Køb af ufaglærte vikarer: To millioner kroner skiller skoler i Åbyhøj og Tranbjerg

Der er masser af uddannede lærere ved bordene i Gammelgaardsskolens lærerværelse. Skoleleder Torben Jensen har skarpt fokus på, at eleverne skal møde uddannede lærere i klasselokalerne. Foto: Jens Thaysen

Køb af ufaglærte vikarer: To millioner kroner skiller skoler i Åbyhøj og Tranbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste år købte Tranbjergskolen ikke-uddannede lærervikarer for 2.350 kroner per elev, mens Gammelgaardsskolen nøjedes med at bruge 267 kroner per elev. Begge steder er der tale om bevidste valg.

AARHUS: Gammelgaardsskolen i Åbyhøj og Tranbjergskolen fungerer i bund og grund på de samme vilkår.

Alligevel er der én meget markant forskel på de to Aarhus-skoler med stort set samme elevtal.

I 2017 købte Tranbjergskolens ikke-uddannede vikarer for 2.350 kroner per elev, mens Gammelgaardsskolen brugte 267 kroner per elev til at købe eksempelvis nyuddannede studenter til vikarhjælp.

På Tranbjergskolen er skoleleder Hanne Gammelgaard Jensen klar over, at skolen i det sydlige Aarhus har kommunens højeste udgifter til ikke-uddannede vikarer. De seneste tre år har skolens udgifter til uudannede vikarer til de 1.000 elever været på mellem 2,35 og 2,9 millioner kroner.

- Overordnet er jeg ikke glad for de høje udgifter. Men de er udtryk for nogle bevidste prioriteringer, der skal hjælpe med at skabe den mest stabile drift af skolen. Vi har prioriteret eksempelvis ekstra vikarhænder til inklusion og besluttet at værne om lærernes forberedelsestid. Det sidste betyder, at vi ikke med kort varsel vil hive dem ud til vikardækning. Det gavner undervisningens kvalitet generelt. Vi evaluerer løbende på måden at gøre tingene på for at finde den rigtige balance, understreger Hanne Gammelgaard Jensen.

Løn og uddannelse
Det kræver som udgangspunkt en gymnasiel uddannelse, et særligt hf-forløb eller en tilsvarende international eksamen at blive optaget på læreruddannelsen.

Den almindelige læreruddannelse varer fire år. Der er tre praktikperioder i løbet af uddannelsen, hvor de studerende planlægger og gennemfører forskellige undervisningsforløb. Uddannelsen afsluttes med et selvstændigt bachelorprojekt.

Det er også muligt at blive lærer ved at gennemføre en merituddannelse. Den giver folk med eksempelvis en erhvervsuddannelse mulighed for at blive lærer. Uddannelsen strækker sig over et til tre år, og den skrues sammen af moduler på baggrund af kvalifikationerne hos den studerende.

De fleste folkeskolelærere er ansat på en grundløn, som stiger i løbet af ansættelsen. Det sker efter fire, otte og 12 års beskæftigelse. Ifølge Lønstatistik.dk tjener en folkeskolelærer i gennemsnit 30.863 kroner om måneden.
Skoleleder Torben Jensen gør et målrettet stykke arbejde for at sikre læreruddannede vikarer til eleverne på Gammelgaardsskolen i Åbyhøj. Målet er, at der skal være et hold faste vikarer tilknyttet skolen. Foto: Jens Thaysen
Skoleleder Torben Jensen gør et målrettet stykke arbejde for at sikre læreruddannede vikarer til eleverne på Gammelgaardsskolen i Åbyhøj. Målet er, at der skal være et hold faste vikarer tilknyttet skolen. Foto: Jens Thaysen

Fast vikarteam

På Gammelgaardsskolen i Åbyhøj blev der sidste år brugt 254.000 kroner på ikke-uddannede lærervikarer.

Skoleleder Torben Jensen forklarer, at Gammelgaardsskolen med 950 elever har en klar og bevidst strategi vedrørende ikke-uddannede lærere.

- En læreruddannelse på fire år gør en forskel. Så vi prøver altid at finde uddannede vikarer. Det er formentlig lettere for os end for en skole i udkanten af kommunen. Vi er tæt på bymidten, hvor mange nyuddannede lærere bor, understreger Torben Jensen.

Gammelgaardsskolen har opbygget et hold af uddannede lærervikarer, og skoleledelsen gør en ekstra indsats for at pleje og passe dem.

- De inviteres eksempelvis med til personalefester. Formålet er at skabe en stabilitet i vikarteamet, så eleverne møder både uddannede og kendte ansigter. Det har vi heldigvis held med, fortæller Torben Jensen.

I 2013 smeltede Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen sammen til Tranbjergskolen. Siden har skolen markeret sig som en af Aarhus Kommunes storforbrugere af ikke-uddannede lærervikarer. Arkivfoto: Kim Haugaard
I 2013 smeltede Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen sammen til Tranbjergskolen. Siden har skolen markeret sig som en af Aarhus Kommunes storforbrugere af ikke-uddannede lærervikarer. Arkivfoto: Kim Haugaard

Kvaliteten i fare

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA Pædagogik & Samfund i Aarhus følger situationen omkring vikarer i folkeskolen

- Man kan ikke per definition sige, at hvis der kommer en ny vikar ind, så er der ragnarok, men risiciene er til stede. Og det er den i forhold til, at det rent fagligt er vanskeligt at bygge videre på noget undervisning fra tidligere forløb, man ikke har været en del af. Men det sociale er måske i virkeligheden det vanskeligste at håndtere. Det er en risiko for, at kvaliteten af undervisningen falder, forklarer Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge forsknings- og udviklingschefen er lærerne de mest betydningsfulde faktorer for eleverne.

- Og uddannelse for, om eleverne lærer noget - om de trives. Med et stigende antal brug af personer uden uddannelse, jamen så alt andet lige, kan det medføre noget negativt både fagligt og socialt. Men per definition kan man ikke sige, at ikke-uddannede er en dårlig løsning. Men risikoen for at det går galt er større, når du ikke har en uddannelse bag dig, vurderer han.

Køb af ufaglærte vikarer: To millioner kroner skiller skoler i Åbyhøj og Tranbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce