jeg ned igennem det der grus, som han havde lavet til sin bane. Nu er det kun gode minder om dengang, han legede der, så her skal hans urne sættes ned, fortæller Anne Marie.

Tæt på det store egetræ og urnestedet vil de stille en stor granitbænk, som Anne Marie engang har fået af Ole i fødselsdagsgave. For der skal være et sted til snak, gråd og skideballer.

- Ole arbejdede engang i en planteskole og kom hjem til min fødselsdag og sagde: Mor, du skal selv pakke din fødselsdagsgave op ude i bilen. Jeg gik ud og lukkede bagdøren op, og så stod der denne her kæmpestore granitbænk, som han havde købt til mig. Så den kommer derhen, og det er det eneste, der skal være der, siger Anne Marie.

Hjem inden hurlumhejet
I haven under det store egetræ vil de selv grave hullet til urnen, som skal være en meter dybt. Og så vil de hente Ole hjem et par dage før urnenedsættelsen, så han kan vænne sig til at være kommet hjem.

- Ole skal hjem inden det her hurlumhej med urnenedsættelse og kaffe og kage i haven. Vi skal ikke synge salmer, for så vil han vende sig i urnen, men vi skal snakke lidt, måske lægge nogle blomster, og det bliver rent privat med familie og nogle af hans brandkammerater. Hvis det bliver større, end vi lige regner med, så må vi jo brygge noget mere kaffe, siger Anne Marie og uddyber:

- Vi henter urnen på krematoriet i Aarhus, og det er ikke så mærkeligt for mig, for jeg har prøvet det før. Min søsters urne står lige nu på dragkisten inde i vores stue, mens asken venter på at blive spredt over havet, og da min far døde, hentede jeg selv urnen på krematoriet i Struer. Så satte jeg ham på forsædet med sikkerhedssele på og kørte hjemad. Og Ole skal selvfølgelig heller ikke ligge i bagagerummet. Han skal være på bagsædet sammen med Oles enke og jeg. Han skal sikkert hjem.

Efterskrift: Den 1. september 2018 blev Oles urne sat ned i haven i Holstebro. Der hviler han nu i fred under barndomstræet.

Artiklen er sponseret af Bedemand H.J. Madsen, som sætter fokus på vigtigheden af at tale om døden.

Urnenedsættelse på privat grund: Sådan er kravene
  • Ejendommen eller grunden skal som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter.

  • Urnen skal bestå af et materiale, der er vandopløseligt - for eksempel plantefiber, pap eller støbt papirmasse.
  • At der på ejendommen bliver tinglyst en deklaration, som forpligter ejeren af grunden til i de næste 10 år fra urnens nedsættelse ikke at grave så dybt, at urnen bliver berørt.
  • At urnen nedgraves i mindst 1 meters dybde.
  • At der, på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke bliver anbragt en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.


Kilde: Kirkeministeriet

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

Anne Marie og Per begraver deres søn i haven: Der er noget trygt ved, at Ole skal ligge her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce